Fire danske parabordtennisspillere melder klar til EM
12.11.2025 12:43:59 CET | Parasport Danmark | Pressemeddelelse
Danmark sender fire stærke paraatleter til det kommende EM i parabordtennis, der spilles i Helsingborg fra den 20. til 25. november.

Når EM i parabordtennis finder sted i november, blot en kort færgetur fra Danmark, bliver det med fire danske spillere ved bordene. De to landsholdstrænere, Christoffer Petersen og Martin Lund Nielsen, glæder sig begge over sammensætningen af truppen, der skal repræsentere de rød-hvide farver.
– Vi stiller med en virkelig kompetent og alsidig gruppe, hvor spillerne komplimenterer hinanden godt. EM er en vigtig del af vores internationale udvikling, og for nogle handler det om at forsvare et højt niveau, mens det for andre handler om at få ny erfaring mod Europas bedste. Det bliver spændende at se, hvordan de løfter sig som hold og individuelt, siger Martin Lund Nielsen.
Erfarne profiler og nye kræfter
Holdet består af rutinerede navne og yngre spillere, der har markeret sig flot på den internationale scene over den seneste tid.
Den dobbelte paralympiske mester Peter Rosenmeier repræsenterer Danmark i single klasse 6, mens Henrik Brammer stiller op i klasse 7. På damesiden skal Freja Juhl Larsen i aktion i klasse 8 og Thea Amalie Nielsen i klasse 9. De fire stiller desuden op i flere double- og mixdouble-kategorier.
Fra Rising Star til landsholdsspiller
En af deltagerne i den danske trup er 16-årige Freja Juhl Larsen. Den unge parabordtennisspiller er en del af børne- og ungeprojekt Rising Stars, der rekrutterer og udvikler næste generation af danske paraatleter i blandt andet bordtennis.

– Freja er et godt eksempel på, hvordan inkluderende og støttende rammer kan gøre en forskel. Hun har arbejdet dedikeret, taget store skridt det seneste år og viser nu, at hun hører til på det internationale niveau, siger landsholdstræner Christoffer Petersen.
I Helsingborg skal hun spille både single og mixdouble sammen med Peter Rosenmeier. Det er en konstellation, som landstræneren ser stort potentiale i.
– De to supplerer hinanden godt og har fundet et spændende samspil. Det bliver interessant at se dem udfolde sig på EM-scenen, lyder det fra Christoffer Petersen.
Fakta: Danmark til EM i parabordtennis 2025
Tid og sted: 20.–25. november 2025, Helsingborg, Sverige
Arrangør: European Table Tennis Union (ETTU)
Danske deltagere:
- Single klasse 6: Peter Rosenmeier
- Single klasse 7: Henrik Brammer
- Single dame klasse 8: Freja Juhl Larsen
- Single dame klasse 9: Thea Amalie Nielsen
Doubler:
- Herredouble 14: Rosenmeier / Brammer
- Damedouble 20: Larsen / Nielsen
- Mixdouble 14: Rosenmeier / Larsen
Nøgleord
Kontakter
Nadia Meisner JensenKommunikationskonsulentParasport Danmark
Tlf:+45 28 19 10 08nam@parasport.dkOm Parasport Danmark
Parasport Danmark arbejder for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov skal have mulighed for at dyrke idræt.
Det sker ved at støtte og kvalificere idrætsaktiviteter i foreninger og kommuner landet over, ligesom vi selv organiserer en bred vifte af projekter målrettet børn, unge og voksne på både bredde- og eliteniveau.
Parasport Danmark er national paralympisk komité i Danmark og varetager de danske atleters forberedelser, kvalifikation og deltagelse i de Paralympiske Lege i samarbejde med DIF og Team Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Dansk paradressur sikrer holdplads til de Paralympiske Lege i Los Angeles 202822.8.2026 15:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er klar til at stille med et hold i paradressur ved de Paralympiske Lege i Los Angeles 2028. Holdpladsen blev sikret ved verdensmesterskaberne i Aachen og er samtidig den første danske kvalifikation til legene i 2028. Dermed er en vigtig milepæl på vejen mod Los Angeles nået.
Kolding bliver værtsby for europæisk Special Olympics-stævne18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding står for værtskabet, når Danmark for første gang afholder et europæisk Special Olympics-stævne i håndbold og bowling i 2027. Stævnet er for voksne idrætsudøvere med et udviklingshandicap.
Benhård konkurrence: Vejle og Danmark byder på VM i kørestolsrugby 20303.8.2026 10:19:48 CEST | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse udsendt på vegne af: Parasport Danmark, Vejle Kommune og Sport Event Denmark. Parasport Danmark, Vejle Kommune og Sport Event Denmark har netop præsenteret Danmarks officielle bud på VM i kørestolsrugby 2030. Med Vejle som værtsby ønsker partnerne at bygge videre på byens stærke tradition for internationale parasportsevents og styrke sporten både lokalt, nationalt og internationalt.
Danmark har udtaget holdet til VM i paradressur 202627.7.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landstræner i paradressur, Astrid Gemal, har udtaget de fire ryttere, der skal repræsentere Danmark ved VM i paradressur i Aachen den 17.-23. august.
Randers bliver værtsby for Special Olympics Idrætsfestival 20281.6.2026 11:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Randers har fået tildelt værtsrollen for Danmarks største idrætsfestival for mennesker med udviklingshandicap.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum