Markant fremgang i oktobers bilsalg inden årets slutspurt
1.11.2025 07:22:37 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Bilsalget voksede med 12,2 procent i oktober og elbilerne udgjorde 70,6 procent af nyregistreringerne. Bilindustrien forventer stærk slutspurt frem mod årsskiftet.

Personbilsalget steg markant i oktober måned 2025. I alt blev der indregistreret 16.156 nye personbiler i oktober måned, hvilket svarer til en fremgang på 12,2 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Ser man på årets første ti måneder, er der i alt blevet indregistreret 150.228 personbiler, hvilket er 6,8 procent flere end i samme periode i 2024, og i bilindustrien forventes yderligere fart på bilsalget frem mod 2026. Elbilerne fortsatte med at præge udviklingen med 11.405 nyregistreringer i oktober og dermed en markedsandel på 70,6 procent. Blandt private bilkøbere var elbilerne endnu mere dominerende med en andel på 88,9 procent af de nyregistrerede personbiler.
"Oktobers fremgang vidner om et bilmarked i fortsat fremdrift, hvor danskerne for alvor har taget elbilen til sig. Vi har set en stabil udvikling gennem hele året og forventer en stærk afslutning på 2025, særligt i lyset af, at der er kommet afklaring på bilafgifterne med den nye finanslovsaftale," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Efter en periode med usikkerhed omkring bilafgifterne har den nye finanslov for 2026 skabt fornyet tillid i markedet. Den aflyste afgiftsstigning betyder, at mange forbrugere, som tidligere har udskudt bilkøbet, nu forventes at gennemføre det, og branchen ser derfor frem mod en stærk afslutning på året. Det betyder også, at den grønne omstilling af bilparken kan fortsætte i højt tempo, og at elbilerne snart vil fylde endnu mere på de danske veje. I oktober nåede antallet af elbiler 500.000 ifølge bilstatistik.dk, hvilket er en vigtig milepæl.
"Usikkerheden omkring bilafgifterne har fået flere forbrugere til at tøve med bilkøbet, og det er derfor helt afgørende og meget positivt, at der nu er kommet afklaring. Samtidig er det en sejr for den grønne omstilling, at elbilerne ikke bliver dyrere. Afgiftsrabatten på elbiler har været en vigtig drivkraft bag den grønne udvikling og den nye milepæl, der tæller en halv million elbiler i Danmark. Med den nye finanslov er der skabt et solidt grundlag for, at Danmark kan fortsætte det høje tempo frem mod en million elbiler," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark offentliggør hver måned en opgørelse over bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Top 10 personbiler i oktober 2025
| Mærke | Model | Antal |
| Skoda | Elroq | 1.210 |
| Skoda | Enyaq iV | 857 |
| Volkswagen | ID.4 | 764 |
| Audi | Q4 e-tron | 440 |
| Volkswagen | ID. Buzz | 423 |
| Volkswagen | ID.3 | 417 |
| Volkswagen | ID.7 | 376 |
| Peugeot | 208 | 325 |
| Mazda | 6e | 321 |
| Volkswagen | T-Roc | 309 |
Kilde: bilstatistik.dk
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKommunikationschefMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Nu kører hver femte personbil i Danmark på el22.3.2026 09:40:42 CET | Pressemeddelelse
I dag runder vi endnu en milepæl i den grønne omstilling af bilparken: 20 procent af danske personbiler kører nu på el.
Politikere fra Københavns Storkreds på besøg hos Semler Mobility i København17.3.2026 10:31:08 CET | Pressemeddelelse
Folketingskandidater var den 13. marts 2026 på værkstedsbesøg i København. Her var fokus på samspillet mellem politiske rammevilkår og bilbranchens arbejde med den grønne omstilling.
Politikere fra Københavns Omegns Storkreds på værkstedsbesøg i Gladsaxe17.3.2026 10:23:37 CET | Pressemeddelelse
Folketingskandidater besøgte den 10. marts 2026 Audi i Gladsaxe. Her var fokus på samspillet mellem politiske rammevilkår og bilbranchens arbejde med den grønne omstilling.
Mobility Denmark roser Radikale Venstre for forslag om afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler16.3.2026 17:44:16 CET | Pressemeddelelse
Mobility Denmark roser Radikale Venstre for at ville fjerne registreringsafgiften på elbiler permanent, inden den begynder at blive indfaset fra næste år.
Stabilt bilsalg i Norden i februar11.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bilsalget i de nordiske lande lå samlet set tæt på sidste års niveau i februar. Samtidig fortsætter elbiler med at fylde mere i nybilsalget på tværs af regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum