ISS Danmark

ISS GENVINDER MILLIONAFTALE MED PFA

Del

Servicekoncernen ISS genvinder og forlænger sit nuværende partnerskab med PFA, der er Danmarks største pensionsselskab. Et partnerskab, der strækker sig over de næste fem år og har en samlet kontraktværdi på mere end 100 mio. kr.

ISS-medarbejdere hos PFA
ISS-medarbejdere hos PFA

Gennem aftalen hjælper ISS PFA med at skabe en effektiv, sund og bæredygtig arbejdsplads – fra kantine og reception til rengøring, grønne områder og vedligehold – på PFAs lokationer i København og Aarhus.

“Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med ISS. De leverer ikke bare høj kvalitet i de daglige services – de forstår vores kultur og hjælper os med at skabe et godt arbejdsmiljø for vores kollegaer. Vi sætter stor pris på ISS’ fleksibilitet, engagement og fokus på bæredygtige løsninger,” fortæller Tim Smidemann, direktør for Kultur, Omdømme og Forretningsudvikling i PFA.

ISS har siden 2022 haft et partnerskab med PFA, og forlængelsen er et tydeligt bevis på den tillid og det gode samarbejde, der er blevet opbygget gennem årene.

Vi er stolte og glade for at bygge videre på det gode samarbejde med PFA – og sammen fortsætte med at skabe trygge, bæredygtige og inspirerende rammer for medarbejdere og gæster hos PFA. Det er takket være vores dygtige kolleger, der hver dag leverer høj kvalitet og som samarbejder tæt med medarbejdere og gæster hos PFA, at vi har opbygget den tillid, som har gjort forlængelsen af kontrakten mulig,” fortæller Henrik Tornager, Business Unit Director, ISS Danmark.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

ISS-undersøgelse blandt kontoransatte viser: Fremtidens arbejdsplads er bæredygtig – hvis det står til medarbejderne26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Danske virksomheder må arbejde målrettet med konkrete, målbare bæredygtighedsinitiativer, hvis de vil tiltrække og bevare de bedste medarbejdere nu og i fremtiden. Det viser en global undersøgelse foretaget af ISS, der er førende inden for workplace experience og facility management. Særligt blandt yngre medarbejdere er bæredygtighed blevet et krav til arbejdspladsen og ikke blot en bonus.

Ny ISS-undersøgelse: Danskerne søger mod kontoret for social tilknytning og personlig trivsel30.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På trods af hybridarbejdets fremmarch spiller det fysiske kontor fortsat en afgørende rolle for medarbejdere i dag – primært som et sted, hvor der knyttes sociale bånd og deles viden. Dét viser en ny global undersøgelse blandt knapt 11.000 kontoransatte i 15 lande, herunder i Danmark, om arbejdsformer og -præferencer, gennemført af ISS. Undersøgelsen viser også, at danskerne gerne vil mere ind på kontoret, hvis rammerne understøtter deres behov.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye