Store misopfattelser om indvandrere i den danske befolkning – uanset politisk holdning
30.10.2025 12:02:55 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at den danske befolkning konsekvent undervurderer, hvor godt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere klarer sig. Det gælder uanset om man stemmer på højre - eller venstreorienterede partier eller har positive eller negative holdninger til indvandring.

Den danske befolkning undervurderer systematisk, hvor godt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere klarer sig på områder som beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet. Tendensen gælder på begge sider af midten i dansk politik – også blandt danskere, som ellers har positive holdninger til indvandring.
Det viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet.
Danskerne tror specielt, at mænd fra ikke vestlige lande er mere kriminelle og dårligere uddannede og at indvandrerkvinder er mere arbejdsløse, end de faktisk er.
Misopfattelser på tværs af politiske holdninger
Undersøgelsen, som er baseret på data fra 1.812 etniske danskere, viser, at danskerne fra begge politiske fløje har en antagelse om, at indvandrere klarer sig dårligere, end de gør.
I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt til deres opfattelse af ikke-vestlige indvandrere, som stammer fra lande som Bosnien-Herzegovina, Afghanistan, Somalia, Irak, Iran, Libanon, Palæstina og Syrien.
Og undersøgelsen overrasker ved at vise, at også danskere, der befinder sig på venstrefløjen, , tror, at:
- Beskæftigelsesniveauet for indvandrerkvinder ligger på 44 procent - hvor det faktiske tal er 52 procent.
- Unge mænd under uddannelse ligger på 48 procent – hvor det faktiske tal er 56 procent.
- Andel dømte unge mænd med ikke-vestlig baggrund der blev dømt for kriminalitet i 2019, ligger på 17 procent – hvor det faktiske tal er 3,5 procent
"Det er ikke overraskende, at folk, der er kritiske overfor indvandrere, tror de er værre end de er, men det mest interessante her er, at selv folk med meget viden om indvandring og dem, der er positive, også tror, at det går markant dårligere, end det gør," forklarer lektor Karen N. Breidahl fra Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, som er en af de tre forskere bag undersøgelsen.
Ny metode giver mere præcise resultater
Undersøgelsen har gjort brug af en ny metode til at måle misopfattelser – hvor forskerne har givet respondenterne såkaldte "ankerpunkter" – altså faktuelle oplysninger om, hvordan etniske danskere klarer sig på samme områder, før de bliver bedt om at vurdere indvandreres situation.
Denne metode giver et mere præcist billede af misopfattelser end tidligere studier.
Dette er et eksempel på, hvordan der er blevet spurgt ind til misopfattelser i undersøgelsen:
I 2012 blev 5,4 % af mandlige ikke-vestlige indvandrere og mandlige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i alderen 15–29 år dømt for at have overtrådt straffeloven. På en skala fra 0 % til 100 %, hvor stor en andel af mandlige ikke-vestlige indvandrere og mandlige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere tror du blev dømt for at have overtrådt straffeloven i 2019?
Udfordring for den politiske debat
Undersøgelsen viser tydeligt, at danskerne ikke har bemærket de faktiske forbedringer, som ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere har opnået de seneste år. Kriminalitetsraten er faldet fra 5,4 procent til 3,7 procent mellem 2012 og 2020, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder er steget markant.
Det er en udfordring for den demokratiske debat, mener forskerne bag undersøgelsen.
”Den gode demokratiske debat beror på fakta fremfor misinformation. Og når selv venstrefløjen og dem, der gerne vil have flere indvandrere til landet tror, det står dårligere til, end det gør det gør, så må der være noget viden, som ikke kommer ud til befolkningen”, forklarer Karen N. Breidahl.
Misopfattelserne kan også få indflydelse på politikdannelsen og være skyld i, at vi som samfund bruger en masse penge på tiltag for at løse problemer, som ikke nødvendigvis er så omfattende, som man går rundt og tror.
Fakta om undersøgelsen:
- 2.015 respondenter adspurgt gennem YouGov i efteråret 2021
- 1.812 etniske danskere indgår i det endelige datasæt
- Undersøgelse af misopfattelser inden for beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet, demokratiske værdier og sociale forhold
- Publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Scandinavian Political Studies i 2025
Kontakter
Helene GottschalkPresse
Tlf:40351100helene@gottschalkmedia.dkKaren N. BreidahlLektor
Lektor, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Atrieflimren rammer langt flere danskere frem mod 20409.4.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at antallet af danskere, der lever med atrieflimren, forventes at stige med 100.000 personer svarende til over 50 procent frem mod 2040. Stigningen vil øge presset på forebyggelse, udredning og behandling i sundhedsvæsenet betydeligt.
Unge på erhvervsuddannelserne skal guides bedre – forskere fra Aalborg Universitet lancerer 10 bud for god oplæring7.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Aalborg Universitet har fundet en overset årsag til det store frafald på erhvervsuddannelserne: De unge har svært ved at få deres ungdomsliv til at hænge sammen med at have en læreplads. På den baggrund har forskerne udarbejdet en række råd, som er henvendt til både virksomheder og institutioner med lærlinge og elever.
Aalborg Universitet vil sende robot til Månen4.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk robotteknologi skal til Månen. Aalborg Universitet udvikler selvkørende robot, der skal udforske Månens ressourcer og støtte fremtidige baser.
Industriaffald blev til prisvindende design: Åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder31.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig, viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
Danske forskere modtager 38 mio. kr. til forskning i, hvordan Crohns sygdom opstår30.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har modtaget en millionbevilling fra Helmsley Charitable Trust til at gennemføre en undersøgelse af de tidlige stadier af Crohns sygdom. Med afsæt i danske sundhedsdata og biobankprøver er målet at identificere de tidligste forandringer i kroppen og bidrage til, at sygdommen på sigt kan forebygges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum