Nyt selskab udvikler grøn infrastruktur som et investeringsobjekt

Del

Nature Development Company er et nystiftet selskab, der arbejder med naturgenopretning i det globale syd. Selskabet udvikler naturprojekter, der optager CO₂, skaber ny natur og giver konkrete sociale gevinster for lokalsamfund.

Nature Development Company arbejder i krydsfeltet mellem biodiversitet, finansiering og klimahandling med ambitionen om at forvandle udpint landbrugsjord til robuste økosystemer, der skaber langsigtet miljømæssig og økonomisk værdi. Den første portefølje af projekter lanceres i Latinamerika, en region med en af verdens mest mangfoldige biodiversitet, men også blandt de mest sårbare økosystemer.

”Naturgenopretning har traditionelt været drevet af filantropi og offentlige midler. I dag muliggør nye markedsmekanismer for CO₂- og senere biodiversitetskreditter, at det er muligt at forene økonomisk afkast med reel naturgenopretning” siger Jens Böhme, CEO i Nature Development Company. ”Vores mål er at skabe en model, hvor kapital og natur arbejder sammen – med fuld gennemsigtighed, videnskabelig grundighed, international certificering og målbare resultater.”

Et marked i kraftig vækst skal vende den negative udvikling

Nature Development Company arbejder i nogle af verdens mest sårbare naturområder, hvor ødelagt natur og ikke-bæredygtig landbrugsdrift har medført omfattende tab af biodiversitet. Ifølge Verdensnaturfondens (WWF) Living Planet Report 2024 er biodiversiteten i Sydamerika faldet med over 90 % siden 1970’erne. Selskabets projekter bidrager til at vende denne udvikling ved at genetablere natur, optage CO₂ og skabe nye indtægtskilder gennem salg af klima- og biodiversitetskreditter.

Markedet for frivillige klimakreditter bevæger sig hastigt mod en professionalisering og højere kvalitetskrav. Ifølge markedsanalyser forventes det globale marked at vokse fra ca. 1,7 mia. USD i 2024 til over 50 mia. USD i 2030 og potentielt til over 370 mia. USD i 2035.

Nature Development Companys strategi er at positionere sig som en ledende aktør inden for ”high-integrity carbon removal credits”. Selskabets projekter vil blive certificeret efter en af verdens strengeste certificeringer, de såkaldte Verra-standarder, der sikrer klimakreditter med dokumenterede klima-, biodiversitets- og sociale effekter.

Langsigtet værdi og naturbeskyttelse

Et typisk projekt har en tidshorisont på mindst 30 år. Projekterne skaber både CO₂-optag og lokal udvikling, såsom nye arbejdspladser og uddannelse. Når naturgenopretningen er sikret og afkastet leveret til investorerne, overdrages jorden enten til nationalparker, oprindelige folk eller fonde, der kan bevare naturen permanent.

Kapital og ejerskab

Nature Development Company har sikret finansiering for de første år og planlægger at rejse minimum 50 mio. USD i sin første kapitalrejsning i 2027–2028.

Selskabet er stiftet af familien bag ejendomsudviklingsselskabet ALFA Development, Andreea Kaiser og Ludvig Find, samt Fonden Planetary Responsibility Foundation (PRF), og ledelsen i Nature Development Company, bestående af CEO Jens Böhme, CCO Kristoffer Sparre og CBDO Michael Bak.

"Vi ønsker at bidrage til at genetablere natur i de områder, hvor behovet er størst – og gøre det i stor skala. Markedet er nu modent til at kombinere naturbeskyttelse med en professionel forretnings- og finansieringsstruktur, der giver mening for institutionelle investorer. Med et stærkt team og en klar forretningsmodel er vi klar til at indfri disse ambitioner”, udtaler bestyrelsesformand Ludvig Find.

For mere information, se; www.naturedevelopment.com  

Nøgleord

Kontakter

Kontakt:
Jens Böhme, jb@naturedevelopment.com
tlf. 2969 5282

Billeder

Jens Böhme CEO of Nature Development Company Photo Credit
Jens Böhme CEO of Nature Development Company
Nature Development Company
Download
Nature Development Company Biomass Nature Restoration
Nature Development Company Biomass Nature Restoration
Nature Development Company
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Nature Development Company

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nature Development Company

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye