Industriens Pension

Industriens Pension ansætter ny it-driftschef

30.10.2025 10:53:35 CET | Industriens Pension | Pressemeddelelse

Del

Industriens Pension har ansat 55-årige Morten Plannthin Lund som ny it-driftschef. Han har mange års solid erfaring i arbejdet med kritisk it-infrastruktur fra lederstillinger i Nets og Nexi Group.

Morten Plannthin Lund er ansat som ny it-driftschef i Industriens Pension.
Morten Plannthin Lund er ansat som ny it-driftschef i Industriens Pension.

Som ny it-driftschef kommer Morten Plannthin Lund til at spille en central rolle i arbejdet med at sikre en fortsat effektiv it-infrastruktur i Industriens Pension. Han kommer således til at stå i spidsen for et team, der har ansvaret for at sikre driftskvaliteten for Industriens Pensions forretningssystemer, herunder de mange forskellige velfungerende digitale løsninger for medlemmer og virksomheder.

Morten Plannthin Lund har i omkring 30 år arbejdet med it-drift, it-sikkerhed og strategiske it-projekter i først det daværende PBS og siden hen Nets og Nets-ejeren Nexi Group. Senest har han været ansat som teknisk chef for det nordiske driftscenter hos Nexi Group.

Morten Plannthin Lund bliver nu en del af it-ledelsen i Industriens Pension, og han vil fremover deltage aktivt i den fortsatte udvikling af selskabets it-strategi, der bl.a. er et centralt element i forhold til at fastholde positionen som et af branchens absolut mest omkostningseffektive selskaber med digitale løsninger af høj kvalitet.

I Industriens Pension kommer Morten Plannthin Lund til at referere til Chief Information Officer (CIO) og underdirektør Aksel Bjørn Møller, der glæder sig til samarbejdet:

”Jeg er sikker på, at vi i Industriens Pension kan få stor gavn af Morten Plannthin Lunds omfattende erfaringer med sikker og stabil it-drift samt alverdens store it-projekter. Vi glæder os til at få hans mange erfaringer i spil i Industriens Pension,” siger Aksel Bjørn Møller.

Morten Plannthin Lund tiltræder stillingen i Industriens Pension den 3. november. Privat bor han på Østerbro i København, er gift og har to voksne børn.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Industriens Pension

Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 447.000 medlem­mer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensions­ordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 257 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension

Industriens Pension sælger ejendom i ambassadekvarteret på Østerbro i København9.2.2026 11:30:14 CET | Pressemeddelelse

Industriens Pension har indgået aftale om salg af ejendommen beliggende på Dag Hammarskjölds Allé 13 på Østerbro i København. Prisen lyder på et trecifret millionbeløb. Køber er Copenhagen Capital, som overtager ejendommen den 1. marts 2026 i et delt ejerskab med Tokara Ventures. Fornuftigt afkast til medlemmerne Ejendommen, der omfatter i alt 3.213 kvm kontorareal, blev erhvervet af Industriens Pension i 2015. Salget gennemføres som led i at tilpasse pensionsselskabets ejendomsportefølje til strategien. “Industriens Pension købte Dag Hammarskjölds Allé 13 i 2015, og ejendommen har gennem årene leveret et fornuftigt afkast til medlemmerne. Vi sælger den som led i vores arbejde med at optimere porteføljesammensætningen, og samtidig er timingen god i forhold til, at en ny ejer kan videreudvikle ejendommen,” siger Søren Tang Kristensen, ejendomschef i Industriens Pension. Velbeliggende ejendom med udviklingspotentiale Ejendommen ligger attraktivt i ambassadekvarteret på Østerbro i Københa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye