DMI: Kommunerne bruger Klimaatlas flittigt
Skybrud, stigende havniveauer og stormflod er de klimahændelser, som optager danske kommuner mest, når de planlægger fremtidens klimatilpasning.

En ny brugerundersøgelse viser, at langt størstedelen af kommunerne aktivt benytter DMI’s Klimaatlas – og at netop data om nedbør og vandstand er de mest værdifulde redskaber i arbejdet med at beskytte byer, kyster og borgere mod klimaforandringer.
Undersøgelsen, som er gennemført af IRIS Group blandt 85 af landets 98 kommuner, dokumenterer, at 76 kommuner i dag bruger Klimaatlas aktivt. Seks kommuner bruger det ugentligt, og 20 kommuner et par gange om måneden. 85 procent anvender det i arbejdet med klimatilpasnings- eller klimahandleplaner, og over halvdelen bruger det også direkte i konkrete projekter som kystsikring, byudvikling og risikokortlægning.
Store konsekvenser
- Når kommunerne fremhæver nedbør og stormflod som de mest centrale klimavariable, skyldes det, at netop disse hændelser rammer lokalt og kan få store konsekvenser. Med Klimaatlas får de et autoritativt og ensartet datagrundlag, som styrker både planlægningen og samarbejdet mellem aktørerne, siger Mark R. Payne, forskningsleder på DMI.
Kommunerne giver samtidig en meget positiv vurdering af Klimaatlas: Over 80 procent er tilfredse eller meget tilfredse med værktøjet, og 96 procent vurderer, at det styrker beslutningsgrundlaget i klimatilpasningsarbejdet. Særligt fremhæves den brugervenlige formidling af komplekst klimadata samt DMI’s rolle som en troværdig, national kilde.
- Vi er meget glade for den store tilfredshed og de konstruktive input fra kommunerne. Klimaatlas er et levende værktøj, som vi løbende videreudvikler, så det bliver endnu mere relevant og anvendeligt – både for kommuner, rådgivere og borgere, siger Mark R. Payne.
Koblede hændelser
Klimaatlas anvendes ikke kun i planstrategier, men også i daglig sagsbehandling, borgerhenvendelser og kommunikation med politikere og presse. Flere kommuner har flere medarbejdere involveret i arbejdet med værktøjet, og det bruges bredt i samarbejde med rådgivere og forsyningsselskaber.
Undersøgelsen peger også på ønsker til den videre udvikling af Klimaatlas: Næsten 90 procent af kommunerne ønsker muligheden for at se koblede hændelser – fx stormflod kombineret med ekstrem nedbør – og 65 procent ønsker en forenklet, borgerrettet version.
Fakta: Hvad er DMI’s Klimaatlas?
- Klimaatlas er et gratis, digitalt værktøj udviklet af DMI.
- Indeholder data om fremtidens danske klima baseret på FN’s Klimapanels (IPCC) scenarier og klimamodeller fra DMI og på tværs af Europa.
- Viser blandt andet udvikling i nedbør, temperatur, havniveau, stormflod, tørke og vind
- Over 80 kommuner er aktive brugere af Klimaatlas.
- Data vises som interaktive kort, grafer, rapporter eller tekniske filer.
- Anvendes bredt af kommuner, forsyningsselskaber, rådgivere og myndigheder til klimatilpasningsplaner, risikovurderinger og konkrete projekter.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder

Links
Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI åbner ny vejr-tidsmaskine til brug for grønne forretninger og klimatilpasning15.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan ramte skybruddene i 2011 de forskellige københavnske kvarterer? Hvor kraftigt blæste det under december-orkanen i 1999 – ikke bare langs kysterne, men også inde i landet? Hvordan har vind og regn varieret lokalt gennem tre årtier? Og hvor lå de stabile vindressourcer egentlig i de stille perioder efteråret 2023?
2025: Endnu et varmt år12.12.2025 10:08:11 CET | Pressemeddelelse
2025 skriver sig ind i top 10 over varmeste år. I år ender middeltemperaturen i Danmark som den fjerde varmeste siden 1874. Det er ikke en overraskelse, men nærmere et lærebogseksempel på, hvordan de menneskeskabte klimaforandringer gradvist bliver tydelige – også i Danmark.
AI-vejrmodeller skal overholde Newton’s love4.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
DMI-forsker Martin Lyskjær Frølund har netop fået midler fra Danmarks Frie Forskningsfond til at lave et ph.d.-projekt, der skal udvikle AI-modeller, som overholder de fysiske naturloves spilleregler.
DMI og Aalborg Universitet udvikler nyt system til overvågning og forudsigelse af tørke5.11.2025 09:42:56 CET | Pressemeddelelse
Klimaændringer gør tørkeperioder både længere og kraftigere. Et nyt forskningsprojekt mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Aalborg Universitet skal forbedre Danmarks evne til at overvåge, forudsige og håndtere tørke – og styrke grundlaget for klimatilpasning.
Køge Lille Skole vinder Klimamatch – skoleelever hjælper forskere med at forstå fortidens klima3.11.2025 15:42:29 CET | Pressemeddelelse
Over 6.000 elever har dystet om hovedpræmien på 25.000 kr. i den landsdækkende konkurrence Klimamatch og bidraget til klimaforskning. Vinderen er 8. klasse fra Køge Lille Skole, der med skarpe blikke og præcise indtastninger har navigeret sig til tops. Klassen fejres i dag den 3. november på M/S Museet for Søfart, hvor præmieoverrækkelsen finder sted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum