Thomas Helmig vender tilbage til Tinderbox
31.10.2025 10:00:00 CET | Tinderbox | Pressemeddelelse
I fire årtier har Danmarks ukronede popkonge leveret soundtracket til danskernes små og store øjeblikke og sat gang i utallige dansegulve. Nu vender Thomas Helmig tilbage til Tusindårsskoven med en stribe af kæmpehits og et show, der med garanti kommer langt ud over scenekanten. Koncerten på Tinderbox bliver den ene af kun fire sommerkoncerter i 2026 – og den eneste på Fyn.

Når Thomas Helmig går på scenen, opstår der noget helt særligt. Hans koncerter er både intime og eksplosive, når publikum synger med i kor på hits som ”Stupid Man”, ”Malaga”, ”Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af”, ”Midnat I Europa” og mange, mange flere. Siden debutalbummet Thomas fra 1985 har Helmig altid formået at forny og udvikle sig med sange, der samler os på tværs af generationer. Han har skabt lydbilledet til forelskelser, hjertesorger, op- og nedture og har skrevet sig ind i dansk musikhistorie som få andre.
For nylig annoncerede Helmig to koncerter i Malaga i september 2026, hvor de i alt 12.000 billetter blev solgt på kun et kvarters tid. Til marts spiller han desuden to udsolgte koncerter i Royal Arena. Når Helmig kalder, svarer danskerne – og til sommer bliver det endnu engang Tinderbox-gæsternes tur til at opleve superstjernens elektriske tilstedeværelse og evne til at formidle både sårbarhed og livsglæde gennem musikken.
Med offentliggørelsen af Thomas Helmig er de første elleve artister til plakaten for TB26 nu på plads. Der er således både danske publikumsfavoritter samt engelske og amerikanske verdensstjerner på programmet, når festivalen slår dørene op til den 10. udgave af Tinderbox den 25.-27. juni 2026.
Billetsalget starter i dag kl. 12.00
I 2025 kunne Tinderbox allerede melde udsolgt af partoutbilletter i februar, tidligere end nogensinde før, og da festivalen satte Early Bird-billetter til 2026 til salg i sommer, slog billetsalget igen alle rekorder.
Man skal altså være hurtig, hvis man skal sikre sig en af de resterende partoutbilletter til TB26, når de sættes til salg i dag, fredag den 31. oktober kl. 12.00 på tinderbox.dk.
Tinderbox 2026 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni.
De foreløbigt offentliggjorte artister til Tinderbox 2026 er:
APHACA
Berg
Blaue Blume
Dogstar (US)
Jamiroquai (UK)
Jonah Blacksmith
Pitbull (US)
Rasmus Seebach
The Offspring (US)
Thomas Helmig
White Lies (UK)
Nøgleord
Kontakter
Tinderbox // Presse
presse@tinderbox.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
KRFTWRK slår dørene op med åbningsfestival9.9.2026 11:53:23 CEST | Pressemeddelelse
Hos Tinderbox er vi stolte af at støtte Odenses nye musikcentrum KRFTWRK, som d. 25. september slår dørene op med et brag af en endagsfestival.
Take That kickstarter plakaten til Tinderbox 202728.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Take That har gennem mere end 30 år tryllebundet publikummer verden over, og til sommer kan de opleves i Tusindårsskoven i Odense til Tinderbox 2027. Over 730.000 har i 2026 sunget med på Take Thats ”The Circus Live” sommerturné, og Tinderbox åbner dermed årets musikprogram med et hovednavn.
Tinderbox 2026: Publikum gjorde årets festival til noget helt særligt28.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre dage, tusindvis af oplevelser og et publikum, der var klar til at feste – uanset om solen bagte, eller tordenbygerne bragede. Tinderbox 2026 er nu afsluttet, og det blev en festival, der bød på vejret i alle dets ekstremer, store musikalske øjeblikke og endnu bedre plads til gæsterne.
Sidste navn til plakaten for Tinderbox 202619.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalsæsonen nærmer sig med hastige skridt, og med under seks uger til årets store fest i Tusindårsskoven, løftede Tinderbox i går sløret for det sidste navn til årets musikplakat.
Spilleplanen til Tinderbox 2026 er klar24.4.2026 13:28:14 CEST | Pressemeddelelse
Festivalsæsonen nærmer sig med hastige skridt, og nu kan de mange med billet til årets Tinderbox for alvor starte planlægningen af tre dage med musik og fest i Tusindårsskoven i Odense. Festivalen fortæller, at der fortsat er enkelte ledige pladser i programmet, som de glæder sig til at løfte sløret for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum