Kulturværftet & Toldkammeret

Ny international alliance vil skabe mere inklusion i samtidsmusikken – første seminar på Kulturværftet i Helsingør

3.11.2025 08:58:00 CET | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse

Del

Hvordan skaber vi en mere inkluderende fremtid for samtidsmusik – på tværs af landegrænser og med lige muligheder for alle komponister og musikere? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for New Music ExChange, et nyt og unikt internationalt samarbejde mellem aktører fra Norden, Baltikum og Skotland, som har fokus på at styrke ligestilling og inklusion for komponister og musikere.

Projektet lanceres officielt med et seminar i Helsingør den 14. november 2025Kulturværftet, hvor komponister, musikere, undervisere og kulturaktører samles for at dele viden, diskutere barrierer og inspirere hinanden til nye veje i den inkluderende musikpraksis.

“Vi ønsker at bidrage til en mere inkluderende musikbranche, hvor alle har mulighed for at deltage, skabe og blive hørt – og hvor forskelligheder ses som et aktiv.” siger Sophia Alexandersson, kunstnerisk leder og administrerende direktør for ShareMusic & Performing Arts.

Projektet løber frem til 2027 og vil bl.a. resultere i ny inkluderende musik ved Nordic Music Days.
Juliana Hodkinson, forperson for Dansk Komponistforening og medlem of Nordisk Komponistråd understreger vigtigheden:

“Dette partnerskab er banebrydende of meget tiltrængt fra dansk perspektiv. Det sætter fokus på både nødvendigheden af at sikre kunstnerisk kvalitet gennem inklusion, dvs. ved at nedbryde barrierer, der ekskluderer of begrænser komponisters talent og professionelle udfoldelsesmuligheder. Og det viser, at vejen til kunstnerisk kvalitet nødvendigvis går via social bæredygtighed. Jeg glæder mig meget over partnerskabet, hvor Danmark har mulighed for at lære fra fremgangslande på dette område, og jeg håber, at seminaret kan have impact både i forhold til kolleger og det organiserede musikliv i Danmark.”

“Partnerskabet og projektets fokus er unikt i musik- og kulturlandskabet. Det er ikke kun et seminar – det er starten på en treårig rejse, der skal ændre måden, vi tænker og arbejder med samtidsmusik,” siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet i Helsingør, der er partner i projektet, og som også danner ramme om seminaret den 14. november.

Seminaret: Inclusive contemporary music practice seminar

Seminaret byder på paneldebatter, præsentationer fra Skotland og Sverige, europæiske eksempler på god praksis og diskussionsgrupper om bl.a. musikundervisning, repertoireudvikling og festivalprogrammering. Dagen afsluttes med mulighed for deltagelse i en koncert i Helsingborg Konserthus.

Tid og sted:
14. november 2025, kl. 10.30–16.00
Kulturværftet, Helsingør
Sprog: Engelsk
Pris: Gratis, tilmelding nødvendig
Tilmeld dig her

Om projektet: New Music ExChange

New Music ExChange er et treårigt samarbejde (2025–2027) mellem bl.a. Nordic Music Days, Danish Composers’ Society, Share Music & Performing Arts, Drake Music Scotland og Baltic Contemporary Music Network. Projektet vil gennem seminarer, workshops, masterclasses og vidensdeling skabe nye muligheder og fjerne barrierer for komponister og musikere med handicap.

Projektet kulminerer i 2027 med præsentation af ny inkluderende musik ved Nordic Music Days.

Bag projektet står:

  • ShareMusic & Performing Arts (SE)
  • Danish Composers’ Society / Council of Nordic Composers (DK)
  • Drake Music Scotland (UK)
  • Baltic Contemporary Music Network (EE, LV, LT)
  • Nordic Music Days (Norden)

Projektet er støttet af: Erasmus+, Nordic Culture Point, Kulturværftet, Helsingør, Helsingborgs Konserthus m.fl.

Kontakt for presse og interview:

Rachel Faulkner, Nordic Music Days – rachel@nordicmusicdays.org

Regionalt spillested

Hvert år byder Kulturværftet på omkring 250 koncerter, som tilsammen tiltrækker op mod 50.000 koncertgæster. I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.

Kontakter

Billeder

Download
Fotokredit: Anna Cokorilo
Download

Kulturværftet

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.

Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.

På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.

I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. 

Se mere på www.kuto.dk

Kulturværftet profilfoto - foto Thomas Gundel

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Ny podcast: Nordiske kulturstemmer samles om nødvendige greb mod fragmentering4.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvordan styrker vi nordisk sammenhængskraft i en tid, hvor politisk polarisering, sproglige forskydninger og faldende mobilitet udfordrer vores fælles kulturelle grundlag? Det var afsættet, da Kulturværftet i Helsingør og Elsinore 2032 samlede en række nordiske kultur- og samfundsaktører til rundbordssamtale. Nu udkommer samtalen som podcast – med særlig vægt på tre centrale greb, der går igen på tværs af alle bidrag: smidigere samarbejdsmodeller, styrket sprogforståelse og konkrete partnerskaber, der kan modvirke den fragmentering, som præger tiden.

Rickie Lee Jones gæster Kulturværftet i Helsingør 1. juni20.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Kulturværftet i Helsingør får 1. juni fornemt besøg af en af USA’s mest markante sangere og sangskrivere, når den ikoniske Rickie Lee Jones indtager scenen. Med en karriere, der strækker sig over fem årtier, og med en række milepæle, der har formet amerikansk musik, står publikum foran en helt særlig aften i selskab med en kunstner, der konsekvent har fulgt sin egen musikalske kompasnål.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye