Høje krav til jobbet tynger lederes egen trivsel

Sygefraværet på offentlige arbejdspladser vokser, og det stiller højere krav til de mellemledere, der skal håndtere det.

Skal vi få bugt med sygefraværet, kan et skridt på vejen være at gå mellemledernes trivsel efter i sømmene. Når mellemledere har det svært på jobbet, påvirker det nemlig næste led – medarbejderne. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Mellemlederes svækkede trivsel smitter

Som en del af sit ph.d.-studie har forsker Lene Rasmussen fra NFA interviewet 19 mellemledere fra fire forskellige arbejdsområder: hospital, daginstitution, plejehjem og fængselsvæsen. Gennem forskningsprojektet har hun undersøgt, hvordan man kan nedbringe det stigende sygefravær på offentlige arbejdspladser.

Og her er det vigtigt også at huske at prioritere mellemlederes trivsel. Tidligere forskning fra NFA har nemlig vist, at de har en vital funktion med at skabe rammerne for medarbejdernes trivsel. Ledelsen sætter rammerne for de øvrige medarbejdere, og derfor er ledelsen et af de bærende elementer i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Men i interviewene kommer det frem, at mellemledere i velfærdsjobs oplever, at deres egen trivsel tilsidesættes, og at det kan sprede sig som ringe i vandet og påvirke det psykiske arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen. Mellemlederne føler sig overvældede i forhold til at balancere deres egen arbejdsbyrde, og det efterlader meget lidt overskud til at forholde sig til deres medarbejderes udfordringer.

- For at kunne være en nærværende leder for medarbejderne, skal mellemlederne selv trives. Når mellemlederne oplever at være overbebyrdede og ikke have de rette kompetencer til at håndtere det høje sygefravær, har de ikke ressourcer til at være nærværende, siger Lene Rasmussen.

Arbejdsmiljøindsats kan forebygge sygdom blandt ansatte

Ifølge studiet bør indsatser for at bekæmpe det høje sygefravær på arbejdspladser i højere grad være forebyggende – og ikke reparerende. Resultaterne peger nemlig på, at en arbejdsmiljøindsats kan være vejen frem til at nedbringe sygefraværet. Det kan for eksempel være ved at sikre, at mellemlederne har de rette kompetencer til at håndtere og administrere medarbejdernes sygefravær.

- Når vi har talt med mellemlederne, har de udtrykt frustration over de krævende procedurer i arbejdet for at få medarbejderne raskmeldt. I stedet for at fokusere på brandslukning og få medarbejderne hurtigt tilbage efter sygdom efterspørger de et fokus på at forebygge sygefravær gennem arbejdsmiljøet, siger Lene Rasmussen.

I 2022 havde offentligt ansatte i gennemsnit 1,7 flere sygedage end året forinden. Udover at koste penge betyder højt sygefravær større arbejdspres for kolleger samt en forringet borgeroplevelse i for eksempel velfærdsfag.

NFA’s forskning peger på, at trivsel hos mellemledere ikke kun er vigtig for deres eget arbejdsliv – men for hele organisationens arbejdsmiljø.

Om studiet

Sådan gjorde forskerne

Studiets resultater er en del af ph.d.-afhandlingen ’Implementing a complex intervention model to reduce work-related sickness absence', som er skrevet af forhenværende ph.d.-studerende og nu forsker på NFA Lene Rasmussen. Afhandlingen bygger på tre studier, der på hver sin måde undersøger, under hvilke omstændigheder sygefraværsindsatser virker – herunder håndteringen af sygefraværsdata på offentlige arbejdspladser, som dette studie fokuserer på.

Ph.d.-afhandlingen udspringer af et regeringsinitiativ til at forebygge sygefravær i den offentlige sektor. Initiativet omfatter blandt andet puljen ”Sygefravær på offentlige arbejdspladser” på 100 mio. kr. i 2019, som offentlige arbejdspladser kunne søge midler fra til at gennemføre sygefraværsindsatser.

Analyserne fra de tre studier bygger på kvalitative interviews med sygefraværskoordinatorer og mellemledere fra offentlige arbejdspladser i Danmark, der har fået støtte fra puljen til at nedbringe sygefraværet. Deltagerne består af 19 mellemledere fra både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser, der har deltaget i interviews, som blandt andet berørte anvendelsen af data i den daglige sygefraværshåndtering. Dette studie har fokus på mellemledernes oplevelse af sygefraværsindsatser.

Styrker og begrænsninger ved studiet

De kvalitative interviews giver en dybdegående og nuanceret forståelse af mellemledernes brug af data om sygefravær og oplevelser af dette. Dog fordrer det kvalitative format, at der er tale om en begrænset mængde data, som ikke er repræsentativ. Det vil sige, at mellemledere på andre arbejdspladser kan have andre oplevelser med implementeringen af lignende indsatser.