Thomas Helmig er tilbage på NorthSide
31.10.2025 10:00:00 CET | Northside | Pressemeddelelse
Han er Aarhus’ helt egen popkonge og manden bag nogle af de største danske hits nogensinde. Koncerten på NorthSide 2026 bliver én ud af kun fire i hele landet i sommeren 2026 - og den eneste i Østjylland.

Efter utallige ønsker fra festivalens publikum går drømmen nu i opfyldelse. Thomas Helmig har i årtier været blandt de mest populære navne på dansk jord, og det er ikke uden grund. Med sin varme stemme, sit smittende humør og en sangskat, der spænder over generationer, er han indbegrebet af fællesskab og livsglæde. Når han til sommer indtager scenen i Eskelunden, bliver det med et show, der samler både gamle og nye fans i én stor fejring af aarhusiansk popkultur og -historie. Det bliver første gang i ni år, Helmig spiller et fuldt show på NorthSide, udover et surprise pop-up i 2022.
For nylig annoncerede Helmig to koncerter i Malaga september 2026 og solgte de i alt 12.000 billetter på kun et kvarters tid. Lige så populære er hans udsolgte koncerter i Royal Arena til marts næste år.
Siden debuten i midten af 80’erne har Thomas Helmig stået som et ikon i dansk musik. Han har skabt tidløse klassikere som ’Stupid Man’, ’Malaga’, ’Det er mig der står herude og banker på’ og ’Midnat i Europa’. Sange, der stadig synges med på på tværs af generationer og tid. Hans evne til at forny sig uden at miste sin sjæl har gjort ham til en del af den danske lydarv, og live er han stadig lige så nærværende og energisk, som da det hele begyndte.
At Thomas Helmig vender hjem til Aarhus og NorthSide gør oplevelsen ekstra særlig. Det bliver en koncert med hjertet foran, fuld af nostalgi, kærlighed og de øjeblikke, hvor man glemmer alt omkring sig. For Aarhus er Helmigs by, og til sommer vender han hjem for at give den fest, alle har ventet på.
Billetter til NorthSide 2026 er allerede i salg, og med Helmig på plakaten kan alle aarhusianere – og andre, der elsker dansk musik – lige så godt slå til med det samme. Billetterne købes på northside.dk/billetter.
Det foreløbige lineup til næste års festival ser således ud:
- Aphaca
- Jack White (US)
- Skepta (UK)
- Thomas Helmig
- Father John Misty (US)
- Ashnikko (US)
- Baxter Dury (UK)
- CMAT (IE)
Kontakter
Lars Esmarch
Tlf:48888811Billeder
Følg pressemeddelelser fra Northside
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Northside
Phoebe Bridgers, Angine de Poitrine, Cake, og otte andre stærke navne klar til NorthSide 202728.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra indierockens store følelser og syret math-rock, over amerikansk alternative, til soulguld, eksplosiv hiphop og ørkenblues. NorthSide 2027 udvider programmet med hele 11 navne fra både ind- og udland, når Phoebe Bridgers, Angine de Poitrine, Cake, Jalen Ngonda, Joey Valence & Brae, Tinariwen, samt fem andre navne føjer nye musikalske farver til festivalen.
The Strokes spiller på NorthSide 20277.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus får besøg af et af verdens mest indflydelsesrige rockbands, når The Strokes indtager Eskelunden lørdag på NorthSide 2027. Bandet, der lige har udgivet deres syvende album, er et af de absolut mest ønskede navne på festivalen.
Turnstile, Omah Lay, Mille, AKRIILA og Von Quar klar til NorthSide 202730.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem stærke artister fra hver deres hjørne af det internationale og danske musiklandskab udgør de første navne til NorthSide 2027. Med hardcore-fænomenet Turnstile og den nigerianske stjerne Omah Lay i spidsen er der både kompromisløs energi, global pop og musikalsk nytænkning på programmet. Hertil kommer den unge danske popkomet Mille, den chilenske genreeksperimentator AKRIILA og det energiske danske liveband Von Quar.
Tak for i år: NorthSide ser tilbage på en vellykket festival7.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den store opbakning fra publikum giver festivalen mulighed for at investere yderligere i musikprogrammet frem mod 2027.
SOFIA ISELLA erstatter Sienna Spiro på NS2621.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske altpop-komet SOFIA ISELLA melder nu klar til NorthSide 2026 i stedet for britiske Sienna Spiro, som har måttet aflyse grundet logistiske udfordringer på sin kommende tour. SOFIA ISELLA overtager spilletiden lørdag kl. 17.45 på Nova-scenen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum