Forbedret busdrift giver 270.000 flere passagerer på ét år
Et år med 10-minutters drift på buslinje 22 har fået over en kvart million flere passagerer til at tage bussen mellem Hvidovre og Glostrup. Det er næsten dobbelt så mange som forventet.

Region Hovedstaden og fem kommuner indførte i august sidste år 10-minutters drift i dagtimerne på linje 22 mellem Hvidovre Station og Glostrup Station og fordoblede dermed antallet af afgange på linjen.
Flere vælger bussen
Siden ændringen trådte i kraft, er der kommet 270.000 flere passagerer til. Det er næsten dobbelt så mange nye passagerer som ventet.
"Vi kan se, at borgerne i højere grad vælger bussen, når de skal til og fra Hvidovre Hospital. Og den markante stigning i passagertallet viser, at der er et stort potentiale i at satse mere på kollektiv transport til hospitalerne. Stor tak til kommunerne for at være med til at finansiere det her forbedrede tilbud til borgerne," siger Christoffer Buster Reinhardt (C), der er næstformand i Region Hovedstaden.
Nemmere adgang til Hvidovre Hospital
Baggrunden for at indsætte flere busser var især at gøre det nemmere for borgere fra Vestegnen at komme til og fra Hvidovre Hospital. Efter et år er antallet af passagerer, der stiger af og på linje 22 ved hospitalet, steget med 34 procent. Samtidig vil de flere afgange på linje 22 koble bustrafikken tættere til den nye letbane.
"Det har været vigtigt at skabe en bedre forbindelse til hospitalet, både for patienter, pårørende og medarbejdere. Samtidig er det her en vigtig prioritering af den kollektive trafik, siger Marianne Frederik (Ø), der er forperson for udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.
Hvidovre Kommune, der er en af de kommuner, der har medfinansierer ordningen.
"Når busserne kører oftere, bliver det lettere for borgerne at vælge den kollektive trafik, og det bidrager både til en grønnere transport og mindre trængsel i området. Det viser, at vi gerne lader bilen stå, når den kollektive trafik fungerer – og den kan blive endnu bedre, hvis vi også kombinerer det med metro til hospitalet. Så får vi et samlet, stærkt net af kollektiv transport, der gør det endnu nemmere at vælge grønt," siger borgmester Anders Wolf Andresen (SF).
Region og kommuner bag fælles investering
Regionen og kommunerne har indført den opgraderede drift i samarbejde med Movia. Det koster 5,6 millioner kroner årligt at sikre 10-minutters drift på linje 22 i dagtimerne. Region Hovedstaden betaler de 4 millioner, mens Hvidovre, Brøndby, Glostrup, Rødovre og Københavns kommuner står for de resterende 1,6 millioner.
Nøgleord
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Medvind til delecykler: Kommuner sikrer en grøn transportmulighed et år mere9.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en forsøgsperiode, hvor Region Hovedstaden har sat dele-elcykler ud i ti forstadskommuner i hovedstadsområdet, har syv kommuner nu valgt at overtage finansieringen af delecyklerne. Kommunernes opbakning giver ordningen nyt liv frem mod letbanens åbning.
Mennesker med allergi skal have hurtigere hjælp3.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Større samarbejde på tværs af sektorer, flere læger med specialistviden inden for allergi og mere forskning skal styrke den fremtidige behandling af mennesker med allergi.
Flere sikkerhedsassistenter på Region Hovedstadens hospitaler30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at afsætte ca. 48 mio. kr. til blandt andet sikkerhedsassistenter, karmscannere og overfaldsalarmer for at styrke sikkerheden for medarbejdere og patienter.
1.600 kvinder og par har fået fertilitetsbehandling til andet barn det sidste år29.12.2025 11:51:05 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. december 2024 har familier kunne få gratis hjælp til fertilitetsbehandling til barn nummer to, og på Region Hovedstadens fire fertilitetsklinikker har man haft travlt med hjælpe de mange familier.
Hedeture og søvnbesvær: Sådan vil Region H støtte ansatte i overgangsalderen23.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har besluttet at indføre en række indsatser målrettet kvindelige ansatte i overgangsalderen. Fremover skal overgangsalder indgå i MUS-samtaler, og ledere skal have viden om overgangsalder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum