Ny analyse: SMV’ernes fremtidsforventninger rammer lavpunkt – industrien trækker ned
29.10.2025 12:05:14 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden blandt små og mellemstore virksomheder falder i oktober til det laveste niveau i næsten to år. Det er især industrien, der trækker ned, viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.

I oktober 2025 falder erhvervstilliden blandt de små og mellemstore virksomheder til 94,4 – det laveste niveau siden januar 2024. De store virksomheder er fortsat mere optimistiske, men oplever også en mindre tilbagegang, hvor tilliden falder fra 97,9 til 97,5.
Det viser SMVdanmarks nye konjunkturbarometer. Erhvervstilliden er et udtryk for stemningen blandt danske virksomheder netop nu på tværs af brancher baseret på en række forskellige indikatorer.
Det er særligt industrien, der trækker SMV’ernes samlede erhvervstillid ned. Her falder tillidsindikatoren fra 88,9 til 86,3 baseret på stigende usikkerhed om både produktion og beskæftigelse.
”Det kan ikke undre, at store industrivirksomheder har negative beskæftigelsesforventninger, da Novo Nordisk har varslet en større fyringsrunder. Men det er bekymrende, at også små- og mellemstore industrivirksomheder melder om en stigende pessimisme. Det sætter sig i den samlede erhvervstillid for SMV'erne, som er nu på det det laveste niveau i næsten to år,” siger Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark.
Fald i service og detail
Efter en periode med stigende optimisme falder erhvervstilliden i oktober for både små og store servicevirksomheder. SMV’ernes tillidsindikator falder til 96,2 fra 99,5 i september, mens store virksomheder falder til 107,4 fra 109,0.
"Vi ser et klart fald i erhvervstilliden i servicebranchen, både hos de små og de store. Men forskellen i stemningen består. De store virksomheder ligger stadig betydeligt højere, og det har været et stabilt billede siden 2022. Små virksomheder oplever større usikkerhed og er mere påvirkelige over for udsving i markedet," siger Thomas Gress.
Også i detailhandlen er der tegn på øget forsigtighed. Tillidsindikatoren er faldet for anden måned i træk – fra 103,2 i august til 102,8 i september og videre til 101,4 i oktober. Niveauet er stadig over 100 og vidner om grundlæggende optimisme, men udviklingen peger på, at lidt færre virksomheder forventer gode tider.
Byggeri: Forsigtig fremgang fortsætter
I bygge- og anlægsbranchen fortsætter den positive tendens for SMV’erne siden corona-lavpunktet. I oktober ligger SMV’ernes tillidsindikator på 95,0, lidt under niveauet i september (95,6), mens store bygge- og anlægsvirksomheder stiger svagt til 92,7 fra 91,6.
Dermed fortsætter tendensen, hvor SMV’erne generelt udviser større optimisme end de store virksomheder.
Om analysen:
SMVdanmarks kojunkturbaroemter bygger på Danmarks Statistiks månedlige erhvervstillidsindikator. SMVdanmark har opdelt tallene, så man kan se forskelle mellem små og store virksomheder. Erhvervstilliden måles ved virksomhedernes vurdering af produktion, ordrebeholdning og beskæftigelse, og tallene sammenholdes med historiske gennemsnit.
Fakta fra analysen:
-
Erhvervstillidsindikatoren for SMV’er samlet: 94,4
-
Industri: 86,3 (SMV) og 75,7 (store virksomheder)
-
Service: 96,2 (SMV) og 107,4 (store virksomheder)
-
Bygge og anlæg: 95,0 (SMV) og 92,7 (store virksomheder)
-
Detailhandel (SMV): 101,4 og 104,2 (store virksomheder)

Kontakter
Thomas GressCheføkonom
Tlf:+45 51 90 50 91Tlf:+45 51 90 50 91gress@SMVdanmark.dkAsbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkVedhæftede filer
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommunerne svigter SMV’er i offentlige udbud6.2.2026 11:40:40 CET | Pressemeddelelse
En ny landsdækkende analyse fra SMVdanmark viser, at hensynet til mindre virksomheder i kommunale udbud er begrænset. Kun få kommuner arbejder systematisk med at give de små virksomheder reel mulighed for at byde sig til, mens en lang række kommuner slet ikke indtænker de mindre virksomheder i udbudsprocessen.
SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed28.1.2026 16:44:35 CET | Pressemeddelelse
En bred politisk aftale om cybersikkerhed er netop landet. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i retning af at gøre små og mellemstore virksomheder mere robuste over for en voksende cybertrussel.
SMVdanmark: Aftale om differentieret moms på fødevarer er ren populisme og dyrt bureaukrati28.1.2026 10:18:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har i dag præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. SMVdanmark retter skarp kritik mod aftalen, som vil koste milliarder i administration hos virksomhederne og næppe have stor påvirkning på forbrugerpriserne. "Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
SMVdanmark: Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms27.1.2026 11:15:53 CET | Pressemeddelelse
Fødevarechecks har ikke stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Det er dog trods alt bedre end at indføre en ny differentieret fødevaremoms, som også har indgået i de politiske forhandlinger. SMVdanmark advarer kraftigt mod den øgede bureaukratisering, som en eventuel ny momsstruktur vil medføre.
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum