Region Midtjylland styrker sundhedsindsatsen for socialt udsatte
To nye tilbud skal bringe lægehjælp og behandling tættere på udsatte borgere i Region Midtjylland.

Region Midtjylland sætter ind med en ny målrettet sundhedsindsats for socialt udsatte borgere, der har svært ved at bruge det etablerede sundhedsvæsen. Med afsæt i erfaringer fra væresteder og dialog med civilsamfundsaktører lancerer regionen en ny model, hvor sundhedsfagligt personale kommer tættere på borgerne.
- Mange udsatte borgere opsøger ikke lægehjælp, før det er for sent. Derfor skal sundhedsvæsenet komme tættere på dem – ikke omvendt. Med den nye indsats kan vi give flere den nødvendige behandling i tide, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) om indsatsen, der kommer efter anbefaling fra regionens midlertidige udvalg for lighed i sundhed.
Åben lægekonsultation på væresteder
Første del af indsatsen er tilknytningen af en speciallæge i almen medicin til Socialmedicinsk Team på Regionshospitalet Gødstrup. Lægen får en udgående funktion til de væresteder i regionen, der er interesserede i at afholde åbne konsultationer uden tidsbestilling. Målet er at opbygge tillid og skabe fleksibel adgang til behandling på borgernes præmisser. Der afsættes 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2026-2029 og 200.000 kr. i 2025 til opstart.
- Relationen mellem borger og sundhedspersonale er afgørende. Når lægen bliver et kendt ansigt på værestedet og møder borgerne dér, hvor de er, øger vi chancen for, at de tager imod hjælp. Det her handler om at bygge bro mellem mennesker og systemer, siger Else Kayser (EL), formand for det midlertidige udvalg for lighed i sundhed.
Øget samarbejde mellem paramedicinerbiler og væresteder
Anden del af indsatsen forankres i Præhospitalet, hvor der afsættes 600.000 kr. i 2025 til at udvikle og afprøve en ny model for, hvordan paramedicinerbiler kan indgå i arbejdet med socialt udsatte.
Erfaringer fra Aarhus danner grundlag for samarbejder mellem paramedicinere og gadesygeplejersker, hvor beredskabet opsøger væresteder og tilbyder støtte og behandling. Indsatsen skal tilpasses lokale behov i regionens fem sundhedsklynger.
Begge indsatser finansieres af Region Midtjyllands pulje til øget lighed i sundhed og evalueres løbende. Brugeroplevelser og effekt måles i samarbejde med regionens eget forsknings- og konsulenthus DEFACTUM.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Else Kayser (Ø)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Forretningsudvalget, Hospitalsudvalget, Udvalg for lighed i sundhed (fmd) og Udvalg for personale
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt regionsråd har fordelt posterne mellem sig4.12.2025 17:26:59 CET | Pressemeddelelse
De 31 politikere i det nyvalgte regionsråd for Region Midtjylland har nu fordelt posterne i sundhedsråd, øvrige politiske udvalg og bestyrelser mellem sig.
Region Midtjylland præsenterer Danmarks første regionale politik for sundhed og kultur3.12.2025 12:31:51 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland vil have mere kunst og kultur i sundhedsvæsenet og lancerer nu landets første regionale politik for området.
Region Midtjylland investerer i otte nye letbanetog2.12.2025 18:27:05 CET | Pressemeddelelse
Med nye moderne tog og flere afgange styrker Region Midtjylland den kollektive trafik og skaber bedre forbindelser mellem by og land – i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Letbane.
HjerteKlang bringer musikoplevelser ud til sårbare børn og unge i Region Midtjylland2.12.2025 10:18:49 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland og Levende Musik i Skolen er gået sammen om en række særlige koncerter for sårbare børn og unge. Målet er at skabe musikalske øjeblikke, som gør indtryk og sætter aftryk.
Finansiering på plads til nye sengeetager på Regionshospitalet Randers27.11.2025 15:03:52 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet har godkendt etablering af to nye sengeetager på Regionshospitalet Randers. De nye afsnit bliver en integreret del af det nye byggeri, der har fået navnet Vita, og forventes taget i brug sammen med resten af byggeriet i 2033.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum