Bilister slås med vejhuller: kommuner forsømmer vedligeholdelse
30.10.2025 06:05:00 CET | FDM | Pressemeddelelse
Hver fjerde bilist synes, at kommuneveje er i for dårlig stand. Mange oplever, at vejene har mange huller. Nødvendigt at kommunerne investerer mere i vedligeholdelse af deres veje, mener FDM.

Det kræver en sikker hånd på rattet at zigzagge mellem hullerne på de danske kommuneveje.
Manglende vedligeholdelse har nemlig betydet, at der har opbygget sig et større efterslæb på de 71.000 km kommuneveje. Hvor stort efterslæbet konkret er, har kommunerne ikke overblik over, men det anslås, at det samlede efterslæb beløber sig til 5-10 milliarder kroner.
Det er manglende investering i vedligeholdelse af vejene gennem flere år, der har fået den samlede regning til at vokse. Mange kommuner har nemlig skubbet vedligeholdelsen foran sig i stedet for at lukke hullerne og opgradere slidte belægninger.
Noget som mange bilister oplever hver dag. I en ny undersøgelse, som FDM har lavet blandt 998 bilister, svarer godt hver fjerde (27%), at de oplever huller i veje, hvor de normalt kører. 58% svarer, at de gør det få steder.
24% synes, at vejenes stand generelt er meget lav eller lav.
”Kommunerne har et stort ansvar for at forvalte midlerne bedst muligt, og her ser vi, at en del kommuner gennem flere år ikke har prioriteret vejene ret højt. Det er går ud over trafiksikkerheden og skaber ulemper for fremkommeligheden og for bilisterne, der risikerer at få skader på deres bil, hvis de kører i et vejhul,” siger Torben Lund Kudsk, politisk chef i Politik og Analyse i FDM.
Det er ikke kun vejhuller, som driller bilisterne. Mere end hver fjerde bilist oplever, at vejstriberne mange steder er så slidte, at de ikke tydeligt kan ses, hvor man kører.
”Det er både kortsigtet og dyrt at negligere vejområdet, som kommunerne gør. Det er nemlig to-tre gange dyrere at reparere en vej end at vedligeholde den i tide. For hvert år den nødvendige vedligeholdelse udskydes, stiger ’vejgælden’, og det vil også få betydning for kommunernes økonomi på andre områder, i årene der kommer,” siger politisk chef i FDM Torben Lund Kudsk.
Kommunerne har dog ikke hele skylden, da en del af problemerne også bunder i de rammer, som Folketinget årligt lægger for kommunernes økonomi.
”Det ændrer dog ikke på, at ansvaret ligger hos kommunerne, og derfor har vi valgt at fokusere på bl.a. vejhuller i vores kampagner frem mod kommunalvalget 18. november. Skal hverdagen omfatte mindre plads til bilerne, utilstrækkelige muligheder for at parkere og huller og lappeløsninger på vejene? Eller skal byrådet bestå af politikere, der ikke kigger skævt til bilisme og opdateret infrastruktur? Det er op til vælgerne, der bør have infrastrukturen i baghovedet, når de sætter deres kryds,” siger Torben Lund Kudsk.
Undersøgelsen er lavet af Norstat for FDM blandt 998 danske bilejere i oktober 2025.
Læs mere om bilisternes oplevelse af kommunevejene på fdm.dk
Oplever du huller i vejene, hvor du normalt kører?
- Ja, mange steder 27%
- Ja, få steder 58%
- Nej 15%
- Ved ikke 1%
Oplever du vejstriber, der er så slidte, at de ikke kan ses tydeligt, hvor du normalt kører?
- Ja, mange steder 27%
- Ja, få steder 54%
- Nej 18%
- Ved ikke 2%
I hvilken grad mener du, at de danske veje generelt er i god stand?
- I meget lav grad 3%
- I lav grad 21%
- Hverken eller 34%
- I høj grad 38%
- I meget høj grad 4%
- Ved ikke 1%
Kilde: FDM, okt. 2025
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Kommunale p-afgifter udløser stribevis af klager31.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor mange der klager over kommunernes p-afgifter – i flere kommuner klager bilisterne over mere end hver 10. p-afgift. Samlet havde landets kommuner i 2025 indtægter fra parkering på næsten 1,4 milliarder kroner. Det er ny rekord.
BMW og Zeekr imponerer i helt ny sikkerhedstest8.7.2026 11:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Euro NCAP lancerer en helt ny test af bilers sikkerhed før, under og efter en ulykke. Samtidig introduceres flere forskellige testdukker og computersimuleringer. De første biler imponerer med en tårnhøj sikkerhed.
Test afslører dårlig sikkerhed på lastbiler – koster 400 liv om året1.7.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
For svage kofangere på lastbiler koster hvert år omkring 400 mennesker livet på de europæiske veje i såkaldte underkøringsulykker. Sammen med de europæiske bilklubber og Euro NCAP efterlyser FDM skærpede krav til kofangerne.
Helsårsdæk dumper på stribe i ny test23.6.2026 08:11:38 CEST | Pressemeddelelse
Hver tredje dæk falder igennem i ny stor test af 16 helårsdæk. Mange helårsdæk er hverken gode sommer- eller vinterdæk, advarer FDM. Ét dæk giver dog testfeltet baghjul.
Historiske biler og Porsche Festival på FDM Jyllandsringen22.6.2026 13:56:34 CEST | Pressemeddelelse
FDM Jyllandsringen lægger igen asfalt til, når klassiske racerbiler og Porsche Festival 2026 i weekenden indtager Danmarks største motorsportsanlæg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum