Jyske Bank
Delårsrapport 1.-3. kvartal 2025
Delårsrapport 1.-3. kvartal 2025
- Forventet resultat efter skat i 2025 opjusteret til 4,9-5,3 mia. kr.,
svarende til et resultat pr. aktie i intervallet 77-84 kr., jf. selskabsmeddelelse nr. 47/2025. - Resultat pr. aktie 62,5 kr. (1.-3. kvt. 2024: 60,5 kr.)
- Basisindtægter 9.942 mio. kr. (1.-3. kvt. 2024: 10.307 mio. kr.)
- Basisomkostninger 4.732 mio. kr. (1.-3. kvt. 2024: 4.768 mio. kr.)
- Nedskrivninger på udlån mv. indtægt på 22 mio. kr. (1.-3. kvt. 2024: udgift på 13 mio. kr.)
- Ledelsesmæssigt skøn vedrørende nedskrivninger 1.881 mio. kr. (ultimo 2024: 1.782 mio. kr.)
- Kapitalprocent 23,0, heraf egentlig kernekapitalprocent 16,2 (1.-3. kvt. 2024: hhv. 22,6 og 17,2)
Sammendrag
”Jyske Bank er kommet stærkt ud af årets første tre kvartaler og har opjusteret forventningerne til 2025. Opjusteringen er drevet af en bredt funderet positiv udvikling. Vi har set effekten af gunstige finansielle markeder kombineret med fortsat solid kreditkvalitet, et højt aktivitetsniveau vedrørende især kapitalforvaltning og kundetilgang i prioriterede segmenter.,” udtaler ordførende direktør Lars Mørch.
Resultat pr. aktie steg 3% i 1.-3. kvt. 2025 sammenlignet med året forinden trods effekten af betydeligt lavere korte renter. Forretningsomfanget udviste fortsat fremgang med momentum på især kapitalforvaltning. På den baggrund er forventningerne til resultat efter skat for 2025 opjusteret til 4,9-5,3 mia. kr. fra oprindeligt 3,8-4,6 mia. kr.
Dansk økonomi og beskæftigelse er i fremgang, og aktiviteten på boligmarkedet er steget. Inflationen er under kontrol med udsigt til et balanceret konjunkturforløb. Kundernes økonomiske situation er generelt robust, og vi er godt rustet til at hjælpe kunderne imødegå volatilitet og usikkerhed.
Strategisk momentum og markante skridt i 2025
Jyske Bank har fortsat arbejdet målrettet med at styrke forretningen og fremtidssikre banken gennem investeringer i udvalgte kundesegmenter, digitalisering og bæredygtighed.
Vi har haft særligt fokus på at omsætte strategien til en styrket kundeoplevelse og at underbygge koncernens robusthed. Vi ser de første effekter af, at AI er blevet en integreret del af langt hovedparten af medarbejdernes hverdag, hvilket bidrager til værdiskabende kundekontakt og rådgivning i frontlinjen samt mere effektivitet i support- og kontrolfunktionerne.
Fortsat fremgang i kundetilfredshed
I 2024 opnåede Jyske Bank den største forbedring af kundetilfredsheden for privatkunder, og den positive udvikling i kundetilfredshed er fortsat ind i 2025 takket være en målrettet indsats. Jyske Bank indtog tidligere på året førstepladsen for erhvervskunder med over 20 ansatte og opnåede for 10. år i træk titlen som "Bedst til Private Banking”, jf. Voxmeter.
Styrket position i København
Med samlingen af 950 medarbejdere i Glaskuben på Kalvebod Brygge har vi skabt et stærkt fagligt miljø og forbedret samarbejdet på tværs af funktioner og styrket kunderådgivningen. De nye rammer giver både kunder og medarbejdere bedre adgang og har samtidig optimeret vores omkostningsstruktur.
Bæredygtighed i fokus
Bæredygtighed er blevet en endnu mere integreret del af vores værditilbud. Vi har lanceret nye grønne produkter, styrket partnerskaber som f.eks. Bodil Energi og udviklet fremskridtslån, der understøtter kundernes grønne omstilling. Jyske Realkredit er i øvrigt til stadighed det realkreditinstitut, der har udstedt flest grønne obligationer i Danmark.
Nyt koncerndirektionsmedlem
Ingjerd Blekeli Spiten tiltrådte den 1. juni 2025 som bankdirektør og nyt medlem af koncerndirektionen med ansvaret for Privat og Wealth Management.
62,5 kr. pr. aktie i 1.-3. kvt. 2025
Jyske Banks resultat pr. aktie steg 3% til 62,5 kr. understøttet af en positiv aktivitetsudvikling og en solid kreditkvalitet samt færre aktier i omløb.
Basisindtægter faldt 4% som følge af lavere netto renteindtægter, efter Nationalbankens indskudsbevisrente aftog til 1,9% i gennemsnit for 1.-3. kvt. 2025 fra 3,5% året forinden. Netto gebyr- og provisionsindtægter udviste fortsat fremgang på 13% drevet af en stigende formue under forvaltning, kundernes tilvalg af vores investeringsprodukter og et øget aktivitetsniveau.
Basisomkostninger faldt 1% i 1.-3. kvt. 2025. Justeret for engangsudgifter steg basisomkostninger underliggende 1%, da overenskomstmæssig lønregulering og inflation mere end opvejede færre medarbejdere og lavere bidrag til Afviklingsformuen. Engangsposter vedr. købene af Handelsbanken Danmark og PFA Bank faldt som følge af afsluttede integrationsprocesser.
Nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en indtægt på 22 mio. kr. mod en udgift på 13 mio. kr. året forinden. Tilbageførslen er udtryk for en solid kreditkvalitet og inkluderer effekten af en forøgelse af de ledelsesmæssige skøn vedrørende nedskrivninger på 99 mio. kr. til 1,9 mia. kr.
Kapitalpositionen er fortsat stærk efter implementeringen af Basel IV i 2025. Den egentlige kernekapitalprocent udgjorde 16,2 og den samlede kapitalprocent 23,0 ultimo 3. kvt. 2025. Det er over de målsatte niveauer trods en reservation til forventet udlodning på 1,1 procentpoint.
Webcast og telefonkonference
Jyske Bank afholder en telekonference på engelsk målrettet investorer og analytikere i dag kl. 14:00 (link). Telekonference og præsentation vil være tilgængelige via www.jyskebank.dk/ir.
Venlig hilsen
Jyske Bank
Kontakt:
Ordførende direktør, Lars Mørch, telefon +45 89 89 20 02
Pressechef, Susanne Faber, telefon +45 89 89 23 63
CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon +45 89 89 64 44
Vedhæftede filer
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
ISS World Services A/S29.10.2025 09:51:32 CET | Press release
Moody’s Ratings upgrades ISS Global A/S from ‘Baa3’ to ‘Baa2’
Municipality Finance Plc29.10.2025 09:00:00 CET | Press release
The notes redeemed by Municipality Finance have been removed from trading at Nasdaq Helsinki
Investeringsforeningen BankInvest29.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anmodning om suspension for andelsklasser under Investeringsforeningen BankInvest
Sydbank A/S29.10.2025 08:49:07 CET | Press release
Sydbank delivers a highly satisfactory profit in Q3 2025 and further clarifies profit forecast for 2025
Sydbank A/S29.10.2025 08:49:07 CET | Pressemeddelelse
Sydbank opnår et meget tilfredsstillende resultat i 3. kvartal 2025 og præciserer forventningerne til årets resultat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum