Højt aktivitetsniveau og en positiv udvikling smitter af på Jyske Banks bundlinje
29.10.2025 07:36:38 CET | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Jyske Bank opnår fra første til tredje kvartal et resultat efter skat på 3.992 mio. kr. Resultatet per aktie steg 3 procent i kvartalerne sammenlignet med året forinden – trods effekten af betydeligt lavere korte renter. Forretningsomfanget udviste dermed fortsat fremgang med momentum på især kapitalforvaltningen.

Jyske Bank har taget positive skridt forretningsmæssigt og fortsætter dermed den målrettede strategirejse. Tidligere på måneden (9.10) gik banken i luften med en markant opjustering.
”Vi kommer stærkt ud af årets første tre kvartaler og har derfor opjusteret forventningerne på baggrund af en bredt funderet positiv udvikling og et højt aktivitetsniveau,” siger Jyske Banks ordførende direktør Lars Mørch.
Lars Mørch peger blandt andet på, at der er sket en fremtidssikring gennem investeringer i udvalgte kundesegmenter, i digitaliseringen og i bæredygtighed:
”Vi har set effekten af gunstige finansielle markeder kombineret med en fortsat solid kreditkvalitet. Samtidig ser vi kundetilgang flere steder, ligesom vi særligt i vores kapitalforvaltning har et højt aktivitetsniveau, hvor en af de største investorer uden for Europa har valgt os til som kapitalforvalter på højtforrentede virksomhedsobligationer.”
Koncernstrategiens etårsdag
Jyske Banks ordførende direktør hæfter sig ved, at bankens 4-årige koncernstrategi, betyder, at banken i dag står et endnu stærkere sted end for ét år siden, hvor strategien blev offentliggjort.
”Strategien er et solidt fundament for alle kollegerne i Jyske Bank, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for deres respektive kunder, fx når det gælder bolig- og ejendomsfinansiering, investering eller Risk Management. Vores kunder kvitterer for det velforberedte bankmøde med større tilfredshed, og det er jeg rigtig stolt over. Tilfredse kunder er nemlig en af vores vigtigste katalysatorer forretningsmæssigt og strategisk,” slutter Lars Mørch.
Fokus og forventninger til resultatet
Resten af 2025 fortsætter bankens målrettede fokus på optimering af driften, investering i udvalgte kundesegmenter samt en fremtidssikring af bankens digitale platforme – herunder særligt med AI. Det er både en fordel for kundeoplevelsen og for effektiviseringen af arbejdsdagen for bankens rådgivere.
Jyske Bank har i de senere år introduceret et fast udbytte på 30 procent af aktionærernes resultat og har igangsat de største enkeltstående aktietilbagekøbsprogrammer i Jyske Banks historie.
Forventningerne til resultat efter skat for 2025 er opjusteret til 4,9-5,3 mia. kr. fra oprindeligt 3,8-4,6 mia. kr.
Kontakter
Susanne FaberPressechef
Tlf:+45 26 29 11 29sfab@jyskebank.dkBilleder

Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 84 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Geopolitisk uro og pres på gasmarkedet kan holde energiudgifterne høje gennem hele vinteren18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den usikre verdenssituation betyder, at danske husholdninger og virksomheder fortsat risikerer høje regninger på gas, el og brændstof i vintermånederne.
Hvad sker der, hvis din løn pludselig forsvinder?15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er et spørgsmål, som de fleste ikke bryder sig om. Og endnu flere kender ikke svaret og konsekvenserne. Vi bruger tid på at planlægge pensionstilværelsen, men hvad sker der, hvis sygdom eller en ulykke pludselig gør det umuligt at arbejde?
Københavnerlejlighed kan veksles til drømmevilla: Få over 1.000 kvadratmeter for samme pris7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter.
Jyske Bank udpeger ny bankdirektør for Digitalisering og Drift4.9.2026 08:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Efter ti gode år i direktionen - og senest i spidsen for Digitalisering og Drift - giver bankdirektør Peter Schleidt stafetten videre til Klaus Naur pr. 1. oktober 2026. Bankens nye direktør kender organi-sationen særdeles godt, og han har siden februar kørt et tæt ledelsesmæssigt parløb med Peter Schleidt.
Jyske Bank køber Formuepleje A/S2.9.2026 08:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Jyske Bank indgår bindende aftale om overtagelse af 100% af aktierne i Formuepleje A/S. Med opkøbet vil banken accelerere sin vækst inden for kapital- og formueforvaltning samt styrke sin position blandt de mest formuende kunder. Opkøbet er bl.a. betinget af relevante myndigheds-godkendelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum