GRØN TREPART: BLÅLYS ELLER NATURNÆRT LANDBRUG?
Åbne møder om grønne treparter, EU's landbrugspolitik og fremtidens jordbrug. Hvad skal der til, for at Grøn Trepart kan lykkes? Naturnært Landbrug er løsningen!

Grøn Trepart fremstilles af regeringen og de deltagende organisationer som løsningen på landbrugets problemer med hensyn til klimabelastning, forurening, biodiversitet med mere. Men holder det nu også stik? Hvad sker der egentlig med de 10 % af landets areal, der skal ”udtages”? Og hvad med de resterende 52%? Hvordan kan man planlægge at producere 10 mio. flere svin og samtidig erklære sig på rette vej? Går det overhovedet fremad med det økologiske landbrug? Hvordan kan treparterne kaldes demokratiske, når kun to organisationer får plads her, og alle øvrige holdes udenfor? Hvordan vil man stoppe jordprisernes himmelflugt og milliardærernes jordopkøb? Hvad skal der blive af alle de unge mennesker, der gerne vil landbrug på nye økologiske og regenerative måder, men som ikke kan få jord at dyrke? Og hvad er ”naturnært landbrug”, som mange nu ser som alternativet til industriel rovdrift på jord, husdyr, natur og mennesker?
Det er nogle af de spørgsmål, som de tre grønne organisationer, Praktisk Økologi, Øko-net og Frie Bønder - Levende Land har sat sig for at belyse igennem den fælles kampagne
Grønt Lys - Et liv med naturen
Grønt Lys er et græsrodsinitiativ med henblik på at finde en realistisk vej til at løse det brede spekter af problemer, som Den grønne Trepart og EU prøver kræfter med. Denne realistiske vej kalder vi naturnært landbrug. Se meget mere om kampagnen på www.bu.dk
Næste skridt i kampagnen består i offentlige møder på Stevns d. 03-11 kl. 15.00 og 18.00 om landbrugs- og naturpolitik. Programmet består denne gang i et dobbelt-event, med et mellemspil:
15.00: Markvandring: Vi mødes på Druebjerggaard, hvor Kjeld Hansen vil forklare om sit økobrug, landskabet deromkring og sammenhængen til den aktuelle landbrugs- og naturpolitik.
Adresse: Tåstrupvej 31, 4672 Klippinge
16.30 drager vi til det nærliggende Hellested Forsamlingshus, hvor vi samler op på de nye erfaringer og nyder et let traktement med økologiske sandwicher.
Adresse: Maglehøjvej 6, 4652 Hårlev
18.00 starter mødet, hvor vi fremlægger hovedpunkterne i Grønt Lys og drøfter dem i sammenhæng med de igangværende forhandlinger om EU's landbrugspolitik og status for treparten lokalt og nationalt. Mødets resultater tager vi med i den videre proces, der rækker ind i det nye år og frem mod det kommende folketingsvalg.
Adresse:Maglehøjvej 6, 4652 Hårlev
Det er muligt at deltage i blot en del af dagens arrangementer. Tilmelding er nødvendig til traktementet (senest torsdag kl. 14.00) og til mødet om aftenen (senest mandag kl. 14.00), her.
Nærmere oplysninger:
Ole Kjærulff Davidsen, forperson, Frie Bønder - Levende Land tlf. 26849090
Lotte Hovmark Børresen, forkvinde, Landsforeningen Praktisk Økologi tlf. 51947109
Lars Myrthu-Nielsen, daglig leder, Folkeoplysningsnetværket Øko-net tlf. 40734324
Projektet er støttet af Dansk Folkeoplysnings Samråds Udviklingspulje til Folkeoplysning og er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kontakter
Lotte Hovmark BørresenLandsforeningen Praktisk Økologi
Tlf:+45 51 94 71 09forkvinde@praktiskoekologi.dkOle Kjærulff DavidsenFrie Bønder - Levende Land
Tlf:+45 26 84 90 90fbll@outlook.dkFølg pressemeddelelser fra Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Praktisk Økologi og Folkeoplysningsnetværket Øko-Net
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Praktisk Økologi og Folkeoplysningsnetværket Øko-Net
EU begrænser landmænds rettigheder16.12.2025 12:58:40 CET | Pressemeddelelse
Danske organisationer advarer: Det nye forslag til frøforordning giver mere magt til frøindustrien
KONFERENCE OM UNGDOM, LANDBRUG OG NY BOG5.12.2025 14:53:32 CET | Pressemeddelelse
UNGDOMMEN, EU´s LANDBRUGSPOLITIK OG DEN GRØNNE TREPART Økologisk Ungdomsbevægelse, Frie Bønder - Levende Lands Ungdomsfront (FLUF) og tre grønne foreninger inviterer til konference og boglancering i Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10A, 1715, Kbh. V., d. 10. december kl. 15:00-17:30 og 18.00-19.30
MØDER I MIDTJYLLAND OM GRØN TREPART1.12.2025 11:27:50 CET | Pressemeddelelse
Åbne møder om grønne treparter, EU's landbrugspolitik og fremtidens jordbrug. Hvad skal der til, for at Grøn Trepart kan lykkes?
MØDER PÅ MIDTSJÆLLAND OM GRØN TREPART26.11.2025 15:57:39 CET | Pressemeddelelse
Åbne møder om grønne treparter, EU's landbrugspolitik og fremtidens jordbrug. Hvad skal der til, for at Grøn Trepart kan lykkes?
MØDER I MIDTJYLLAND OM GRØN TREPART26.11.2025 15:40:16 CET | Pressemeddelelse
Åbne møder om grønne treparter, EU's landbrugspolitik og fremtidens jordbrug. Hvad skal der til, for at Grøn Trepart kan lykkes?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum