Region Sjælland tilbyder nu bustransport til praktiserende læger
29.10.2025 06:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland åbner som noget nyt faste busruter til praktiserende læger. Det skal være med til at gøre det mere attraktivt at arbejde i de lægedækningstruede områder. Den første af de nye busser kører i dag – 29. oktober – sin første tur mellem Hovedstaden og Maribo.

Som led i indsatsen for at sikre borgerne en bedre lægedækning, vil Region Sjælland nu tilbyde praktiserende læger, uddannelseslæger og endnu flere sygehusansatte transport til og fra Hovedstadsområdet, hvor mange bor.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre alle vores borgere et ordentligt sundhedstilbud, så tæt på deres hverdag som muligt. I dag er der færrest læger i de områder af regionen, hvor behovet er allerstørst. Det går simpelthen ikke, og derfor gør vi det nu endnu mere attraktivt at arbejde i de her områder ved at tilbyde transport til blandt andet de praktiserende læger, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen.
Tre nye buslinjer – rullende kontorer
De tre nye busruter kommer til at køre til henholdsvis Nykøbing Sjælland i Odsherred, Kalundborg og Maribo på Lolland.
I dag onsdag den 29. oktober kommer den første af de nye, planlagte ruter på landevejen. Den kommer til at køre fra Flintholm Station på Frederiksberg til Maribo på Lolland. De to øvrige til Kalundborg og Nykøbing Sjælland kommer efter planen til at køre fra Lyngby. Ruterne vil løbende blive tilpasset efter behov.
De nye ruter supplerer de tre ruter, der allerede kører sygehuslæger til henholdsvis Psykiatrien i Slagelse og til sygehuset i Nykøbing Falster, men som noget helt nyt tilbydes praktiserende læger og alle øvrige ansatte på regionens sygehuse nu også en plads ombord.
Der kommer til at være en afgang om morgenen og en igen om eftermiddagen, og alle busser er indrettet med borde, strøm og internet, så det muligt at arbejde under transporten.
- Vi vil lykkes med at sikre særligt flere praktiserende læger til de områder af regionen, hvor der i dag er for få, og vilkår og rammer såsom transport skal ikke stå i vejen for løsninger, der virker. Jeg tror på, at busserne og generelt hjælp til transport er noget af det, der skal til, for at vi kan indfri de store ambitioner i sundhedsreformen om at skabe et mere lige, nært og sammenhængende sundhedsvæsen, siger Trine Birk Andersen.
Medarbejderne har selv peget på ruterne
De nye ruter er valgt med udgangspunkt i tilbagemeldinger fra medarbejderne selv i et spørgeskema, som er sendt ud til alle relevante afdelinger på regionens sygehuse, samt til blandt andre Praktiserende Lægers Organisation, som regionen løbende er i dialog med om transportordninger.
Nøgleord
Kontakter
Trine Brik Andersen, regionrådsformand i Region Sjælland, tlf. 93 57 77 26.
Pressevagten i Region Sjælland, tlf. 57 87 50 52.
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny forskning giver forklaring på, hvorfor overvægt øger risikoen for kræft25.3.2026 07:17:41 CET | Pressemeddelelse
Forsker og cheflæge fra Holbæk Sygehus har spillet en vigtig rolle i et nyt internationalt studie, der giver forklaring på, hvorfor svær overvægt øger risikoen for kræft.
Ny lægemiddelforsyning skal fremtidssikre medicin til hospitaler23.3.2026 18:25:06 CET | Pressemeddelelse
Det første spadestik er taget til Region Sjællands nye lægemiddelforsyning ved Køge. Den skal sikre, at regionens hospitaler også i fremtiden hurtigt og sikkert kan få de nødvendige lægemidler.
Mere end 8 ud af 10 patienter er tilfredse med hospitalerne i Region Sjælland18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
84 procent af omkring 73.000 adspurgte patienter med fysiske lidelser i Region Sjælland er tilfredse med deres hospitaler. Det viser den nyeste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for 2025, som har til formål at belyse patienternes oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet og give et grundlag for løbende forbedringer
Ny sundhedsprofil: Sådan har vi det i Region Sjælland5.3.2026 07:10:33 CET | Pressemeddelelse
Færre ryger, alkoholforbruget falder og stigningen i svær overvægt er stoppet. Men der er fortsat alt for mange, der mistrives, særligt blandt de unge og dem, der er i starten af voksenlivet. Det viser Sundhedsprofilen 2025, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland.
Nyt samarbejde sikrer gratis tilbud til sorgramte i Region Sjælland4.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum