Katastrofer øger risiko for arbejdsløshed i lokalområdet

Naturkatastrofer og ulykker kan gå hårdt ud over de mennesker, der bliver ramt, men der findes kun lidt viden om, hvordan katastroferne påvirker ofrenes privatøkonomi og samfundsøkonomien generelt på længere sigt.   

For at kortlægge det, har en forsker fra ROCKWOOL Fonden sammen med amerikanske kolleger undersøgt, hvordan det gik de mennesker, der var naboer til fyrværkeri-ulykken i Kolding-forstaden Seest i 2004.

Her antændte en brand på en fyrværkerifabrik en række voldsomme eksplosioner og brande. En ulykke, der kostede en brandmand livet, kvæstede 85 og ødelagde over 350 huse i lokalområdet.   

Forskerne undersøgte den berørte gruppes og kontrolgruppens sygefravær, deres brug af arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension og deres lønindkomst i perioden fra 2007 til 2010.   

Her fandt de, at 1,41 % af dem, der boede i nærheden af fyrværkeriulykken, udviklede en stressrelateret lidelse (fx angst, PTSD eller depression).

Til sammenligning - i kontrolgruppen, (en matchende gruppe borgere, der ikke oplevede ulykken på første hånd), var det kun 0,87 %, der fik en stressrelateret mental lidelse.  

”Det er vigtigt at vide, hvordan katastrofer og ulykker kan ramme lokalbefolkningens mentale helbred, så vi som samfund kan afsætte ressourcer til udredning og behandling af ofrene,” siger forskningsprofessor Signe Hald Andersen fra ROCKWOOL Fonden. 

Selvom forskellen på godt et halvt procentpoint kan synes lille, så viser det, at fyrværkerifabrikkens naboer havde 62 % forøget risiko for at udvikle alvorlige mentale problemer i årene efter ulykken.

Stressrelateret mental sygdom kostede op til 30 uger på sygedagpenge

Og sygdommen kan tydeligt aflæses på de berørtes arbejdsliv.

I de fire år, som forskerne undersøgte, ser de at gruppen, som efter ulykken udviklede stress-relaterede lidelser, har mellem 20 og 30 ekstra uger med sygedagpenge.  

På den længere bane er 50% flere af dem arbejdsløse i mindst halvdelen af året, og de får betydeligt lavere lønindkomst.   

”Det er første gang vi kan dokumentere ofrenes tab af indkomst. Dermed kan vi sammenligne udgifter til fx krisehjælp og forebyggende indsatser med de økonomiske langtidskonsekvenser, af at nogle bliver ude af stand til at arbejde og må på offentlig forsørgelse. Her er det jo værd at vide, om en tidlig indsats til de berørte kan betyde, at færre vil miste arbejdsevne,” siger Signe Hald Andersen.

Blandt de første, der påviser katastrofers effekt på lokalbefolkningen 

Forskerne har med studiet her sammenlignet en gruppe personer i Seest, der blev direkte berørt af ulykken, med en matchende kontrolgruppe, der ikke blev berørt, så ulykken er den eneste faktor, der adskiller de berørte fra kontrolgruppen. 

Dermed kan forskerne med stor sikkerhed sige, at det er netop den voldsomme hændelse, der er årsag til, at flere blandt fabrikkens naboer fik længere sygeperioder og tab af arbejdsevne og indkomst.   

Det er forskerne her blandt de første i verden, der kan påvise.

”På den bredere bane kan vi også bruge resultaterne her til at forstå og beregne konsekvenserne af mentale lidelser, som skyldes andre forhold end katastrofer. Det er relevant viden i en tid, hvor både politikere, pensions- og forsikringsselskaber, kommuner og sundhedsvæsen har et stort fokus på de menneskelige og økonomiske konsekvenser af dårligt psykisk helbred”, siger Signe Hald Andersen.

FAKTABOKSE

Faka om fyrværkeriulykken i Seest 

Fyrværkeriulykken i Seest den 3. november 2004 er en af de største danske ulykker i nyere tid.

Ulykken opstod, da en kasse med fyrværkeri på den lokale fyrværkerifabrik blev tabt og satte ild til fabrikken; ilden bredte sig hurtigt og gav i løbet af nogle timer anledning til en række store eksplosioner.

Eksplosionerne sendte betonstykker, mursten, tagplader og store jerndragere flere hundrede meter fra fabrikken og ind over det nærliggende boligområde.  

På det tidspunkt havde politiet evakueret langt de fleste af fabrikkens naboer.

Alligevel blev omkring 85 mennesker såret og måtte på hospitalet. En brandmand omkom og to andre fra redningsmandskabet blev alvorligt såret.  
  
I alt 760 husstande blev evakueret.

355 huse fik skader og af dem var omtrent halvdelen så medtagne, at beboerne ikke umiddelbart kunne vende hjem. 

75 huse måtte rives ned og genopbygges.   

Forskningens hovedkonklusioner:

• 1,41% af de borgere, der boede i nærheden af fyrværkeriulykken, udviklede i årene efter ulykken en stressrelateret lidelse. I kontrolgruppen var det kun 0,87%.    

• De borgere, som efter ulykken udviklede stress-relaterede lidelser, modtog i årligt mellem 20 og 30 ugers ekstra ugers sygedagpenge i perioden fra 2007 til 2010. 

Om analysemetoden:

• Med data fra danske arbejdsmarkeds- og sundhedsregistre for godt 86.000 personer, har forskerne undersøgt, hvordan fyrværkeriulykken i Seest over de følgende år påvirkede de personer, der blev direkte berørt af ulykken.   
   

• Da fokus for undersøgelsen var effekter på arbejdslivet, indgik kun personer mellem 25-50 år i studiet. Halvdelen boede i lokalområdet mellem januar 2004 og januar 2005 – altså på tidspunktet for fyrværkeriulykken. Den anden halvdel gjorde ikke, men fungerer som kontrolgruppe.   

• Kontrolgruppen blev fundet ved at ”matche” hver af de personer i den arbejdsdygtige alder, der boede i det berørte område på tidspunktet for eksplosionen, med en anden dansker af samme køn og med samme øvrige karakteristika – fx alder, ægteskabelig status, uddannelse, sundhedshistorik, indtægt, brug af sygedagpenge og oplysninger om mental sundhed målt i årene op til fyrværkeriulykken.   

• Forskerne kunne nu undersøge hvordan, det gik de grupper, som udviklede stress-relaterede lidelser som følge af ulykken i forhold til sammenlignelige grupper, som ikke udviklede disse lidelser.  

Forfattere til:

 The causal effect of mental health on labor market outcomes: The case of stress-related mental disorders following a human-made disaster

Signe Hald Andersen, forskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden

Leah Richmond-Rakerd, adjunkt i psykologi, University of Michigan, USA

Terrie Moffitt, professor i psykologi, Duke University, USA

Avshalom Caspi, professor i psykologi, Duke University, USA

Forskningsartiklen er udgivet i det amerikanske forskningstidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).juni 2024