Fjernvarme: Et levn fra fortiden?

Fjernvarme har længe været betragtet som en grøn og fælles løsning, men nye officielle data fra Energistyrelsen peger på, at billedet er mere nuanceret. Cirka 20 procent af varmen går tabt i rørene, før den når forbrugeren, og anlægsarbejdet bag de mange kilometer rørledninger skaber en CO₂-gæld, der kan tage over ti år at indhente.

Fx. taber et typisk fjernvarmenet omkring 2 MWh varme om året pr. husstand - svarende til energien fra næsten 200 liter fyringsolie. For et ældre hus med et varmeforbrug på 20 MWh betyder det omkring 10 % tab, mens det i et nyt lavenergihus med kun 6 MWh forbrug svarer til hele 25 %. Med andre ord: jo mere energieffektivt huset er, jo større del af varmen går tabt undervejs, og dermed udnytter fjernvarmen energien dårligere i moderne byggeri. Samtidig fastsættes fjernvarmepriserne centralt efter det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, hvor forbrugeren ikke har indflydelse på prisen eller mulighed for at udnytte perioder med lav elpris.

Den eneste måde, forbrugeren har mulighed for at påvirke prisen på fjernvarme, er gennem selve forbruget.

Ifølge Forsyningstilsynet (2024) koster fjernvarme i gennemsnit 15.929 kroner årligt for et standardhus på 130 m². Til sammenligning koster en moderne luft-til-vand varmepumpe typisk mellem 8.000 og 13.000 kroner i drift om året - og kombineres den med solceller, kan udgiften blive væsentligt lavere.

“Når du er bundet til fjernvarmen, kan du hverken forhandle eller udnytte de tidspunkter, hvor energien er billigst,” siger Terje Pedersen, direktør for Dinfagpartner.dk. “Med solceller og varmepumper kan du derimod producere og lagre din egen varme. Det giver en helt anden økonomisk frihed - især på lang sigt.”

Officielle tal fra Energistyrelsen (2025) viser, at fjernvarme i gennemsnit udleder 0,0418 kg CO₂ pr. kWh, mens en varmepumpe med SCOP 3 udleder cirka 0,0270 kg. Solceller og varmepumpe kan endda bringe udledningen tæt på nul - og med tilskud fra Varmepumpepuljen på op til 27.000 kroner og VE-tilskud til solceller på op til 20 procent, bliver de lokale løsninger stadig mere attraktive.

Alligevel forsøger flere lokalsamfund fortsat at få borgerne over på fjernvarme. I Elling ved Frederikshavn tilbyder Strandby Varmeværk eksempelvis nye kunder en rabat på 20.000 kroner i tilslutningsafgift i 2025. Tiltaget kommer på et tidspunkt, hvor mange husstande allerede står over for at skulle udskifte deres gamle gas- eller oliefyr - og for nogle bliver fjernvarme derfor valgt som den “nemme” løsning.

Ifølge eksperter kan løsningen blive en hybridmodel, hvor fjernvarme bevares i tætte byområder, mens decentrale løsninger tager over i forstæder og mindre byer. Men en ting står klart: Mange forbrugere oplever stadig at mangle information, når de skal vælge varmeløsning - og hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det større transparens og tydelighed om både økonomi, miljø og frihed.

De nye tal rejser derfor et centralt spørgsmål:
Skal Danmark fortsætte med at udvide fjernvarmenettet - eller satse på mere fleksible, decentrale teknologier som varmepumper, solceller og andet, der både udleder mindre CO₂ og giver forbrugerne større frihed?