Forfattersamtale med Naja Marie Aidt
Mød den prisvindende forfatter Naja Marie Aidt til en samtale om bogen ”Øvelser i mørke”. Det sker tirsdag den 18. november kl. 19.00-21.00 på Næstved Bibliotek.

Naja Marie Aidt vandt i juni 2025 DR’s Romanpris for romanen ”Øvelser i mørke”. En bog, der handler om traumer, sorg og vold, men også om værdien af livslange venskaber og familierelationer og om at komme videre efter en hård periode. Naja Marie Aidt vil fortælle om bogen i samtale med en af bibliotekets kulturformidlere.
Deltagerne i DR Romanklubben på Næstved Bibliotek var i øvrigt enige med landets øvrige læsere: Aidt var en sikker vinder ved den lokale afstemning.
Nordisk Råds Litteraturpris
Naja Marie Aidt er ikke uvant med at vinde priser. I 2008 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen ”Bavian”, og derudover har hun en stribe andre priser i bagagen.
Naja Marie Aidt har skrevet tekster i mange forskellige genrer: Digte, noveller, dramatik, sange og børnebøger samt sorgbogen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog”, som handler om hendes søns død.
Opvarmning med ny forfatter
Inden foredraget kommer Mathilda Printzlau, der er uddannet fra Talentskolens Forfatterlinje i 2025. Hun fortæller om sin bog, der har arbejdstitlen ”Alting forfra”. Det er en roman iblandet genrer som dagbog, poesi og film/tv.
Romanen følger et jeg, der ser tilbage på en periode af sit liv, hvor hun er udsat for vold og stalking af en partner. Ligesom i Aidts roman kæmper hovedpersonen med at huske, hvad hun har været udsat for, og hvordan det har ændret hendes liv.
Aftenens program
Kl. 18.15: Dørene åbner
Kl. 18.30-18.45: Opvarmning ved Mathilda Printzlau
Kl. 19.00-21.00: Samtale mellem Naja Marie Aidt og kulturformidler Jens Kryger Nielsen
Arrangementet finder sted tirsdag den 18. november på Næstved Bibliotek. Billetpris: 50 kr. Billetter købes via www.naesbib.dk
Nøgleord
Kontakter
Ida EriksenBibliotekar
Tlf:5588 4013ideri@naestved.dkIda Maria Kjærulff OttesenKulturformidler
Tlf:5588 4137imkjot@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Bog, Bøf og Bif i Glumsø – Small Things like These28.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 25. november kl. 17.45 - ca. Kl. 22:00 er der endnu engang en spændende, kulturel aften i Glumsø i form af Bog, Bøf og Bif - det populære samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Bio, der forener god litteratur, lækker mad og spændende filmoplevelser.
Stand-upper Martin Nørgaard blinddater dine kandidater27.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hør hvad politikerne virkelig mener, og få et godt grin, når stand-up komiker Martin Nørgaard går i (valg)flæsket på lokalpolitikere torsdag d. 13. november kl. 19-21 til et skævt og sjovt valgarrangement for Næstved kommunes unge. For hvad vil de opstillede politikere virkelig gøre for ungdommen i Næstved og omegn?
Inspirerende foredrag med Morten Kirckhoff på Næstved Bibliotek20.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Hvad er det bedste der kan ske?" spørger Morten Kirckhoff sig selv og de, der oplever hans foredrag på Næstved Bibliotek d. 5. november kl. 19:00 - 21:00. Denne aften tager den populære eventyrer afsæt i sin nye bog om modets natur, og hvordan man bliver klar til at handle mere modigt i sit eget liv.
Skumringstime17.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I november når året går på hæld, og efterårsmørket sænker sig, inviterer Foreningen Norden og Næstved Bibliotek - traditionen tro - indenfor til Skumringstime på Næstved Bibliotek. Det sker mandag den 10. november kl. 19.00-21.00.
Foredrag på biblioteket: gamingkulturen blandt børn og unge16.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du forælder til eller tæt på et barn eller en ung, der bruger mange timer på computerspil? Kunne du tænke dig at blive klogere på gaming-kulturens både positive og mere negative sider? Hvis ja, kan du opleve et spændende foredrag om netop dette på Næstved Bibliotek mandag d. 3. november kl. 19:00-20:30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum