Nordjyde vinder 1.000.000 i Lotto – sådan skal pengene bruges
8.11.2025 09:10:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En gevinst på 1.000.000 kroner i Lotto åbner op for en masse muligheder. Her fortæller en kvinde fra Hjørring Kommune i Nordjylland meget præcist, hvordan hun vil gøre brug af sin milliongevinst.

Forestil dig…
… at give din ægtefælle en albue i siden for at vække ham eller hende med ordene: ”Vi har vundet en million!”
… at ringe til bankrådgiveren for at sige ’jeg vil godt afbetale resten af min gæld’.
… at sige op på jobbet for i stedet at tage den uddannelse, du i virkeligheden har drømt om.
… at ringe til børnene for at sige: ’Nu bliver det også nemmere for jer…’ hvorefter du betaler deres mekanikerregning, deres kontingent i sportsklubben, deres forsikringer.
… at leje et kæmpe sommerhus med pool og det hele og så invitere familie og venner på tur.
… at efterisolere huset og at lave en række forbedringer, hvorefter du trækker på skuldrene og siger: ”Ja, det er lidt kedeligt, men det varmer jo alt sammen.”
Alt det ovenstående gjorde en nordjysk kvinde, da hun vandt en million i Lotto via Millionærchancen. Og hun virker oprigtigt glad, da hun fortæller om sine oplevelser.
”Altså den million… den har betydet en verden til forskel for os. Fordi vi har betalt vores gæld, så har vi nu 9.800 kroner mere til os selv hver eneste måned. Det er mange penge, man skal tjene, og det kan man godt mærke. En verden til forskel,” siger kvinden med glæde i stemmen.
”Nu vil jeg tage noget efteruddannelse, så jeg kan dygtiggøre mig indenfor mit fag. Nu har vi jo råd til, at jeg er på SU. Vi kunne også godt have klaret det før, men nu er alting bare blevet så meget nemmere,” siger hun og tilføjer, at det også bliver sjovere, når hun efter en tur på skolebænken skal have et nyt arbejde.
”Jeg vil kunne få et bedre job til en bedre løn og med mere medbestemmelse og mere arbejdsglæde. En verden til forskel,” gentager hun igen.
Kvinden har stadig en pæn sum stående på kontoen – også takket være de noget mindre udgifter – og hun regner med at nogle af pengene skal bruges til investeringer. Det er dog ikke et område, hun ved så meget om, så der vil hun nok bare lade banken styre slagets gang.
Et område, som kvinden til gengæld ved en masse om, det er løb: Og ikke mindste det udstyr, som skal gøre løbeturene til en fornøjelse.
”Jeg har ikke købt noget til mig selv for gevinsten endnu. Jeg er normalt ikke den, der tænker, at nu skal jeg bare ud og bruge en masse penge på mig selv, men… men jeg vil altså have noget ordentligt løbetøj og nogle nye løbesko. Jeg går og kigger på nogen nu, og jeg skal også have nogle nye indendørs-sko. Det bruger jeg gerne mange penge på. Mine løbemakkere synes vist allerede, at jeg får nye sko ret tit,” siger hun med et grin.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum