Tidligere mælkeproducent rejser skov til gavn for miljøet og fremtidige generationer

Efter 29 år som mælkeproducent solgte landmand Lorens Petersen for et par år siden sin ejendom i nærheden af Aabenraa.

Han beholdte dog en del af jorden og byttede derefter den dyrkbare jord ud med lavbundsjord, efter han havde sikret sig, at den var egnet til skovrejsning. For nu ville han rejse skov.

Gennem hjælp fra en konsulent fra Skovdyrkerne søgte Lorens Petersen i 2024 derfor støtte til skovrejsning hos Klimaskovfonden.

Lorens Petersen vil primært rejse skov for miljøets skyld, men han er også jæger og naturelsker, der tilbringer en del tid i naturen.

“Så hvis jeg selv skulle nå at få noget ud af det, var det på høje tid at gøre noget ved det. Uret tikker jo,” siger han.    

Projektet består af to arealer, der tilsammen er ca. 15 hektar. Arealerne binder nogle eksisterende skovarealer og marker med pil sammen, der allerede er godt besøgt af råvildt og kronvildt.

“Så når jeg kunne se, at det faktisk blev til omkring 20 hektar sammenhængende skov og pil, hvor der ingenting var før, synes jeg, at det var en super løsning,” siger Lorens Petersen. 

Han fremhæver også, at området er meget stille, da der ikke er store veje eller megen færdsel i nærheden.

Ny skov er skudt godt i vejret trods tørt forår

De nye træer blev plantet i foråret 2025. Der er blandt andet plantet skovfyr, eg, bøg og hæg samt birk, ask og rødel på de mest fugtige områder. En del af det ene areal er udlagt til urørt skov. Her er der plantet birk, eg, ær og rødel. Skovbrynene består desuden af småtræer og buske.

Selvom foråret var meget tør, betød den våde juli, at træerne er skudt godt i vejret. Lorens Petersen nåede dog at blive lidt bekymret for, om de overlevede tørken.

“Mine kolleger siger, at det er tosset at plante om foråret, men jeg ville gerne i gang og vandt dermed en vækstsæson mere, end hvis jeg havde ventet til efteråret,” siger han og fortsætter:

“De planter, vi satte i jorden, var ca. 20 cm høje. Godt nok er jeg kun omkring 1,66 m, men nogle af dem er nu højere end mig. Så det er gået rigtig godt.”

Lorens Petersen sørger desuden selv løbende for at luge ukrudt mellem træ-rækkerne, så ukrudtet ikke kvæler træerne.

Hurtig og let proces hos Klimaskovfonden

Han har før rejst skov på et andet areal, hvor skoven nu er omkring 15 år gammel og klarer sig godt. Det gav Lorens Petersen blod på tanden til at rejse skov igen.

Denne gang valgte han først at indgå et samarbejde med et privat firma, der gerne ville betale for CO2-rettighederne til projektet.

Firmaet pegede på Skovdyrkerne som konsulent på projektet. Men da firmaet pludselig sprang fra, pegede konsulenten fra Skovdyrkerne i stedet på Klimaskovfonden, hvor Lorens Petersen kunne søge støtte til skovrejsning.

“Og det var det, jeg kunne få mest ud af. Jeg kunne i hvert fald ikke finde andre, der kunne give mere i tilskud,” siger Lorens Petersen.

Selvom det er konsulenten, der er stået for processen, er det Lorens Petersens indtryk, at sagsbehandlingen hos Klimaskovfonden er gået forholdvist nemt.

“Du får også mange flere penge til at starte med og du får dem hurtigt. Det er jo dejligt, fordi du jo altid har nogle udgifter. Så det er også gået rigtig fint,“ siger han.

“Vi er nødt til at gøre, hvad vi kan for at holde naturen nogenlunde intakt.”

Nu glæder Lorens Petersen blot over, at mens skoven vokser til, bliver der udover hjortevildt også skabt levesteder og føde for insekter og fugle. For den massive nedgang i mængden af insekter bekymrer ham.  

“Jeg synes, at det er en katastrofe. Jeg kan huske, at da jeg var ung, var bilen helt sort af insekter, når man ville ud og køre en sommerdag. Det er den ikke mere. Der mangler så mange insekter,” siger han.

Lorens Petersen vil ikke påstå, at han med skovrejsningen redder verden.

“Men det er da et skridt i den rigtige retning,” siger han.

Hvis han alene ser økonomisk på det, kunne det bedre betale sig at leje jorden ud til landbrugsdyrkning. Men det vil han ikke.

“Altså jeg er 65 år i dag. Jo ældre, du bliver, jo mere tænker du over, hvordan dine efterfølgere skal leve på jorden,” siger Lorens Petersen og fortsætter:

“Vi har jo haft et liv, og vi skal gøre, hvad vi kan for, at de også kan få et liv. Og med de ting, der foregår nu, er det en meget usikkert. Så vi er nødt til at gøre, hvad vi kan for at holde naturen nogenlunde intakt.”