Fjällräven: Enhver kan blive arktisk eventyrer
Outdoorbrandet Fjällräven åbner den 4. november for ansøgninger til Fjällräven Polar 2026 - en 300 kilometer lang ekspedition gennem Arktis, hvor naturens kræfter, teamwork og eventyrlyst mødes i sin reneste form.

I 2026 får 20 nye deltagere fra hele verden mulighed for at opleve det, mange kun drømmer om - at køre hundeslæde gennem sne og is, langt fra skærme, mails og hverdagens tempo.
Ekspeditionen er skabt til almindelige mennesker med ekstraordinær nysgerrighed og ikke professionelle eventyrere.
– Vi vil gerne udfordre fortællingen om, at den rå natur er for de få. Med den rette guide og den rette viden kan helt almindelige mennesker begå sig under arktiske forhold. Det handler om at komme ud, være nysgerrig og villig til at lære, siger Kasper Holmboe, administrerende direktør for Fjällräven Danmark.
En rejse, der ændrer perspektivet
For tidligere deltagere er Fjällräven Polar en oplevelse, der sætter sig i kroppen - og bliver ved med at gøre indtryk.
Daniel Dalicsek, der deltog i 2024, beskriver følelsen af at være en del af noget større.
- Jeg følte, jeg gik i sporene på de store opdagelsesrejsende. Det var en tur, der ændrede mit syn på det arktiske landskab.
Han fortæller, at ekspeditionen mindede ham om, hvorfor naturen stadig vækker den samme fascination som i bøgerne om de store opdagelsesrejsende.
- Hvis man mærker den dér prikkende fornemmelse, når man ser på et bjerg eller læser om Knud Rasmussen, så skal man ansøge Fjällräven Polar. Der gemmer sig en eventyrer i os alle, siger han.
Fællesskab i sneen
For Nienke Van der Peet, der blev udvalgt til Polar 2025, var det mødet med mennesker og dyr, der gjorde størst indtryk.
- Du møder mennesker fra hele verden, som er vidt forskellige, men bundet sammen af kærligheden til naturen. Jeg har aldrig følt mig så tæt på andre mennesker så hurtigt. Jeg havde aldrig før haft en hund, men jeg nød virkelig at arbejde med dem og tage mig af dem.
Hun beskriver oplevelsen som en kombination af fysisk udfordring og en form for stille fællesskab, hvor naturen gør alt unødvendigt støj til baggrund.
Væk fra skærmen - tættere på naturen
Ekspeditionen giver deltagerne mulighed for at trække stikket helt ud af hverdagen og opleve naturen i sin mest rå form.
- Når du glider hen over isen, og der ikke er et eneste hus i miles omkreds, er det kun dig, naturen og dit instinkt, der viser dig vejen. Fjällräven Polar er det essentielle liv i Arktis - uden støj, men med plads til samarbejde, fællesskab og udvikling, siger Kasper Holmboe.
Blandt årets nye ansøgere er Michala Bastian, digital projektleder og mor, som ser turen som en investering i sig selv.
- Som mor kan egne drømme nemt blive tilsidesat. Denne rejse vil være en 100% Michala-ting - en oplevelse for livet. Naturen er mit frirum fra en travl hverdag; det er her, jeg finder ro og balance i min hurtige ADHD-hjerne, fortæller hun.
Fakta om Fjällräven Polar
-
Finder sted 27. marts - 2. april 2026
-
300 kilometer med hundeslæde gennem det nordlige Sverige
-
20 deltagere fra hele verden
-
180 slædehunde og erfarne guider
-
Første gang afholdt i 1997, relanceret i 2012 efter pause
Nøgleord
Kontakter
Pamela LukunkuMarketing - og presseansvarligFjällräven/Fenix Outdoor Danmark
Tlf:8620 2075Pamela.lukunku@fjallraven.dkFølg pressemeddelelser fra Fjällräven
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.