DIN Forsyning modtager Fjernvarmeprisen 2025
30.10.2025 22:57:12 CET | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
Vinder af Fjernvarmeprisen 2025 er DIN Forsyning A/S, der med deres store anlæg på havnen i Esbjerg er med til at sætte dansk fjernvarme på landkortet i hele verden.

DIN Forsyning A/S løber med Fjernvarmeprisen 2025. Det stod klart, da stemmerne var optalt ved aftenarrangementet torsdag under Dansk Fjernvarmes landsmøde, der bliver afholdt i Odense Congress Center.
Prisen glæder Claus A. Nielsen, forretningsudviklingschef i DIN Forsyning:
- Det er jo fantastisk. Vi brugte de første to år på at få ændret lovgivning omkring kraftvarmekrav. Så at stå her er helt vildt.
DIN Forsyning var nomineret til Fjernvarmeprisen 2025 for deres produktionsanlæg ”Fremtidens fjernvarme” på Esbjerg Havn, fordi det udnytter flere spændende teknologier i en kombination med fjernvarmen i centrum for et stort og markant skridt fremad i byens grønne omstilling.
DIN Forsyning formår med den løsning at sætte dansk fjernvarme på landkortet i hele verden, og resultaterne kan få stor betydning for andre lande i Europa, der gerne vil omstille væk fra gas eller kul.
Forsyningsselskabet fik i sin nominering også ros for at have konstrueret anlægget som en slags legoplade, hvor produktionsenhederne udgør klodser, der kan flyttes, skaleres og erstattes af nye. Det betyder, at DIN Forsyning kan tilpasse det til på alle de muligheder og udfordringer, fremtiden byder på.
Vinderen af Fjernvarmeprisen 2025 får rosende ord med på vejen fra Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen:
- Det er en imponerende omstilling, DIN Forsyning har gennemgået. Og det er vigtigt for den grønne omstilling væk fra fossile brændsler. Derfor er det fuldt fortjent, at de vinder Fjernvarmeprisen 2025, lyder det fra Kim Mortensen.
Udover DIN Forsyning var også Vestforbrænding og Envafors kandidater til prisen.
Nøgleord
Kontakter
Rune Birk NielsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:+45 24 90 41 97rbn@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Akutpakke: Fornuftigt med prioritering i elnettet29.6.2026 11:20:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er både fornuftigt og rigtigt prioriteret, når klimaministeren med en bred forligskreds sikrer nettilslutning af fjernvarmen i ny politisk aftale. Det er meldingen fra Dansk Fjernvarme, der roser en ansvarlig aftale om prioritering af elnettet.
Flot, grøn håndsrækning til boligejerne19.6.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
Tillykke til regeringen – og vores nye klima- energi- og forsyningsminister3.6.2026 11:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme ønsker det nye ministerhold tillykke, og i særdeleshed til ny klima- energi- og forsyningsminister Samira Nawa, som kommer med et indgående kendskab til energisektoren og ikke mindst til fjernvarmen.
Dansk Fjernvarme: Velkommen til et flot og grønt regeringsgrundlag2.6.2026 16:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har endelig fået en ny regering, der har sat en ny grøn retning. Dansk Fjernvarme glæder sig over de grønne ambitioner, enigheden om at udfase fossil energi og fokus på at håndtere udfordringerne i elnettet
Manglende kapacitet i elnettet kræver politisk handling27.5.2026 15:21:14 CEST | Pressemeddelelse
Knapheden i elnettet er blevet skærpet, og det får Energinet til at indføre en forlænget pause for tilslutninger til transmissionsnettet. Fjernvarmesektoren er en af de største elforbrugende sektorer, og ambitionerne om øget elektrificering afhænger af, at der bliver sat en ny politisk retning for det danske elnet, mener Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum