Netcompany introducerer banebrydende løsning med Heimstaden Bostad, PHM Group og Thylander
Netcompany indtræder på markedet for ejendomsadministration i et nyt strategisk samarbejde med Heimstaden Bostad, PHM Group og Thylander. Samarbejdet tager udgangspunkt i en ny løsning baseret på Netcompanys markedsledende og datadrevede administrationsplatform AMPLIO.

Ejendomsselskabet Heimstaden Bostad, ejendomsservicegruppen PHM Group og ejendomsinvestor og -udvikler Thylander indgår et strategisk samarbejde med Netcompany, som lancerer en ny løsning, AMPLIO Estate, til ejendomsaktører, der skal sætte nye digitale standarder for boligadministration i hele Europa.
Indledningsvist vil Heimstaden Bostad og PHM Group tage løsningen i brug og samtidig bidrage til videreudviklingen af ejendomsspecifikke moduler i tæt samarbejde med Thylander. Hos Heimstaden Bostad skal løsningen indledningsvist udrulles til alle virksomhedens cirka 20.000 danske boliger og sikre en effektiv ejendomsadministration for både lejere og udlejere.
Hos PHM Group starter udrulningen i Danmark hos selskaber som DEAS, Taurus, Bjørnsholm og Nordstjernens Ejendomsadministration. Dermed indtræder Netcompany på ejendomsmarkedet med flere af Danmarks største ejendomsaktører, der tilsammen administrerer mere end 400.000 enheder på tværs af deres markeder.
En ny løsning for alle ejendomsaktører
AMPLIO Estate er et kernesystem til ejendomsadministration, baseret på Netcompanys anerkendte AMPLIO-platform, der allerede understøtter titusindvis af brugere i samfundskritiske sektorer som finans og offentlig administration. Den er udviklet til at reducere driftsudgifter, optimere arbejdsgange gennem automatisering og har kunstig intelligens integreret direkte i kerneprocesserne via Netcompanys EASLEY AI, som vil tage automatisering og brugeroplevelser til et nyt niveau.
AMPLIO Estate er udviklet i Europa og drives på europæisk infrastruktur, hvilket sikrer høj driftssikkerhed og fuld kontrol over både løsning og data. Den velafprøvede og modulære teknologi kombinerer kort implementeringstid og høj skalerbarhed, hvilket gør den velegnet til ejendomsaktører af forskellig størrelse og kompleksitet.
”Med udgangspunkt i vores markedsledende AMPLIO-platform og unikke samarbejde med Heimstaden Bostad, PHM Group og Thylander kan vi tilbyde ejendomsaktører en løsning, der sænker omkostningerne, øger graden af automatisering med AI og skaber en fuldt ud datadrevet tilgang, som sektoren i den grad mangler for at forløse et massivt digitaliseringspotentiale. Derfor er vores klare ambition, at AMPLIO Estate hurtigt skal udrulles bredt og sætte en ny standard for måden at drive boligadministration på i hele Europa”, siger Anders Reinholdt Jacobsen, Partner i Netcompany.
”Ejendomsbranchen står foran et teknologisk og digitalt kvantespring. Med denne alliance bringer vi i Heimstaden Bostad vores dybe brancheindsigt i spil og demonstrerer, hvordan digitalisering kan skabe langt mere værdi gennem smidigere processer, højere grad af automatisering og enklere kommunikation mellem lejer, udlejer og eksterne partnere. Jeg er overbevist om, at vi sammen bygger fremtidens digitale platform for ejendomsbranchen i Danmark og ude i verden”, siger Nikolaj Brammer, Chief Digital Officer i Heimstaden.
”For PHM markerer samarbejdet et vigtigt skridt i vores digitale rejse. Det forener vores høje ambitioner for kvalitet, ordentlighed og skalerbarhed med ønsket om at skabe en ejendomsadministration, der tager udgangspunkt i den virkelighed, vores kolleger møder hver dag. Med denne platform – og sammen med stærke partnere – får vi et solidt fundament, der indfrier alle de ambitioner samt skaber værdi fra dag ét”, siger Kasper Bygholm, CEO i PHM Danmark.
”Ejendomsbranchen står midt i en digital transformation, hvor data og teknologi skal bruges til at styrke drift, gennemsigtighed og værdiskabelse. Samarbejdet med Netcompany, Heimstaden Bostad og PHM Group giver os et stærkt afsæt til at bringe vores erfaring fra investering og forvaltning i spil og sikre, at innovation og digitalisering bygger på reel indsigt i, hvordan ejendomme skaber værdi i praksis. Det gør samarbejdet både meningsfuldt og vigtigt for hele branchen,” siger Jarl Greve, Partner, CFO & Head of Investor Relations i Thylander.
Kontakter
Majd KarmaniPresserådgiverNetcompany
Tlf:2075 3749mbkk@netcompany.comFrederik Stentoft BerlingGroup Director, Brand & Communications Heimstaden Bostad
Tlf:2130 9489frederik.berling@heimstaden.comCamille BernerCMO PHM Group
Tlf:2646 2190camille.berner@phmgroup.dkJarl GrevePartner, CFO & Head of Investor RelationsThylander
Tlf:3060 8086jg@thylander.dkOm Heimstaden Bostad
Heimstaden Bostad er et af Europas ledende boligejendomsselskaber med cirka 159,000 lejeboliger i ni lande og en samlet porteføljeværdi på 330 milliarder svenske kroner. Guidet af vores skandinaviske arv og vores værdier, Dare, Care og Share, skaber vi boliger med omtanke – for en enklere og bedre hverdag.
Om PHM Group
PHM Group er en ejendomsservicekoncern, der passer på mennesker ved at tage vare på deres boligmiljøer. PHM Group består af de bedste lokale virksomheder på området med fælles værdier og motiver: iværksætterånd kombineret med fairness og ansvarlighed. PHM Group beskæftiger 14.900 medarbejdere indenfor Facility Services og ejendomsadministration i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Schweiz, Holland og Storbritannien. Koncernens omsætning var 1.155 millioner euro (30.6.2025). PHM Group ejes af en række Norvestor-kontrollerede kapitalfonde sammen med ejerne af de lokale virksomheder.
Om Thylander
Thylander er en dansk ejendomsinvestor og -udvikler med fokus på investering, udvikling og drift af ejendomme i Danmark. Siden 1986 har Thylander skabt værdi gennem en integreret forretningsmodel, der kombinerer dyb markedsindsigt med aktiv forvaltning og langsigtede partnerskaber. Med en dokumenteret evne til at levere markedsledende afkast gennem skiftende konjunkturer bidrager Thylander med sin danskejede platform til udviklingen af innovative boligområder og data centre.
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Netcompany skal udvikle registreringsplatform for tilsynsorganisationer i Holland13.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany skal udvikle en fælles registreringsplatform til tre samarbejdende tilsynsorganisationer (3RO) under kriminalforsorgen i Holland. Som innovationspartner får Netcompany ansvaret for udvikling, implementering og drift af systemet.
Netcompany er valgt som digital partner for det hollandske udenrigsministerium10.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det hollandske udenrigsministerium har valgt Netcompany som digitaliseringspartner under en ny rammeaftale. Partnerskabet omfatter udvikling og drift af applikationer, der understøtter ministeriets strategiske opgaver i udlandet.
Netcompany lancerer VERÁ: En kritisk IT-løsning til europæisk forsvar og resiliens3.10.2025 09:08:27 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem års dedikeret udvikling af avancerede digitale tvilling-platforme til Europas lufthavne, transportknudepunkter og energiselskaber bringer Netcompany nu teknologien ind i forsvars- og resilienssektoren.
Netcompany skal bygge det digitale fundament for udbetalingen af sociale ydelser i Sverige26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany etablerer sig som en central digitaliseringspartner i Sverige med tre nye strategiske aftaler herunder med den nyetablerede Utbetalningsmyndigheten. Med aftalen skal Netcompany lave det digitale fundament for alle statslige udbetalinger af sociale ydelser til de svenske borgere. Fundamentet bygges på Netcompanys SOLON TAX-løsning, der udover Sverige, allerede tages i brug i Grækenland og Baltikum.
Digitalisering på rekordtid: Netcompany sætter ny standard med AI-værktøj til legacymodernisering3.6.2025 08:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany lancerer som den første større IT-virksomhed et AI-værktøj, der kan revolutionere måden, offentlige og private aktører i Europa moderniserer deres kritiske it-systemer på. Det, der tidligere tog år, kan nu gennemføres på måneder. Løsningen har allerede vist lovende resultater i Danmark og estimeres at kunne skabe besparelser for op mod 30 procent af it-udgifter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum