Landbrug, natur og kommuner går sammen om grøn omlægning
27.10.2025 12:54:24 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Parterne i Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså har i dag underskrevet en omlægningsplan, som lever op til Regeringens aftale om ”Et Grønt Danmark”. I aftalen er der især fokus på at reducere klimabelastningen og på at skabe større, sammenhængende naturområder.

Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså består af repræsentanter fra landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen samt de fire sønderjyske kommuner: Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa. I dag har parterne underskrevet en omlægningsplan, hvor der især er fokus på omlægning af kulstofrige landbrugsarealer til lavbundsprojekter samt udpegning af naturpotentialer og skovrejsning.
- Vi har i Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså haft et godt og konstruktivt samarbejde hele vejen igennem. Der har været en gensidig respekt for forskellige synspunkter, og jeg synes, vi er nået et godt stykke med den omlægningsplan, som vi i dag skriver under. Jeg vil især fremhæve de lokale lodsejermøder, som vi har afholdt i alle fire kommuner, som værende en stor motor for dialogen mellem treparten og lodsejerne, siger formand for Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså, Erik Uldall Hansen fra Aabenraa Kommune.
Konkret er der i omlægningsplanen mulighed for frivillige projekter på i alt 9.449 hektar til lavbundsudtagning, som skal implementeres frem mod 2030. Desuden er der udpeget potentielle skovrejsningsprojekter på 222 hektar samt et potentiale for større sammenhængende naturområder på 18.529 hektar.
- Landbruget spiller en stor rolle i Den Grønne Trepart, og jeg er også glad for, at vi lokalt har været med om bordet. Omlægningsaftalen er for mig et synligt bevis på godt samarbejde, og det er samtidig et bevis på, at landbruget bidrager til en grønnere fremtid i Danmark. Fremtidens landbrug er grønt og leverer fødevarer til os alle, og det er omlægningsplanen med til at slå fast, siger Bo Bejer, der har repræsenteret Landbrug & Fødevarer i Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså.
Den Lokale Trepart har udpeget store områder med potentialer for at udvide arealet med natur og skabe mere sammenhængende natur – i alt 18.529 hektar. Når omlægningsplanen realiseres, vil der i det hele taget ske en forøgelse af biodiversiteten.
- I Regeringens aftale om Grøn Trepart er målsætningen, at 20 procent af Danmarks areal skal være beskyttet natur inden 2030. I den Lokale Trepart har vi gjort vores for at bidrage til det, og det glæder mig, at naturen og biodiversiteten har fået så klart et aftryk i omlægningsplanen, siger Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant i Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså, Christa Jørgensen.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus glæder sig over arbejdet og ser frem til at følge realiseringen:
- Når vi taler om grøn omstilling, taler vi ofte om nationale mål – men den vigtige indsats er lokal. Jeg vil derfor gerne lykønske den lokale trepart for Vidå-Kruså med deres robuste omlægningsplan. Treparten har haft stort fokus på lodsejerinddragelse og har samtidig leveret en omlægningsplan som indeholder både projekter med lavbund, natur og skov. I Vidå-Kruså har de taget ansvar og vist, hvordan lokale aktører kan spille en nøglerolle i at skabe reel forandring, siger han.
Den lokale trepart vil løbende følge op på omlægningsplanen med henblik på at gøre status på realiseringen, vurdere fremdriften og identificere eventuelle barrierer for implementeringen.
Kontakter
Formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling i Aabenraa Kommune og formand for Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså, Erik Uldall Hansen, tlf.: 23 34 44 53; e-mail: euh@aabenraa.dk
Repræsentant for Landbrug & Fødevarer, Bo Bejer, tlf.: 23 42 42 13; e-mail: bobastian@mail.dk
Repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, Christa Jørgensen, e-mail: chrjoe@stofanet.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

