Mumle bringer popmagi til Fyrfest
Den 22-årige popkomet fra Haderslev bliver næste navn på plakaten til Fyrfest 2026.

Efter gårsdagens offentliggørelse af Aphaca fortsætter Fyrfest i dag med endnu en stærk tilføjelse til næste års program. Mumle har på rekordtid sunget sig ind i danskernes hjerter med sine relaterbare, humoristiske og hudløst ærlige popsange – og til sommer indtager hun Dyrskuepladsen i Viborg.
Mumle, alias Julia Kathrine Hansen, er 22 år og stammer fra Haderslev. Hun skriver sange om kærlighed, tvivl, venskab og selverkendelse – med inspiration fra hverdagens små øjeblikke, venindesnakke og det ærlige kaos i livet som ung. Resultatet er fængende popfortællinger, der rammer lige i maven på publikum.
Efter en sommer, hvor Mumle spillede på over 40 danske festivaler, har hun for alvor cementeret sin position som en af landets mest lovende nye stemmer. Med hits som “Det Modsatte”, “Hele Vejen” og “Hvor Solen Ik’ Skinner” har hun fået publikum til at synge med landet over – og på Smukfest imponerede hun ved at optræde på alle fire scener, både i eget navn og som gæst hos Svea S, TV-2 og Jonah Blacksmith.
Med ny musik på vej og en forårsturné i kalenderen er Mumle klar til at fortsætte sin eksplosive fremmarch. Publikum kan se frem til ærlighed, humor og fællessang, når hun indtager Dyrskuepladsen lørdag den 29. august 2026.
I løbet af ugen vil Fyrfest løfte sløret for seks af i alt syv navne på programmet. Med dagens offentliggørelse ser det foreløbige program for Fyrfest 2026 således ud:
Aphaca
Mumle
Billetsalget til Fyrfest 2026 starter på fredag den 31. oktober kl. 11.00 på fyrfest.dk.
Nøgleord
Kontakter
FyrfestFyrfest Entertainment Aps
presse@fyrfest.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Fyrfest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fyrfest
Publikumsønske går i opfyldelse – Aphaca klar til Fyrfest 202627.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det mest ønskede navn blandt Fyrfests gæster bliver første offentliggørelse til næste års program.
Efter rekordstærk Early Bird salg – sidste billetter til Fyrfest 2026 sættes i salg 31. oktober kl. 11.0024.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af billetterne blev solgt på bare 60 timer – nu sættes de resterende i salg, mens Fyrfest offentliggør seks ud af syv navne til næste års program.
Spilleplanen er klar: Lad Fyrfest-planlægningen begynde26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med dagens spilleplan offentliggjort, rykker vi endnu et skridt tættere på folkefest og sommerstemning den 30. august på Dyrskuepladsen.
Anne Linnet & band fuldender programmet til Fyrfest 202531.3.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fuldt band og et imponerende bagkatalog indtager Anne Linnet Dyrskuepladsen til sommer med sin ”Greatest Hits Tour”.
Fyrfest føjer yderligere tre navne til plakaten: publikumsfavorit vender tilbage28.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg-festivalen Fyrfest har de seneste tre dage løftet sløret for tre nye navne til næste års plakat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum