
Nordjysk Fødevareoverskud lukker ned og donerer alle aktiver til FødevareBanken
Fra 1. november 2025 lukker Nordjysk Fødevareoverskud og donerer alle aktiver til FødevareBanken, der optimerer og styrker indsatsen mod madspild og madfattigdom i Nordjylland. Interessen fra regionens udsatte borgere og sociale modtagerorganisationer er stor, og der er brug for at øge indsatsens volumen og rekruttere flere frivillige, der har lyst til at bruge deres tid på en vigtig indsats.

Med base i Aalborg har Nordjysk Fødevareoverskud siden 2014 indsamlet og uddelt overskudsmad til økonomisk trængte familier, unge, ældre og sociale organisationer i hele regionen. Bag initiativet står stifter Bente Schjødt, hvis store engagement og netværk af frivillige har gjort Nordjysk Fødevareoverskud til en hjørnesten i den lokale kamp mod madspild.
En indsats i fuld drift og vækst
FødevareBanken åbnede - med støtte fra OAK Foundation Denmark og Socialstyrelsen - de første ruter nord for Aalborg i oktober 2024. Siden opstarten, har organisationen oplevet stor efterspørgsel og sikret stabil levering af overskudsmad til udsatte borgere og de sociale organisationers gratis måltidsindsatser, i hele regionen.
FødevareBankens målsætning er landsdækkende at gøre madspild til måltider, øremærket samfundets udsatte borgere. I Region Nordjylland er ambitionen at sikre 425.000 måltider årligt, baseret på indsamling og fordeling af over 170 tons overskudsmad fra fødevareindustrien og detailhandlen.
“Da Bente Schjødt henvendte sig og tilbød at donere Nordjysk Fødevareoverskuds aktiviteter til FødevareBanken, var vi med det samme positive. De har gjort en enorm forskel i Nordjylland, og deres erfaring, lokale kendskab og store frivilligindsats er en værdsat del af indsatsen. Vi ser frem at skalere indsatsen yderligere og hjælpe mange flere, udsatte borgere, der mangler mad og har brug for hjælp,” siger Lea Gry von Cotta Schønberg, direktør i FødevareBanken.
Lokal forankring og frivilligkraft videreføres
FødevareBanken er i fuld gang med at sammenlægge de to organisationer, hvor nye frivillige bliver inkluderet og oplært i FødevareBankens logistik, fødevaresikkerhedssystem og en del af et større nationalt netværk.
“Vi glæder os til at inddrage det stærke lokale fundament, som Nordjysk Fødevareoverskud har skabt. Sammen med de frivillige og de mange sociale organisationer i regionen kan vi nu udvide indsatsen og tilbyde endnu flere modtagere en fast levering af overskudsmad,” siger Rolf Stanley, som fortsætter som tovholder for FødevareBankens nordjyske indsats.
Et stærkere fælles fundament
Donationen markerer endnu et vigtigt skridt mod en samlet, landsdækkende indsats, hvor lokale kræfter kobles til FødevareBankens nationale infrastruktur - og styrker visionen om at gøre fødevareproducenternes overskud og madspild til måltider.
Målsætningen frem mod 2027 er, at åbne flere ruter og levere overskudsfødevarer ugentligt til 40 sociale organisationer i Nordjylland.

Har du tid og lyst til at gøre en forskel?
Bliv en del af FødevareBankens frivilligteam, hvor madspild bliver til måltider – læs mere om et både sjovt og lærerigt fællesskab.
Nøgleord
Kontakter
Lea Gry von Cotta-SchønbergDirektør, FødevareBanken
Tlf:61332407LVS@foedevarebanken.dkMette LjunggrenPressekontakt
Tlf:22949400mette@thecentral.dkBilleder
Links
FødevareBanken
Siden 2008 har FødevareBanken arbejdet målrettet med at mindske madspild og omdanne overskudsmad til nærende måltider for mennesker i udsatte livssituationer. FødevareBanken leverer fødevareindustrien og detailhandlens overskudsmad videre til 452 sociale organisationer og deres gratis måltidsindsatser. 2024 markerede en vigtig milepæl med 1.626 tons overskudsmad. I 2025 har FødevareBanken fokus på fortsat at øge volumen på modtagerleverancer og med høj fødevaresikkerhed mindske madspild og madfattigdom i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra FødevareBanken
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

