Ny teknologi skal hjælpe kunderne: Scan og find de bedste avocadoer i Bilka
27.10.2025 10:00:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse
Salling Group og Bilka sætter nu turbo på indsatsen for at tilbyde kunderne de bedste avocadoer. Det skal være slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer, når en helt ny scanner nu introduceres i Bilka.

De fleste kender det. Man er på jagt efter den perfekte avocado – til guacamolen, i sandwichbrødet eller på et stykke rugbrød med kværnet peber og flagesalt. Indimellem ender jagten dog med en skuffelse, når avocadoen skæres op i køkkenet, og realiteterne bliver tydelige. Avocadoen har måske mørke pletter, er blevet trykket, eller mangler et par dage, før den er helt spiseklar.
Det er en naturlig irritation, som Salling Group med Bilka, føtex og Netto i mange år har forsøgt at løse. Nu skal en ny teknologi gøre en ende på udfordringen, når Bilka bliver som den første danske dagligvarekæde står klar med en avocadoscanner, der med et kamera kan scanne avocadoen og kategorisere den i tre niveauer: “Overmoden”, “Bør spises om et par dage” eller – som alle ønsker den – “Spiseklar”.
Scanneren måler avocadoens modenhed på få sekunder. Kunderne placerer blot frugten mod scanneren og får straks en konkret vurdering.
– Vi lever af glade og tilfredse kunder, og det er vores vigtigste opgave at sikre, at de har lyst til at besøge vores butikker igen næste gang, indkøbene skal klares. Derfor har det i mange år irriteret os, at vi ikke helt har knækket koden med at levere de bedste avocadoer til vores kunder. Sammen med vores avocadoleverandør Nature’s Pride, arbejder vi målrettet på at sikre kvalitet og smagsoplevelse for kunden, og vi tror på, at vi er kommet det et skridt nærmere med vores nye scanner, der skal hjælpe kunderne med at finde de bedste avocadoer, siger Lennart Hinge, indkøber i Salling Group.
Avocadoscanneren har flere fordele, bl.a. fordi kunderne nu kun vælger de avocadoer, de har brug for i stedet for at købe et par ekstra for en sikkerheds skyld, hvis nu en eller flere skulle være dårlige. Desuden bidrager den samtidig til en bedre kvalitetsstyring i butikken, og håbet er, at scanneren kan forhindre, at kunderne selv vurderer avocadoernes modenhed og generelle beskaffenhed ved at klemme på dem - tryk på avocadoen er nemlig en af de største kilder til ødelagte avocadoer.
Det er den hollandske virksomhed OneThird, der leverer både scanneren og teknologien bag. På sigt er det planen, at scanneren skal rulles ud i flere af Salling Groups butikker.
– Som altid er det kunderne, der afgør, om det, vi tilbyder, bliver en succes. Derfor bliver deres tilfredshed – eller mangel på samme – det vigtigste pejlemærke for, om og i hvilket omfang scanneren skal udrulles. Vi kan ikke give nogen ultimative garantier, men vi tror på teknologien og glæder os til at teste denne produktinnovation sammen med vores kunder, siger Lennart Hinge.
Den første scanner er placeret i Bilka Tilst og kan benyttes fra i dag 27. oktober.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,3 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum