Tinderbox

Mr. Worldwide erobrer Tinderbox 2026

27.10.2025 10:00:00 CET | Tinderbox | Pressemeddelelse

Del

Han er kendt for hits, der kan sætte ild til ethvert dansegulv, og et karakteristisk look, der får fans til at kopiere ham og troppe op til koncerter iført jakkesæt, mørke solbriller og bald caps. ”I Know You Want Me,” synger han, og han har helt ret. Glæd dig til at opleve selveste Pitbull på Tinderbox 2026.

Pitbull til Tinderbox 2026
Pitbull til Tinderbox 2026

Pitbull, med det borgerlige navn Armando Christian Pérez, har med sin karismatiske energi og evne til at skabe hits, vi kan både synge og danse med på, taget verden med storm. Han har gennem to årtier leveret lydtapetet til utallige fester verden over med sin karakteristiske blanding af latinrytmer, hiphop og pop og numre som "Timber", "Give Me Everything", "Hotel Room Service", "Fireball" og “International Love”.

Den GRAMMY-vindende musiker lagde senest vejen forbi Danmark, da han på sin Party After Dark Tour gav koncert i et totalt udsolgt Royal Arena i juni 2025, og til sommer gælder det Odense og Tinderbox. 

Pitbull er det andet navn på musikplakaten for Tinderbox 2026. Festivalen offentliggjorde det fremadstormende band APHACA i fredags og fortæller samtidig, at de løfter sløret for endnu ni artister, inden ugen er omme.

Billetsalget starter fredag den 31. oktober kl. 12.00

I 2025 kunne Tinderbox allerede melde udsolgt af partoutbilletter i februar, tidligere end nogensinde før, og da festivalen satte Early Bird-billetter til 2026 i sommer, slog billetsalget igen alle rekorder.

Man skal altså være hurtig, hvis man skal sikre sig en af de resterende partoutbilletter til TB26, når de sættes til salg på fredag den 31. oktober kl. 12.00.

Tinderbox 2026 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni.

Kontakter

Links

Om Tinderbox

Siden 2015 har Tusindårsskoven i Odense dannet rammen om det, der nu har vokset sig til en af landets største festivaler. Hvert år i slutningen af juni præsenterer vi et bredt, stjernespækket lineup af internationale verdensstjerner og toppen af den danske musikscene, og på Magicbox leverer tidens største DJs en eksplosiv og elektronisk fest, du ikke finder magen til noget andet sted i landet.

Følg pressemeddelelser fra Tinderbox

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tinderbox

Søg presseakkreditering til Tinderbox 2026 nu!25.3.2026 13:47:27 CET | Presseinvitation

Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 25.-27. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 22. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din

Tinderbox præsenterer et tæt på fuldendt musikprogram26.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tinderbox har i løbet af efteråret og vinteren offentliggjort en lang række artister til årets musikprogram, og tidligere på måneden kunne festivalen melde udsolgt af partoutbilletter tidligere end nogensinde før. I dag er der mere godt nyt til de mange gæster, der er klar til sommerens store fest i Tusindårsskoven i Odense. Med dagens offentliggørelse af Snow Patrol, Joey Moe, Svea S, MAS, Goodboys og HALŌ er programmet til Tinderbox 2026 nu meget tæt på fuldendt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye