Nye forskningsprojekter skal sætte skub i den grønne omstilling
21 nye forskningsprojekter ser dagens lys med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond under teamet ’Grøn forskning’. 145 mio. kr. er uddelt og går bl.a. til projekter inden for forskning i økolandsbyer og udvikling af mere effektive og robuste afgrøder.

Hvordan kan vi bidrage til den grønne omstilling? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i de 21 nye forskningsprojekter inden for temaet ’Grøn forskning’.
Se alle forskningsprojekterne under ’Grøn forskning’ i 2025 her.
På tværs af faglige hovedområder forsøger forskerne bag de nye projekter at finde frem til, hvordan vi kan løse klimakrisen og de udfordringer, som den bringer med sig. Der skal bl.a. forskes i, hvordan man kan styrke demokratiet i en verden med klimaforandringer, hvor de offentlige institutioners håndtering af klimahændelser påvirker borgernes tillid til systemet. Et andet forskningsprojekt skal undersøge, hvordan etablering af nye skove påvirker vandets kredsløb, og hvordan man i denne proces kan sikre, at nye skove trives, mens vi samtidig har rent drikkevand.
Det er udvalget ’DFF | Tematisk forskning – Grøn forskning’, som har uddelt midlerne. Forperson Jan O. Jeppesen, professor ved Syddansk Universitet, fortæller:
”Projekterne har baggrund i forskellige fagdiscipliner, men kendetegnende for dem alle er deres forsøg på at løse de mange problemstillinger inden for den grønne omstilling. Med ansøgninger inden for både lagring af CO2, bæredygtig fødevareproduktion samt nedbrydning og genanvendelse af plastik kommer forskningsprojekterne godt omkring udfordringerne i den grønne omstilling.”
Læs artiklen: Kan vi udvikle klimavenlige byggematerialer med hjælp fra bakterier og svampe?
Forskningsprojekterne skal desuden understøtte vækstlaget i dansk forskning, og derfor er der også krav om, at der indgår mindst en ph.d.-studerende eller postdoc i projekterne.
Fakta om uddelingen ’Grøn forskning’
Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 415 ansøgninger til ’Grøn forskning’, og der er uddelt midler til 21 projekter. Succesraten er 5% målt på antal ansøgninger.
’Grøn forskning’ er ét blandt de 12 politisk fastsatte temaer, som Danmarks Frie Forskningsfond skal uddele midler til i 2025.
Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.
Programmerne er åbne for ansøgninger fra alle videnskabelige områder, der kan bidrage med viden til temaet. Politisk prioriteret, tematisk forskning fungerer som et supplement til den frie, uafhængige forskning, der er baseret på forskernes egne nysgerrighedsdrevne initiativer.
Se alle tematiske puljer som DFF skal uddele midler til i 2025
Danmarks Frie Forskningsfond udmønter i efteråret 2025 midler til forskning inden for følgende 12 politisk fastsatte temaer:
148,4 mio. kr. til temaet ”Grøn forskning”
46,5 mio. kr. til temaet ”Arktisk forskning – Klimaforandringer og bæredygtige arktiske samfund”
228,8 mio. kr. til temaet ”Styrket klinisk og uafhængig forskning”
148,4 mio. kr. til temaet ”Psykiatriforskning”
14,8 mio. kr. til temaet ”Ældreforskning”
34,6 mio. kr. til temaet ”Forskning i udsathed samt mistrivsel”
34,6 mio. kr. til temaet ”Læring og trivsel i grundskolen”
59,3 mio. kr. til temaet ”Kunstig intelligens”
11,9 mio. kr. til temaet ”Forskning i antisemitisme”
39,6 mio. kr. til temaet ”Styrket forskning på det specialiserede socialområde”
19,8 mio. kr. til ”Forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet”
80,9 mio. kr. til ”Forskertalentprogrammet Inge Lehmann”.
Derudover vil fonden som altid udmønte midler til fri forskning, hvor det samlede beløb i 2025 vil være ca. 1.185 mio. kr.
Kontakter
Tine Lindenskov BækgaardFuldmægtig
Tlf:+45 72 31 83 79tsbd@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Ny forskning skal styrke viden om Arktis19.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
Kvanteforskning i Danmark styrkes med fem nye postdocs9.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt knap 10,5 mio. kr. til fem yngre forskere, der nu får mulighed for at deltage i et forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet. Målet er at styrke internationaliseringen af dansk forskning på kvanteområdet.
6,5 mio. kr. til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer5.12.2025 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter udbredelsen af humanistisk forskning samt styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer med knap 6,5 millioner kroner til ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Otte videnskabelige tidsskrifter og syv nytænkende netværk har fået bevilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum