Udendørs undervisningslokaler på vej til tre skoler i Viborg Kommune
En bevilling fra Villum Fonden på fire millioner kroner giver skolefællesskabet Mønsted, Vestfjends og Stoholm nye rammer for undervisning i natur og teknologi under åben himmel.

Når eleverne på skolerne i Mønsted, Vestfjends og Stoholm i fremtiden skal lære om bl.a. vind, vejr og energi, bliver det ikke kun gennem bøger og tavleundervisning – det bliver med hænderne i jorden og frisk luft i næsen.
En bevilling på fire millioner kroner fra Villum Fonden gør det nu muligt at etablere udendørs undervisningslokaler på de tre skoler med alt fra arbejdsborde og bålfaciliteter til grovkøkken og udstyr til naturfaglige eksperimenter.
Eleverne får således rig mulighed for at eksperimentere, undersøge og opleve naturfagene helt tæt på virkeligheden, fortæller Søren Borup, skoleleder på Mønsted Skole:
– Det giver en helt ny dimension til undervisningen, når eleverne kan arbejde med hænderne og bruge sanserne i stedet for at sidde stille og læse om det i en bog. Så det giver undervisningen et kæmpe løft, når vi i stedet kan rykke undervisningen ud i naturen, og eleverne kan måle vind og vejr, undersøge organismer, eksperimentere og lave forsøg – fx med solceller.
– Det giver eleverne en bedre forståelse af, hvordan tingene hænger sammen i virkeligheden, når vi gør naturfagene levende. Og det kan vi i langt højere grad med gode rammer for undervisning udendørs, tilføjer han.
Flere veje til læring
Projektet ligger godt i tråd med Viborg Kommunes ambition om at udvikle kommunens folkeskoler, så de i endnu højere grad giver plads til forskellige læringsformer og samtidig styrker elevernes trivsel.
Ifølge Katrine Fusager Rohde (V), formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, er de nye udendørs undervisningslokaler et konkret eksempel på den retning, som kommunen arbejder i:
– Børn og unge lærer på mange forskellige måder. Derfor handler det for os om at skabe læringsmiljøer, hvor alle kan trives og udvikle sig. De udendørs undervisningslokaler giver plads til nysgerrighed, fordybelse og samarbejde – og det er netop de kompetencer, vi ønsker at styrke gennem vores nye indsats ”Sammen om børn og unge – et fælles ansvar”. Det handler om at give eleverne de bedste betingelser for både læring og trivsel, siger hun.
De udendørs undervisningslokaler forventes at stå klar til brug i foråret 2028.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager RohdeFormand for Børne- og Ungdomsudvalget
Tlf:24 75 66 64kroh@viborg.dkSøren BorupSkoleleder, Mønsted Skole
Tlf:87 87 23 56sb1@viborg.dkBilleder
Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Ældrerådet har brug for din stemme24.10.2025 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er snart tid til, at alle borgere fra 60 år og opefter skal sætte deres kryds ved, hvem de ønsker, der skal være deres stemme i Viborg Ældreråd.
Høj forældretilfredshed i Viborg Kommune med skoler og dagtilbud22.10.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige undersøgelse blandt forældre, der har børn i kommunale dagtilbud og/eller skole, viser høj tilfredshed og at de fleste børn har det generelt godt i Viborg Kommune.
Presseinvitation - valgcafé på Viborg Rådhus den 18. november14.10.2025 15:48:22 CEST | Presseinvitation
Tirsdag den 18. november holder Viborg Kommune valgcafé for de opstillede partier, borgere og pressen på Viborg Rådhus fra kl. 20.00, når valghandlingen er afsluttet. Pressen har mulighed for at stille op fra klokken 19.00 eller efter nærmere aftale.
Fortæl, hvor meget du bevæger dig – du kan vinde 10.000 kr.8.10.2025 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker du idræt i fritiden? Viborg Kommune deltager i Danmarks største måling af bevægelse – og der er brug for dine svar.
Broen over Simested Å vinder Viborg Kommunes Arkitekturpris 20256.10.2025 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Broen over Simested Å i forbindelse med Kirkestien mellem Låstrup og Skringstrup har vundet årets arkitekturpris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

