Holger Bruusgaards Legat 2025
28.10.2025 07:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Violinist Charlotte Rafn og operasolist Jens Søndergaard modtager Holger Bruusgaards Legat

Det Kongelige Kapels bestyrelse har uddelt Holger Bruusgaards legat 2025 til to fremragende kunstnere ved Det Kongelige Teater. Legatet er et hæderslegat, der består af to legatportioner af 35.000 kr.
Årets to prismodtagere er Charlotte Rafn, violinist i Det Kongelige Kapel og Jens Søndergaard, solist ved Den Kongelige Opera.
Legatet blev uddelt den 24. oktober efter Den Kongelige Kapels anden symfonikoncert i sæsonen Jacquot og Sacre du printemps af Det Kongelige Kapels formand Sabine Weinschenk, som motiverede valget af de to legatmodtagere med disse ord:
Charlotte Rafn er 1. violinist og vikarierende solospiller i 2. violingruppen i Det Kongelige Kapel, og hun er også aktiv kammermusiker. Hun er en højt værdsat kollega, kendt for sin tekniske og musikalske styrke, smukke klang og evne til at løfte musikken sammen med andre. Charlotte bidrager med energi, glæde og en rolig styrke til samspillet på tværs af orkestret. Hun er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med supplerende studier i Tel Aviv og Berlin, og hun blev ansat i Det Kongelige Kapel i 1996. Hun konkurrerede sig ind i Kapellet for anden gang, efter hun havde spillet i Deutsche Oper Berlin i nogle år.
Jens Søndergaard er barytonsolist ved Den Kongelige Opera. Efter de første frø blev lagt i Herning Drengekor, stod Jens i en ung alder og havde valget mellem at blive professionel fodboldspiller eller operasanger. Han valgte sangen og dimitterede fra Operaakademiet i 2003. Fra 2004–2007 var han solist i Weimar og derefter freelancer. Siden 2020 har Jens været fast del af Den Kongelige Operas solistensemble, og i næste sæson kan han fejre sit 25-års kunstnerjubilæum. Han er kendt for sin stålfaste stemme og sit sceniske talent og overskud. Udover sit arbejde som solist bruger han meget tid på at uddanne nye sangere på Operaakademiet og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Om Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards legat
Holger Bruusgaard var baryton og ansat på Det Kongelige Teater i en lang årrække, hvor han blev udnævnt til Kongelig Kammersanger. Han forlod Det Kongelige Teater i 1938, og da hans hustru året efter døde, trak han sig helt tilbage fra musiklivet. Ægteparret efterlod sig ved testamente en stor formue til kommende generationer af musikere og sangere, kaldet ’Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards Legat’. Legatet uddeles én gang årligt til to kunstnere. I fundatsen står, at renterne skal deles mellem en musiker med udviklingsmuligheder fra Det Kongelige Kapel og en sanger, hvor der tages mest muligt hensyn til stemmens skønhed.
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Wienerklassiske mesterværker og Wagners kærlighedsromantik med stjernedirigenten Marc Minkowski og Det Kongelige Kapel27.1.2026 14:20:04 CET | Pressemeddelelse
Den internationale stjernedirigent Marc Minkowski står i spidsen for Det Kongelige Kapel i et koncertprogram, der strækker sig fra Haydn og Mozart til Wagner.
Would You Die for What You Believe In?26.1.2026 08:00:00 CET | Press release
Dialogues des Carmélites is a shattering opera based on real events during the reign of terror of the French Revolution. Star director Barrie Kosky’s internationally acclaimed staging of Francis Poulenc’s deeply moving opera can now be experienced at the Copenhagen Opera House.
Vil du dø for det, du tror på?22.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dialogues des Carmélites er en rystende stærk opera baseret på virkelige og voldsomme begivenheder under den franske revolutions rædselsherredømme. Stjerneinstruktøren Barrie Koskys internationalt berømmede iscenesættelse af Poulencs gribende opera kan nu opleves i Operaen i København.
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater samarbejder om Danmarkspremiere på Broadway-hittet 'Dear Evan Hansen'18.12.2025 06:40:00 CET | Pressemeddelelse
Den prisvindende og hjertegribende musical 'Dear Evan Hansen', som har spillet med stor succes på bl.a. Broadway i New York og West End i London, kan for første gang opleves i Danmark til januar i Skuespilhuset og til april på Aarhus Teater.
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


