Ny undersøgelse: Hver femte dansker laver ulovligt el- og VVS-arbejde
30.10.2025 07:38:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
En gør-det-selv video på Youtube kan virke hjælpsom og brugbar i øjeblikket. Men uden den tekniske viden og erfaring kan en lille fejl i installationen blive dyr og medføre konsekvenser.

Mange danskere tager sagen i egen hånd, når det kommer til el- og VVS-arbejde i hjemmet.
En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi, viser nemlig, at hver femte dansker har udført arbejde, som el eller VVS, i egen bolig, som normalt kræver autorisation.
Ydermere viser undersøgelsen, at det kun er lige knapt halvdelen, der faktisk er bevidste om, hvilke typer af el-arbejde, der må udføres lovligt i egen bolig.
At foretage arbejde uden autorisation kan få alvorlige følger på længere sigt. Det påpeger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi:
“Mangelfuldt udført VVS-arbejde kan eksempelvis resultere i lækager, fugtskader eller endda skimmelsvamp, mens forkert elinstallation kan medføre kortslutning, elektrisk stød og i værste tilfælde brand.”
Undgå dyre fejl med autoriseret hjælp
Skader som disse, der er opstået som følge af gør-det-selv arbejde i hjemmet, kan være farlige og dyre at rette op på. I visse tilfælde kan det også få betydning for, hvordan forsikringen dækker, og det er derfor vigtigt at kende reglerne og tænke i sikkerhed, før man selv går i gang. Det forklarer Lene Rasmussen, skadedirektør hos Gjensidige Forsikring:
"Der er en god grund til, at visse typer af arbejde i hjemmet kræver autorisation. Når man arbejder med el eller vand, kan det hurtigt blive både farligt og dyrt, hvis ikke det bliver gjort korrekt. Derfor anbefaler vi, at man altid bruger en autoriseret fagperson, både for sikkerhedens skyld, men også for at være garanteret, at forsikringen dækker, hvis uheldet skulle være ude."
Bo Halm Andersen tilføjer, at forkert udført arbejde kan give anmærkninger i tilstandsrapporten og i el-rapporten der udføres i forbindelse med hussalg. Derfor er det altid en god ide at dobbelttjekke hvad du må lave selv, og bruge autoriserede fagfolk ved tvivl eller større opgaver, afslutter han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.009 respondenter i 2025 af YouGov for Gjensidige.
|
Har du nogensinde selv udført arbejde i din bolig, der normalt kræver autorisation (f.eks. el, VVS eller andet)? |
|
|
Ja |
20% |
|
Nej |
75% |
|
Ved ikke |
5% |
|
Ved du, hvilke typer el-arbejde du selv må udføre lovligt i din bolig? |
|
|
Ja |
46% |
|
Nej |
46% |
|
Ved ikke |
8% |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien10.10.2026 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 11:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum