Sweco

Sweco går på jagt efter "den planetære byggeskik"

Del

Pionérprojekt skal bidrage til at udvikle en byggeskik, der ikke overbelaster kloden.

Ved hjælp af biogene byggematerialer, waste-to-x og innovativ arealforvaltning skal det regenerative egnshus Spottet i Skive bidrage til at udvikle en "planetær byggeskik".
Ved hjælp af biogene byggematerialer, waste-to-x og innovativ arealforvaltning skal det regenerative egnshus Spottet i Skive bidrage til at udvikle en "planetær byggeskik". Sweco

Hvis byggebranchen skal væk fra sin aktuelle status som en af de mest klima- og miljøbelastende brancher overhovedet, er der brug for en fælles forståelse for, hvor vi skal hen.

Derfor lancerer Sweco nu begrebet "den planetære byggeskik". Det sker som led i arbejdet i innovationslaboratoriet Det Planetære Projekt, som Sweco søsatte i 2024.

"En planetær byggeskik er ikke skabt endnu, og vi opnår den næppe med et enkelt projekt eller initiativ. Men det er vigtigt, at vi på tværs af fagligheder har modet til at skabe noget, vi kan stræbe efter – en byggeskik, der i fremtiden kan holde sig inden for de planetære grænser," siger Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco og leder af Det Planetære Projekt.

Byggeskik skal udvikles med pionérbyggeri

Konkret er det planen at tage de første skridt mod den planetære byggeskik sammen med pionérprojektet Spottet i Skive. Her har Sweco og Det Planetære Projekt lavet de indledende undersøgelser og udviklet visionsprojektet for et regenerativt egnshus med 40 mikroboliger, undervisningslokaler, værksteder og et stort åbent atrium, placeret på en tidligere slagterigrund midt i byen.

"Jeg tror, vi skal turde at lave byggerier, som viser, hvordan det planetære kan sætte nye standarder for fremtidens byggeri. Og det vil vi gerne være med til at demonstrere," siger Lars Fjalland, formand for Foreningen Spottet og direktør i Business Skive.

Podcast udforsker den planetære byggeskik

Som et allerførste skridt på vejen mod den planetære byggeskik lancerer Sweco, Det Planetære Projekt og Foreningen Spottet samtidig en ny podcast - Spottet - hvor klimajournalist Thomas Hebsgaard sammen med Karl-Martin Buch Frederiksen går på jagt efter den planetære byggeskik.

Over seks afsnit kommer de både omkring sourcing og udvikling af biobaserede byggematerialer, waste-to-X, skaleringspotentiale og hvad vi kan lære af fortidens mere lokalitetsbestemte måder at bygge på.

Medvirkende er blandt andre professor Katherine Richardson, medskaber af begrebet "planetære grænser", Søren Vester, tv-vært, designer og pionér inden for biobaseret byggeri, samt en række af Swecos egne eksperter inden for arkitektur, miljøpåvirkning, natur og byggeri. Og så naturligvis nogle af de lokale kræfter, der arbejder for at realisere Spottet og gøre Skive til centrum for udviklingen af en mindre klima- og miljøbelastende byggebranche.

Første afsnit udkommer på diverse podcastplatforme den 28. oktober, og Karl-Martin Buch Frederiksen håber, at initiativet kan være med til at inspirere branchen som helhed:

"Alle virksomheder står i den situation, at de er i gang med at miste deres uskyld. Og det skal vi hjælpe hinanden med. Vi skal hjælpe hinanden med at komme over på den anden side, hvor vi begynder at se fremad. Det er derfor, vi gerne vil etablere det her nye begreb, den planetære byggeskik - som noget, man sammen kan stræbe efter."

Podcasten er tilgængelig på Det Planetære Projekts podcastkanal på Apple Podcasts, Spotify, Podimo og andre podcastplatforme fra den 28. oktober 2025.

Fakta om Det Planetære Projekt

Det Planetære Projekt er et tværfagligt videns- og visionslaboratorium om et Danmark inden for de planetære grænser, initieret af Sweco. Projektet tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvis kloden var vores kunde, hvordan ville vi så udvikle vores samfund og forvalte Jordens arealer? Med projektet udforsker Sweco forskellige aspekter af rejsen mod en fremtid, hvor mennesker kan trives uden at bringe klodens systemer ud af balance.

Fakta om Spottet

Spottet er en vision om et regenerativt egnshus på den tidligere slagterigrund midt i Skive. Bygningen skal danne model for fremtidens bofællesskab med i alt 40 boliger, der skal fungere som hjem for mennesker, der opholder sig midlertidigt på Skive-egnen i forbindelse med job eller uddannelse. Samtidig skal bygningen åbne sig mod samfundet med undervisningslokaler, kontorfaciliteter, værksteder og et stort, åbent atrium. Projektet arbejder med regenerativ arealforvaltning og udviklingen af en planetær byggeskik, hvor cirkulære ressourcer og biodiversitet spiller en central rolle.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Almanakken, der er Swecos bud på fremtidens bofællesskab med integration af bæredygtigt byggeri og bæredygtig arealforvaltning, danner forbillede for egnshuset Spottet i Skive.
Almanakken, der er Swecos bud på fremtidens bofællesskab med integration af bæredygtigt byggeri og bæredygtig arealforvaltning, danner forbillede for egnshuset Spottet i Skive.
Sweco
Download

Som led i jagten på den planetære byggeskik lancerer Sweco og Det Planetære Projekt podcasten "Spottet" med bidrag fra blandt andre Katherine Richardson, Søren Vester, Victor Boye Julebæk og en række af Swecos egne eksperter. Den erfarne klimajournalist Thomas Hebsgaard er vært sammen med innovationsdirektør Karl-Martin Buch Frederiksen.

Links

Om Sweco

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 21.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.

Følg pressemeddelelser fra Sweco

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sweco

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye