Røde Kors modtager 10 millioner fra A.P. Møller Fonden til modernisering af lærings- og oplevelsescenter
En ny generation af børn og unge skal rustes med håb, viden og handlekraft i en urolig tid. Med den generøse bevilling fra A.P. Møller Fonden kan Røde Kors nu løfte sit interaktive lærings- og oplevelsescenter til næste niveau

I en tid præget af krige, klimaforandringer og globale kriser har børn og unge brug for mere end information – de har brug for forståelse, fællesskab og troen på, at de selv kan gøre en forskel. Det skal den moderniserede version af Røde Kors Oplevelsen være med til at give dem.
Takket være en bevilling fra A.P. Møller Fonden bliver det nu muligt at videreudvikle Røde Kors’ lærings- og oplevelsescenter, der siden 2017 har formidlet humanitære indsatser til mere end 25.000 besøgende – primært skoleelever. Den nye udstilling får opdateret indhold, stærkere formidling og nye interaktive greb og et særligt udviklet undervisningsmateriale.
“Vores ambition er at skabe et trygt og meningsfuldt rum, hvor børn og unge ikke blot lærer om kriser – men også oplever, at de har betydning og mulighed for at handle. Takket være A.P. Møller Fondens støtte kan vi nu gøre netop det,” siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
Trygge rammer for bekymring og spørgsmål
Den moderniserede version af Røde Kors Oplevelsen skal styrke samtalen om svære emner og vise, at fællesskaber og løsninger findes.
“Det er en speciel tid, vi lever i - en tid, der kan virke truende, særligt på børn, hvis ikke de bliver hjulpet og givet rammer for bekymringer og spørgsmål. Med denne støtte fra fonden får vi mulighed for at skabe en ny, sanselig og aktiverende oplevelse, der taler ind i de bekymringer og spørgsmål, børn og unge står med. Vi vil vise dem, at de ikke står alene, og at civilsamfundet er en del af svaret,” siger Anders Ladekarl.
Om Røde Kors Oplevelsen 
Røde Kors Oplevelsen er et interaktivt lærings- og oplevelsescenter i Frivillighuset på Røde Kors' landskontor i København. Besøg er gratis for skoler og understøtter skolernes arbejde med samfundsforståelse og demokratisk dannelse. Udstillingen kombinerer fakta, fortællinger og refleksion med fysisk interaktion, dilemmaøvelser og audiovisuelle greb.
Moderniseringen forventes klar i skoleåret 2026/27.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Kommuner i ny undersøgelse: Frivillige relationer styrker flygtninges integration3.11.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frivillige relationer har en tydelig positiv effekt på flygtninges integration, bl.a. dansk og beskæftigelse, vurderer landets kommuner i ny undersøgelse. Det glæder DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors, der ser frem til et styrket samarbejde med kommunerne om at matche frivillige og flygtninge.
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler 14 millioner kroner ind til nødhjælp5.10.2025 17:33:11 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor mange lande skærer ned på den humanitære støtte, har danskerne i dag vist stor opbakning til mennesker i nød. Ved årets landsindsamling har Røde Kors indsamlet 14 millioner kroner. Det er en million kroner mere end sidste år
Røde Kors åbner hjælpelinje efter FE-advarsel om hybridkrig3.10.2025 13:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer efter dagens pressemøde
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler ind for de mest udsatte søndag 5. oktober3.10.2025 12:29:58 CEST | Pressemeddelelse
8 ud af 15 af verdens største bidragsydere til humanitær nødhjælp har annonceret nedgang i støtten, og konsekvenserne af de store nedskæringer har allerede meldt sin ankomst hos verdens mest udsatte. Med et stigende antal klimakatastrofer og mere end 120 konflikter i verden har der aldrig været et større behov for at samle ind, siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl
"Piger græder ikke" vinder Røde Kors Prisen på BUSTER Filmfestival1.10.2025 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisvinderen "Piger græder ikke" giver indblik i en helt anden virkelighed end den, vi kender.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum