Ny direktør for Sejet Planteforædling – Birger Eriksen går på pension efter 38 år
1. januar 2026 tiltræder Troels Nørgaard som ny direktør for Sejet Planteforædling. Han kommer fra en stilling som Chief Commercial & Product Officer hos Solar Foods i Finland og har tidligere haft en lang karriere som leder i Arla Foods Ingredients. Han erstatter Birger Eriksen, der efter 38 år i Sejet Planteforædling, længe har planlagt efter at gå på pension på netop denne dato.

"Birger har planteforædlingen helt inde i sit DNA, og han er en utrolig dygtig og empatisk leder, som har formået at samle et stærkt team, der leverer flotte resultater. Han har en særlig evne til at rekruttere mennesker, der ikke bare er fagligt dygtige, men som også kan arbejde sammen om at skabe værdi,” siger bestyrelsesformand, Truels Damsgaard og fortsætter:
Med Troels får vi en erfaren leder, som har erfaring med at udvikle produkter med afsæt i markedets behov og placere dem kommercielt klogt. Han er vant til at arbejde med langsigtede processer og har et vækstorienteret blik, der passer til den kurs, vi har sat for Sejet. Vi er helt trygge ved, at han står ved roret fremover"
Med erfaring fra både strategisk ledelse, produktudvikling og international forretning bringer Troels Nørgaard altså en stærk kommerciel og faglig profil ind i Sejet.
"Sejet har en helt særlig position i dansk og europæisk planteforædling - og jeg ser frem til at videreudvikle den stærke faglighed og base, som Birger og hele organisationen har skabt. Vi står med et stort potentiale for at bringe nye løsninger ud til landbruget, og jeg er begejstret og ydmyg over at træde ind i en virksomhed med så stærke rødder og resultater. Jeg glæder mig meget til at være leder for den spændende udvikling, som Sejet vil gennemgå de kommende år,” siger Troels Nørgaard, tiltrædende direktør for Sejet Planteforædling.
En markant profil takker af
Samtidig markerer skiftet afslutningen på en bemærkelsesværdig karriere for Birger Eriksen, der går på pension efter 38 år i Sejet - heraf 24 år som planteforædler og knap 14 år som direktør. De seneste år med et stort fokus på udvikling af forretningen og på at være på forkant med de mange teknologiske skridt, der aktuelt tages i branchen.
”Jeg er stolt af, at Sejet i dag er en veldreven virksomhed med stærke værdier og en klar retning,” siger Birger Eriksen.
”Det har været en fantastisk udvikling, og jeg glæder mig over at give stafetten videre til en ny leder, der kan videreudvikle Sejets rolle i både Danmark og Europa. Det er vigtigt for mig i dag også at sige tak til alle, der arbejder og har arbejdet i og omkring Sejet. Det siger sig selv, at når jeg har været det samme sted i næsten hele min karriere, så er det fordi, det har været og er et godt og meningsfyldt sted at arbejde.”
Birger Eriksen har været en central skikkelse i både den danske og europæiske planteforædlingsbranche og har bl.a. været formand for Danske Sortsejere og aktiv i brancheforeninger som Euroseeds og Crop Innovation Denmark. Sejet vil fortsat kunne drage nytte af Birgers knowhow, da han fremover vil være tilknyttet som Senior Advisor.
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseBilleder
Om DLG
DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for de tre forretningsområder Food, Energy & Hosuing, og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.
Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til en grønnere fremtid, samtidig med at vi transformerer vores egen drift
I 2024 havde DLG-koncernen en omsætning på 60 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
Pia Brinkmann Madsen skal stå i spidsen for Global Trading i DLG Group3.10.2025 13:29:58 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. december tiltræder Pia Brinkmann Madsen som Senior Vice President for Global Trading i DLG Group. Hun kommer med omfattende erfaring fra værdikæden og har tidligere haft ledende roller i AAK, Danisco, DuPont og senest som Chief Procurement Officer (CPO) i Palsgaard A/S.
DLG Group kickstarter pilotprojekt, der skal dokumentere effekterne af regenerativ dyrkning8.9.2025 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
I de seneste to år har DLG Group arbejdet for at fremme det regenerative landbrug, og nu tager andelsselskabet endnu et skridt, når man samler 10 udvalgte landbrug i et pilotprojekt, der skal opsamle data og beregne effekterne på dyrkningsformen.
DLG Group fortsætter transformationen i et transitionsår28.8.2025 14:00:38 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringer i Enorm Biofactory og svære markedsforhold på kornområdet har påvirket DLG Groups resultater i første halvår. Fokus er fortsat på at forbedre konkurrenceevnen i kerneforretningen og fremtidssikre koncernen gennem transformationsprogrammet ReGen.
DLG opjusterer forventningerne til høsten 202513.8.2025 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Siden fredag har der været travlhed i marken hos landmændene og på DLG’s lokationer. Dermed er den danske høst samlet set over halvt i hus, og DLG forudser nu, at høsten bliver endnu bedre end forventet med flotte udbytter og god kvalitet.
Nu kommer det gode høstvejr: DLG melder alt klar til at få høsten i hus6.8.2025 12:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter en uge med ustadigt vejr, hvor det har været svært for landmændene at få gang i mejetærskerne, så ændrer billedet sig den kommende tid. Vejrudsigterne lover godt høstvejr, og det kommer på det helt rigtige tidspunkt for landmændene. Afgrøderne er de fleste steder i landet helt klar, og nu skal høsten i hus. ”Vi er klar, og tror på en god høst. Prognoserne for udbytterne er gode. Efter to høstår under middel, så tror vi i DLG på, at i år bliver et over middel år. Det er godt for landmændene, DLG og for samfundsøkonomien,” siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark, DLG Group. På nuværende tidspunkt har DLG i Danmark fået rundt regnet 25 procent af det forventede høstudbytte leveret ind fra markerne. Den kommende uge tror man på, at hovedparten af udbyttet vil blive leveret fra landmændene. Karsten Espensen, Segmentdirektør Nord: ”Det kommer til at betyde travlhed overalt. Vi er godt forberedte, og vi har prøvet det før. Det her er højtiden i et andelsselskab som DLG
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

