Presseinvitation: Forskningens rolle i et Europa under forandring – H.M. Dronningen deltager
28.10.2025 10:05:12 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Presseinvitation
Hvordan styrker vi Europas modstandskraft og innovationsevne gennem uafhængig forskning? Og hvad betyder de aktuelle forslag om ændringer i det europæiske forskningslandskab for dansk forskning? Det sætter Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til debat ved sin årlige forskningskonference fredag den 7. november 2025 i København.
H.M. Dronningen deltager i sin egenskab af fondens protektor. Konferencen byder desuden på taler, paneldebat og prisuddelinger med deltagelse af blandt andre uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og Mari Sundli Tveit, præsident for Science Europe og administrerende direktør for Norges Forskningsråd.
Under overskriften “Maps for a moving world: Strengthening Europe through independent research” sætter konferencen fokus på, hvordan uafhængig forskning kan bidrage til at løse Europas store samfundsudfordringer, samtidig med at den beskytter europæiske værdier og forskningskultur.
Programmet omfatter desuden uddeling af prisen for Årets Originale Idé, som overrækkes af H.M. Dronningen, samt fejring af årets Sapere Aude-bevillingsmodtagere.
Program
10.00: Velkomst ved Søren Serritzlew, forperson for bestyrelsen i DFF
10.10: Åbningssamtale: Fremtiden for europæisk forskning
Med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og forperson for bestyrelsen i DFF Søren Serritzlew
10.20: Litterært indslag ved forfatter Peter Adolphsen
10.30: Paneldebat: Hvad betyder Draghi-rapporten for fremtidens danske forskningslandskab?
11.35: Hædring af Sapere Aude: DFF-forskningsledere fra 2025
12.00: Pause
13.05: Ankomst H.M. Dronningen
13.07: Præsentation fra tre Sapere Aude: DFF-forskningsledere - Lærke Smith Gasbjerg, Johannes Bjerring Bjerva og Maiken Winther Pontoppidan
13.25: Key note: Findes der et nordisk svar til pointerne i Draghi-rapporten?
Ved Mari Sundli Tveit, præsident for Science Europe og administrerende direktør for Norges Forskningsråd.
14.05: Prisoverrækkelse af prisen for Årets Originale Idé: H.M. Dronningen overrækker prisen til vinderen, forperson for rådet DFF | Kultur og Kommunikation, Lone Koefoed Hansen, holder tale, og vinderen af prisen holder kort oplæg om sin forskning. Musik af koret BARK.
14.30: Tak for i dag
Tid og sted
Dato: Fredag den 7. november 2025
Tid: Kl. 10.00-14.30
Sted: Copenhagen Marriott Hotel, Kalvebod Brygge 5, 1560 København
Sprog: Primært engelsk
H.M. Dronningen deltager i sidste del af programmet
Akkreditering
Journalister og fotografer bedes akkreditere sig senest den 6. november 2025 kl. 10.00 ved at sende navn og medie til presseansvarlig Tine Lindenskov Bækgaard på mail tsbd@ufm.dk.
Pressen har mulighed for at være med til hele eller dele af arrangementet. Der er obligatorisk pressebriefing kl. 12.30 den 7. november.
Pressekontakt
Tine Lindenskov Bækgaard
Presse- og kommunikationsmedarbejder
Danmarks Frie Forskningsfond
Tlf. 72 31 83 79
Mail: tsbd@ufm.dk
Om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond finansierer uafhængig forskning af højeste internationale kvalitet og understøtter originale idéer fra forskere inden for alle videnskabelige områder. Fonden fremmer forskningsfrihed, støtter ungt talent og yder forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og øvrige aktører.
Kontakter
Tine Lindenskov BækgaardFuldmægtig
Tlf:+45 72 31 83 79tsbd@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Nye internationale postdoc-bevillinger skal udvikle næste generation af forskertalenter5.3.2026 08:30:19 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 40 millioner kroner til 19 forskere gennem ’DFF-International Postdoc’. Med bevillingerne får forskere tidligt i karrieren mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt ved en forskningsinstitution i udlandet og styrke deres faglige kompetencer.
Støtte til samfundsvidenskabelig og klinisk forskning26.2.2026 11:41:07 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler under virkemidlerne ’Forskningsophold i udlandet’ og ’Delestillinger. Derfor skal to samfundsvidenskabelige forskere nu på forskningsophold i udlandet, mens fem klinikere får mulighed for at forske ved siden af deres arbejde på et landets hospitaler.
Ny forskning skal styrke viden om Arktis19.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum