Nivaagaards Malerisamling lancerer nyt samtaleformat
27.10.2025 12:05:58 CET | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse
TEMPEL TALKS er Nivaagaards Malerisamlings nye tværfaglige live-format, der lader kunstens stemmer fra fortiden og i dag blande sig i samfundsdebatten og skabe et nyt rum for refleksion, fordybelse og forståelse af aktuelle politiske og eksistentielle udfordringer.
Torsdag den 6. november inviterer museet til den første TEMPEL TALK om magt og krop med udgangspunkt i det nyerhvervede værk af Artemisia Gentileschi. Publikum kan se frem til en vigtig samtale med billedkunstner og forfatter Jessie Kleemann, journalist Lærke Cramon og billedkunstner Christine Overvad Hansen med billedkunstner, kurator og kunstkritiker Stense Andrea Lind Valdan som moderator. Der vil i løbet af aftenen også være performance ved Jessie Kleemann.

TEMPEL TALK #1
ARTEMISIA: Magt og krop
Torsdag 6. november kl. 19-20.30
Artemisia Gentileschi (1593 - ca. 1656) og hendes historiske, manifesterende værker om krop, køn og magt er afsæt for den første vigtige samtale i TEMPEL TALK #1, hvor stærke stemmer af i dag taler om overgreb, den kvindelige erfaringsverden og kunstens rolle i at belyse og bearbejde denne komplekse erfaring.
Mød panelet:
Lærke Cramon, journalist på Dagbladet Information, står bag serien Vidnesbyrd, der i ord og fotografi fortæller om 35 kvinders oplevelser med overgreb. Serien blev indstillet til Cavlingprisen.
Jessie Kleemann, billedkunstner og forfatter – om koloniale erfaringer, krop og performancekunstens kropslige styrke.
Christine Overvad Hansen, billedkunstner – om magtstrukturer og psykisk vold i udstillingen No One’s Gonna Love You Like I Do på Møstings Hus, Frederiksbergmuseerne
TEMPEL TALK performance:
ved Jessie Kleemann
Moderator er billedkunstner, kurator og kunstkritiker Stense Andrea Lind Valdan. Hun indleder aftenens samtaler med et introducerende interview med direktør Andrea Rygg Karberg fra Nivaagaards Malerisamling om Artemisia Gentileschi, der gik forrest for 400 år siden og er lige så aktuel i dag.
TEMPEL TALKS tilrettelægges af Karina Lykkesborg, Den Kunstneriske Dagsorden.
TEMPEL TALK #1
Tager afsæt i den kvindelige italienske barokmaler Artemisia Gentileschis værk Susanna og de ældste, som Nivaagaards Malerisamling netop har erhvervet. Artemisia Gentileschis liv og praksis er lige så relevant i 2025 som i 1600-tallet: Hun oplevede overgreb fra sin lærer og en ydmygende retssag med tilhørende tortur. Hendes kunstneriske virke repræsenterer et unikt perspektiv på stærke kvindefigurer, og hun har med sine markante og teknisk dygtige værker opnået ikonisk status i kunsthistorien. Fra 1970’erne har hun været et stærkt feministisk ikon og er en vigtig inspirationskilde for vor tids kunstnere som engelske Tracey Emin og fransk-danske Apolonia Sokol.
Baggrund
Stifter af Nivaagaards Malerisamling - godsejer, filantrop og politiker Johannes Hage (1842–1923) - byggede et kunsttempel i klassisk græsk stil til sin samling erhvervet gennem rejser i Europa. I 1908 åbnede han museet som en gave til offentligheden, i demokratiets tjeneste. For Hage var kunsten et tempel for ro, åndelig indsigt og viden. Den opgave fører Nivaagaards Malerisamling videre i dag ved at invitere publikum ind i et dannelsesrum med kunsten som bidragsyder til tidens svære samtaler.
“Kunst fastholder for evigt billeder, stemninger, noget flygtigt fra en anden tid. Vi har brug for at minde os selv om, at vores handlinger altid rækker langt ind i fremtiden, hvor vi selv snart vil føle os fjerne - fortid, nutid og fremtid.”
- fra Den Stille Filantrop Johannes Hage af Heidi Laura.
Billet
Pris: 100 kr. inkl. entre til museet / årskortholdere: 80 kr. Køb billetten HER
Om paneldeltagerne:
Jessie Kleemann (f. 1959)
Grønlandsk-dansk billedkunstner og forfatter. Markant stemme på den internationale samtidskunstscene i tre årtier med fokus på performance, krop, feminisme og koloniale erfaringer. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2021 for Arkhticós Dolorôs. Hendes praksis udforsker relationer mellem kultur, identitet og natur. Udstillet på SMK, Rønnebæksholm, Haus Der Kulturen der Welt mv.
Lærke Cramon (f. 1990)
Journalist, uddannet fra DMJX. Redaktør for weekend og feature på Dagbladet Information. Hun har skrevet artikelserien Vidnesbyrd, der blev indstillet til Cavlingprisen 2016. Vinder af Publicistklubbens Fortællerpris 2016 samt Danners Ærespris.
Christine Overvad Hansen (f. 1989)
Billedkunstner uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016. Arbejder med skulptur og performance i et udvidet felt. Har udstillet på bl.a. Horsens Kunstmuseum, Kunsthal Nord, Künstlerhaus Dortmund, Parallel Vienna og Frederiksbergmuseerne. Senest aktuel med udstillingen No One’s Gonna Love You Like I Do på Møstings Hus, Frederiksberg Museerne.
Stense Andrea Lind Valdan (f. 1985)
Billedkunstner, kurator og kunstkritiker. Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2011. Værker indkøbt af bl.a. SMK, Den Nationale Fotosamling og Statens Kunstfond. Kurator for den præmierede udstilling MAMA MIA (Willumsens Museum, 2022). Driver udstillingsstedet SALV Atelier (2025–26).
Billeder
Links
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Forfatter Charlotte Weitze om skovens betydning9.3.2026 11:32:14 CET | Pressemeddelelse
Den prisnominerede forfatter Charlotte Weitze besøger Skovens tid på Nivaagaards Malerisamling og fortæller, hvordan naturen og især skoven spiller en central rolle i hendes litterære verden. Samtalen tager udgangspunkt i hendes anmelderroste romaner Ulvemælk og Rosarium, hvor Weitze på kunstnerisk vis forener natur og mennesker gennem poesien.
Ny særudstilling: Richard Winther 100 år5.3.2026 13:57:27 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling markerer 100-års fødselsdagen for den danske kunstner Richard Winther (1926-2007) med en stor udstilling om denne vidtfavnende, kompromisløse, evigt undersøgende og skabende personlighed i dansk kunst. Særudstillingen viser eksempler på Richard Winthers enorme kunstneriske spændvidde samt værker fra hans private samling med store modernister som Giacometti, Picasso, Max Ernst, Sonja Ferlov Mancoba og Miró. Winthers samling iscenesættes i samarbejde med samtidskunstner Mie Mørkeberg.
TEMPEL TALK Skovrejsning - tager kunsten ud i debatten2.3.2026 14:16:03 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling har netop åbnet særudstillingen Skovens tid, der via kunsten søger at tage livtag med den nye fremtid, danskerne går i møde som potentielle skovbrugere – og hvordan den transformation kan finde sted. TEMPEL TALK #2: Skovrejsning tager skridtet videre ud i samfundsdebatten med billedkunstner Rasmus Myrup, klima- og miljøjournalist på Dagbladet Information, Jørgen Steen Nielsen, og billedkunstner Olivia Rode Hvass i panelet og forfatter og kurator Jacob Lillemose som moderator.
Sara Alfort bringer oversete historier om kvindelige kunstnere frem i foredrag17.2.2026 10:08:49 CET | Pressemeddelelse
På baggrund af sin roste udgivelse Da træerne voksede ind i himlen besøger forfatter Sara Alfort den 24. februar Nivaagaards Malerisamling. Alfort bringer i foredraget overraskende historier om kvindelige nordiske kunstnere i 1800-tallet frem i lyset og fører publikum gennem deres liv og kunstneriske rejser gennem Europas storbyer.
Vinterferie og fastelavn på museet26.1.2026 13:42:58 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling byder børn og familier velkommen til vinterferie med den nye udstilling Skovens tid. Oplev skovens betydning gennem kunst og deltag i kreative workshops. Udforsk skoven med aktivitetsbogen, og oplev fastelavn på museet med maskeværksted og tøndeslagning. Gratis adgang for børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



