EvodiaBio vinder pris i prestigefyldt vækstkonkurrence

Del

EvodiaBio vinder EY Entrepreneur Of The Year 2024 i kategorien Life Sciences.

Det er blandet andet produktet Yops, der bruges i alkoholfri øl, der har imponeret juryen i Life Sciences-kategorien ved EY Entrepreneur Of The Year 2024, og som har sikret, at EvodiaBio vinder kategorien.

Det blev afsløret ved den store landsfinale i EY Entrepreneur Of The Year 2024, der fandt sted i Lokomotivværkstedet i København.

Yops er naturlige og miljøvenlige aromaer, der produceres ved hjælp af EvodiaBios patenterede fermenteringsteknologi. Disse aromaer anvendes af bryggerier til at fremhæve humlearomaer i produktionen af alkoholfrie øl.

Siden selskabets etablering i 2021 har Evodiabio formået at etablere egen fermenteringsproduktion og bringe deres første produkt til kommercialisering, hvilket har imponeret juryen. Udover at kunne forbedre smagen af alkoholfri øl, ser juryen potentiale i, at selskabets metode til at producere naturlige aromaer på sigt kan udvikles til flere typer fødevareprodukter og samtidig mindske brugen af naturens ressourcer og CO2-udledningen i produktionen.

Det er blandt andet dette, der har sikret Evodiabio sejren i Life Sciences-kategorien ved EY Entrepreneur Of The Year 2024, fortæller Rasmus Bloch Jespersen, associate partner i EY og ansvarlig for Life Sciences-kategorien.

Om EY Entrepreneur Of The Year
EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I flere end 25 år er danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.

Der er for nyligt blevet kåret seks regionale vindere, og den 28. november blev kategorivinderne samt hovedvinderen for Danmark udråbt ved et stort show i København. Hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2025 i Monaco.

Der blev fundet vindere i følgende kategorier:

  • Export and Globalization​
  • ESG
  • TECH
  • Startup/Scaleup​
  • Life Sciences​

Kontakter

Carina Milling
PR- og kommunikationsansvarlig, EY Danmark

Følg pressemeddelelser fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab

Bonus for bæredygtighed: ESG rykker ind på danske lederes lønsedler26.8.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ny rapport viser, at aflønning efter specifikke og målbare ESG-mål i landets største virksomheder er steget de seneste år. Aflønning af ledere baseret på klimaindsats, ligestilling og medarbejdertrivsel er i stigende grad ved at blive normen i dansk erhvervsliv. Ny rapport viser, at flere virksomheder ikke blot taler om ESG – de belønner det. Rapporten fra Center for Strategisk CSRD – et samarbejde mellem EY og Erhvervslivets Tænketank – samt Lederne viser, at ESG i stigende grad indgår som en strategisk komponent i lederes aflønning. Rapporten, der kombinerer en omfattende screening af C25-selskabers vederlagsrapporter med en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1000 danske ledere, offentliggøres i dag. ”Vi ser en bevægelse mod både mere ambitiøse og målbare ESG-mål i lederaflønning. Det tyder på en begyndende modning, hvor ESG ikke blot er signalværdi, men et reelt styringsværktøj,” udtaler Christina Kjær, forskningschef i Erhvervslivets Tænketank og leder af Center for Strategisk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye