Nivaagaards Malerisamling

Langs åen med Karen-Lise Mynster og Janus la Cour

24.10.2025 13:21:38 CEST | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse

Del

Nivaagaards Malerisamling inviterer til en litterær og musikalsk aften Langs åen i den aktuelle Janus la Cour-udstilling med skuespiller Karen-Lise Mynsters oplæsning af en perlerække kuraterede tekster af primært nordiske forfattere, akkompagneret af violinist Cæcilie Balling.

Langs åen: En litterær og musikalsk aften i Janus la Cour-udstillingen

Tirsdag 4. november | kl. 17-18

Med inspiration fra Janus la Cours tyste og stemningsfulde landskabsmalerier føres gæsterne ind i et kunstnerisk møde i udstillingen, hvor en række forfatteres litterære stemmer blander sig med de skildrede landskaber i skuespiller Karen-Lise Mynsters oplæsning. Teksterne akkompagneres til lejligheden af violinist Cæcilie Balling.

De udvalgte tekster er kurateret af litteraturformidler Lea Fløe Christensen: Der vil være oplæsninger over temaerne vand, vandkant, stilhed, jord, natur med tekster af Élisée Reclus, Peter Laugesen, Dorte Karrebæk, Laus Strandby Nielsen, Einar Mar Gudmundsson, Inger Christensen, Inger Smærup Sørensen, Birgitte Krogsbøll, Den grønne ungdomsbevægelse, Per Højholt, Eske K. Mathiesen, Hans-Jørgen Nielsen, Marianne Larsen, Laus Strandby Nielsen, Per Kirkeby, Thomas Krogsbøl og Piet Hein.

Derudover oplæser Karen-Lise Mynster et helt nyskrevet digt, Drengen og havet, som hendes datter Rosalinde Mynster har skrevet med direkte inspiration fra Janus la Cours værker.

Pris: 160 kr. inkl. entre til museet/ 120 kr. for årskortholdere.
Cafeen tilbyder aftenens ret til 170 kr. efter arrangementet, som bestilles via billetkøb på nivaagaard.dk 

Billeder

Download
Cæcilie Balling
Cæcilie Balling
Download
Karen-Lise Mynster
Karen-Lise Mynster
Download

Links

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Ny særudstilling: Richard Winther 100 år5.3.2026 13:57:27 CET | Pressemeddelelse

Nivaagaards Malerisamling markerer 100-års fødselsdagen for den danske kunstner Richard Winther (1926-2007) med en stor udstilling om denne vidtfavnende, kompromisløse, evigt undersøgende og skabende personlighed i dansk kunst. Særudstillingen viser eksempler på Richard Winthers enorme kunstneriske spændvidde samt værker fra hans private samling med store modernister som Giacometti, Picasso, Max Ernst, Sonja Ferlov Mancoba og Miró. Winthers samling iscenesættes i samarbejde med samtidskunstner Mie Mørkeberg.

TEMPEL TALK Skovrejsning - tager kunsten ud i debatten2.3.2026 14:16:03 CET | Pressemeddelelse

Nivaagaards Malerisamling har netop åbnet særudstillingen Skovens tid, der via kunsten søger at tage livtag med den nye fremtid, danskerne går i møde som potentielle skovbrugere – og hvordan den transformation kan finde sted. TEMPEL TALK #2: Skovrejsning tager skridtet videre ud i samfundsdebatten med billedkunstner Rasmus Myrup, klima- og miljøjournalist på Dagbladet Information, Jørgen Steen Nielsen, og billedkunstner Olivia Rode Hvass i panelet og forfatter og kurator Jacob Lillemose som moderator.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye