Vallensbæk Kommune

Stor donation til gennemgribende modernisering af Køge Bugt Strandpark

Del

A.P. Møller Fonden har doneret 210 millioner kroner til en gennemgribende modernisering af Køge Bugt Strandpark. Strandparken har nu gennem 45 år beskyttet de store bysamfund langs bugten mod stormflod, og givet de mange borgere adgang til strand og friluftsliv. Donationen skal sikre, at Strandparken bliver ved med at være et enestående område med et væld af muligheder for at nyde naturen og være aktiv på land og i vand.

Strand med græs og klitter ved kysten under en klar himmel.
Da Strandparken blev etableret i 1977-1980, var det som et enestående projekt: en kombination af kystbeskyttelse, natur og rekreative muligheder. Nicky Persson, Vallensbæk Kommune

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, bestyrelsesformand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, siger:

”Køge Bugt Strandpark er et utrolig vigtigt åndehul for rigtig mange mennesker. Her findes muligheden for et aktivt udeliv og gode naturoplevelser. Det er en glæde for Fonden at kunne bidrage til en modernisering af området, forankret i en bæredygtig vision”.

Strandparken blev i sin tid etableret for at beskytte kysten og give de mange mennesker langs bugten et mødested med klitter, strand og laguner. Strandparken er i dag noget slidt og beskytter ikke nok mod fremtidens stigende vandstande, og derfor har kommunerne ved Strandparken igangsat et kystbeskyttelsesprojekt.

Ny identitet

A.P. Møller Fonden bidrager med donationen til modernisering og udvikling af Strandparkens bygninger, faciliteter og naturområder. Fonden vil holde en arkitektkonkurrence, så visionen for Strandparken kan realiseres med en sammenhængende arkitektur og stærk lokal identitet. En af forudsætningerne vil være, at alt byggeri bliver bæredygtigt og tager udgangspunkt i landskab og natur.

Som en del af projektet skabes seks indgange til Strandparken med hver sin profil. Fælles for indgangene vil være aktiviteter som bevægelse, leg, natur og formidling. Et nyt sammenhængende stisystem vil også gøre det lettere og mere trygt at komme rundt i den syv kilometer lange Strandpark.

Visioner for Vestegnen

Det er fællesskabet Strandparken I/S, der får ansvaret for projektet. Og formand for Strandparken I/S og borgmester i Vallensbæk Kommune Henrik Rasmussen siger:

”Vi er i Køge Bugt Strandpark meget glade for, at A.P. Møller Fonden vil hjælpe med at indfri de store drømme, vi har for vores kystnære område. Fremtidens Køge Bugt Strandpark kommer til at være en kæmpe gave, der med respekt for naturen vil skabe lokal sammenhængskraft og stolthed over at bo i den smukke, blå og grønne Vestegn. Jeg er overbevist om, at endnu flere mennesker end i dag vil komme til at bruge vores Strandpark.”

Fakta

  • Køge Bugt Strandpark er 7 kilometer lang. De kystnære arealer og lagunesøerne tilhører Strandparken I/S, som ejes af Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner.
  • Strandparken blev etableret i 1977-1980, hvor sand blev pumpet op fra Køge Bugt for at skabe klitter, strande og rekreative områder. Ambitionen var at beskytte oplandet mod stormflod og give adgang til strand og friluftsliv for det voksende bysamfund langs bugten.
  • Strandparken I/S har siden 2019 arbejdet med en vision om fremtidens Strandpark, der bærer overskriften ”Med landskabet – For befolkningen”. Visionen er inddelt i tre grundsten: Klima, Friluftsliv og Natur.
  • Folketinget har i januar 2025 vedtaget en anlægslov, som gør projektet muligt.
  • A.P. Møller Fonden har doneret 210 millioner kroner til projektet. Derudover bidrager kommunerne i Strandparken med egen finansiering.
  • Samtidigt med moderniseringen af Køge Bugt Strandpark realiseres også et kystbeskyttelsesprojekt, som vil sikre både Strandparken og de lavtliggende områder bagved mod klimaændringer og stigende vandstand.
  • Det samlede projekt vil koste 370 millioner kroner, som udover A.P. Møller Fonden finansieres af staten, kommunerne og grundejere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

To børn med baderinge går op ad en sandsti mod stranden.
Det anslås, at der kommer mellem 50.000 – 100.000 gæster på en varm sommerdag, og at antallet af besøgende gennem en sommersæson ligger omkring 1 mio. gæster i Køge Bugt Strandpark.
Nicky Persson, Vallensbæk Kommune
Download
To køer græsser i en eng med spredte træer i forgrunden og bygninger i baggrunden.
Landskabet i Strandparken består af klitter, søer, enge og overdrev og fremtræder i dag som et sammenhængende naturområde, hvor dyre- og plantelivet trives side om side med en lang række friluftsaktiviteter.
Kristian Langæble, Strandparken I/S
Download
Strand med græs og klitter ved kysten under en klar himmel.
Da Strandparken blev etableret i 1977-1980, var det som et enestående projekt: en kombination af kystbeskyttelse, natur og rekreative muligheder.
Nicky Persson, Vallensbæk Kommune
Download
Luftfoto af en smal landtange med veje, græs, sandstrande og vand på begge sider.
Køge Bugt Strandpark blev født af en vision – en drøm om at beskytte kysten og skabe et sted, hvor mennesker og natur kan mødes.
Henrik Hedelund, Strandparken I/S
Download
Børn spiller håndbold på en solrig strand, mens folk sidder og nyder solen. Vindmøllerses i baggrunden.
Strandparkend har ansøgt A.P. Møller Fonden – for sammen at modernisere og skabe et sammenhængende Strandpark bestående af seks unikke områder i Brøndby, Ishøj og Vallensbæk, der bindes sammen af stisystemer fulde af oplevelser, uanset om man ønsker leg, fysisk aktivitet eller ro.
Nicky Persson, Vallensbæk Kommune
Download
Kort over Køge Bugt Strandpark, der viser kyststrækningen og de fem kommuner: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Lokationer af S-toge og motorveje er markeret.
Køge Bugt Strandpark er et blåt og grønt område på en 7 km lang kyststrækning, som strækker sig over fem kommuner: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Strandparken er et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten.
Strandparken I/S
Download
Logo for Strandparken I/S
Logo for Strandparken I/S
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Vallensbæk Kommune

Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 18.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.

Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.

Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye