Billund Kommune

Billund Centret søger forpagter til café

Del

Billund Centret søger en nytænkende og iderig forpagter til kulturhusets nyrenoverede café med en yderst attraktiv beliggenhed midt i Billund.

Torsdag den 30. oktober er der informationsmøde for potentielle forpagtere. Det foregår kl. 10.00 i Billund Centrets café. Arrangementet kræver tilmelding. Foto: Billund Kommune.
Torsdag den 30. oktober er der informationsmøde for potentielle forpagtere. Det foregår kl. 10.00 i Billund Centrets café. Arrangementet kræver tilmelding. Foto: Billund Kommune. Billund Kommune.

Drømmer du om at drive en cafe i en by i rivende udvikling, så er det nu, du skal slå til. Billund Centret søger en initiativrig forpagter til kulturhusets cafe, som blev totalt nyistandsat i 2024.

”Vi ønsker en forpagter, der vil være med til at skabe gode oplevelser for byens borgere og kulturhusets gæster og kan bidrage til totaloplevelsen og kulturhusets vision: At det må blive et samlingssted for alle kommunens beboere, et sted hvor alle aldersklasser mødes,” siger Christian Hansen, leder af Billund Centret.

Informationsmøde for potentielle forpagtere

Billund Kommune afholder informationsmøde for potentielle forpagtere, hvor interesserede aktører kan besigtige cafeen og høre nærmere om hvilken profil, der søges til at drive cafeen i Billund Centret.

Informationsmødet foregår torsdag d. 30. oktober kl. 10.00 i Billund Centrets café, Hans Jensensvej 6, 7190 Billund. Tilmelding skal ske via mail på lokalebookingbc@billund.dk senest d. 29. oktober kl. 12.

"Vi har modtaget en del henvendelser med interesse for at drive cafeen i Billund Centret og derfor ser vi frem til en god proces med at finde en forpagter" siger Christian Hansen.

Billund Centrets café er nyrenoveret. Her er 151 kvm. caféområde godkendt til 100 personer og større udeserveringsareal samt nyt køkken. Forpagtningsprisen er min. 190.000 kr. årligt.

Billund Centret bruges flittigt og anvendes til forskellige formål. Kulturhuset består af bibliotek, kultur- og musikskole, kirke, ungdomsskole, lokalhistorisk arkiv og café. Herudover er der møde-, event- og konferencefaciliteter.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye