Kom til første spadestik på byudviklingsprojektet i Juelsminde
24.10.2025 06:35:04 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Juelsminde vil i de kommende år gennemgå en historisk byfornyelse forankret i tre hovedgreb: Havnetorvet med vandlegeplads og maritim stemning, det ikoniske udsigtspunkt Pynten på Storstranden og Promenaden, der skal binde by, havn og strand – og alle byens oplevelsesmuligheder - bedre sammen. Nu tages det første spadestik den 6. november klokken 14.

Formålet med projektet er at fremhæve Juelsmindes helt særlige kvaliteter og beliggenhed med vandet til tre sider – alt sammen til glæde for både nuværende og kommende borgere og de mange besøgende og turister, der hver år gæster Juelsminde.
Visionen er et Juelsminde, hvor det summer af liv hele året rundt – og hvor både lokale og turister får lyst til at blive lidt længere.
Projektets opstart markeres med et første spadestik torsdag den 6. november på havnen i Juelsminde, hvor etableringen af Havnetorvet – og hele projektet – formelt påbegyndes.
Alle er velkomne fra kl. 14.00, hvor Hedensted-borgmester Ole Vind, sammen med repræsentanter fra blandt andre Juelsminde Visionsråd og Juelsminde Havn og Marina vil tage det første spadestik.
Ved arrangementet deltager derudover også repræsentanter fra projektets entreprenør- og arkitekthold bestående af OKNygaard A/S, LYTT Architecture A/S, Urban Creators, Manshaus Arkitektur ApS og Viggo Madsen A/S
FAKTA om projekt ”Bæredygtig udvikling af levebyen og turismebyen Juelsminde”.
- Projektet har fokus på at styrke turisme, handel og bosætning i Juelsminde by. Det skal ske ved at give et løft til byens offentlige arealer og ved at knytte byen bedre sammen og ved at tilføre nye oplevelser, der fremhæver byens særlige kvaliteter og natur.
- Projektet rummer tre hovedgreb:
- Havnetorvet, hvor der skabes nye rum for ophold, aktiviteter og vandleg i en særligt indrettet krabbearena.
- Pynten, som integreres i den kommende højvandssikring og kommer til at skabe rum for forskellige oplevelser i strandområdet og unikke udsigtsmuligheder til havet og kystens brede vidder med bl.a. Endelave, Samsø, Fynshoved og Æbelø samt de frodige grønne skove langs vandkanten.
- Promenaden, som bliver den rekreative forbindelse mellem by, havn og strand i Juelsminde – en 450 meter lang forbindelse som binder oplevelserne sammen – hele vejen fra Odelsgade, Havnetorvet, havnekajen og til Pynten og badebroen ved Storstranden.
- Projektet er gjort muligt via en investering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som har bevilget decentrale erhvervsfremmemidler for knap 11. mio. kr. og 19 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Herudover bidrager Hedensted Kommune med knap 18. mio. kr., så projektet har et samlet budget på ca. 48. mio. kr.
- Projektets anlægsarbejde igangsættes november 2025 og udføres, så der tages hensyn til højsæsonen, juletiden og en række andre forhold, så byggeri og anlægsarbejde, så vidt muligt kan udføres uden at genere byliv og turisme. Projektet forventes endeligt færdigt medio 2027, hvor udsigtspunktet Pynten står klar til brug.
Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Tørring Camping solgt: Ny ejer ser stort potentiale i lokalområdet27.3.2026 11:16:05 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune sælger Tørring Camping, samt nabomatriklen der huser Tørring Kanoudlejning, til Tørring Kanoudlejning & Kanofart efter udbud. Det betyder, at Campingpladsen åbner for gæster senere på foråret. Samtidig åbner der sig nye perspektiver for at udvikle turismen langs Gudenåen og i Tørring.
Hedensted Kommune efterlyser borgernes grønne idéer til ny klimaplan26.3.2026 08:24:49 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skal fremtidens klimaarbejde se ud i Hedensted Kommune? Det spørgsmål stiller kommunen nu direkte til borgerne. Som led i udviklingen af en ny klimaplan for de kommende fire år, inviteres alle lokale kræfter til at bidrage med konkrete forslag og visioner for en grønnere kommune.
Danmarks skønneste vandrerute er klar – også i Tørring17.3.2026 11:06:56 CET | Pressemeddelelse
Nu det er muligt at opleve den 175 kilometer lange, sammenhængende vandrerute – Gudenåstien – fra Gudenåens udspring i Tinnet Krat og hele vejen til Randers Fjord. Det fejres ved en række officielle indvielser i de otte å-kommuner. I Hedensted Kommune sker det i området ved Tørring Camping, hvor der vil være skattejagt, naturformidling, bålhygge og så selvfølgelig masser af gode historier om Gudenåen, lørdag den 28. marts.
Byudvikling i Løsning: Byens Hus køber hal og projektgrund af Hedensted Kommune23.2.2026 09:27:37 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har solgt hallen ved Løsning Skole og matriklen Vestergade 17 til bestyrelsen bag Byens Hus efter et udbud. Samtidig er der givet en anlægsbevilling på 16,5 mio. kr. til at skabe rum for bedre fællesskaber i byen. Det skal ske med afsæt i en vision om at skabe et fælles hus og udearealer for byens borgere samt idræts- og kulturlivet. Første etape bliver en udvidelse af den eksisterende hal til en fuld hal.
Hedensted: Million-bevilling på vej til nyt kulturhus20.2.2026 15:08:04 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har modtaget en markant bevilling på 15 millioner kroner fra EU-midler til Kulturhus Hedensted. Pengene skal bruges til en omfattende transformation af Det Gamle Mejeri – også kendt som Minet – til et nyt kulturhus, som skal styrke det lokale bymiljø og skabe mere liv i hjertet af Hedensted by.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum