Lungekræftpatienter med psykisk sygdom får dårligere behandling i livets sidste fase

Når en kræftsygdom ikke længere kan helbredes, er det sundhedsvæsenets opgave at sikre bedst mulig livskvalitet i den sidste tid. Men ikke alle får den samme adgang til lindring. En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at lungekræftpatienter med psykisk sygdom får markant mindre palliativ behandling end andre.

Det gælder især patienter med skizofreni, som ifølge forskerne ofte går glip af tilbud som støtte fra specialiserede palliative teams og ophold på hospice. Undersøgelsen viser bl.a., at personer med skizofreni har omkring en tredjedel mindre chance for at komme på hospice end personer uden psykisk sygdom.

"For patienter med psykisk sygdom er specialiseret palliativ behandling særlig vigtig, fordi deres forløb ofte er komplekse. Mange lever med flere diagnoser samtidig og får forskellige typer medicin, som kan påvirke hinanden. Ud over det åbenlyse i, at den enkelte patient går glip af lindring, er det også et samfundsmæssigt problem, at vi ser så markant ulighed i adgangen til pleje og behandling,” siger Nina Marie Videbech, læge og ph.d.-studerende ved Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet.

Hun er en af forskerne bag undersøgelsen, der bygger på registerdata fra 2011 til 2020 og omfatter alle danskere, der døde af lungekræft i perioden. Undersøgelsen er levet i regi af forskningsinitiativet CASEMED.

Mindre overbehandling – men risiko for at blive overset

Et af de fund, der i første omgang kom bag på forskerne, var, at patienter med psykisk sygdom sjældnere modtager såkaldt overbehandling i den sidste måned af livet.

Overbehandling dækker bl.a. over invasive behandlinger, hvor patienten ikke når at få den gavnlige effekt af behandlingen, men blot bivirkningerne.

Ved første øjekast kan den lavere grad af overbehandling synes positiv, men ifølge Nina Marie Videbech kan det pege på et andet og mere bekymrende forhold:

”Vi tror snarere, det afspejler, at patienter med psykisk sygdom generelt får færre sundhedsydelser. Forskning har tidligere vist, at personer med psykiske problemer sjældnere indlægges efter kontakt til lægevagten. Risikoen er altså, at de overses snarere, end at de tilbydes en mere skånsom tilgang.”

Systemet genkender dem ikke

Nina Marie Videbech understreger, at uligheden ikke nødvendigvis skyldes manglende vilje hos sundhedspersonalet, men at sundhedssystemerne ikke er bygget til at genkende de patienter, der falder uden for normen. 

Patienter med psykisk sygdom afviger ofte fra det typiske sygdomsbillede, sundhedsvæsenet er oplært i at genkende. De kan have vanskeligt ved at beskrive symptomer, eller mangle pårørende, som kan hjælpe dem.

”Vi ved også, at stigma, tidligere dårlige oplevelser og noget så lavpraktisk som transport spiller ind. Men derfor skal vi i sundhedsvæsenet blive bedre til at opdage og rumme de patienter, der ikke ligner flertallet,” siger Nina Marie Videbech og forklarer, at man flere steder i landet pt. undersøger, om et tættere samarbejde mellem psykiatrien, kræftafdelingen og den praktiserende læge kan bane vej for et bedre forløb for patienterne. Samtidig arbejder forskerne på kvalitative studier, hvor de undersøger mødet mellem patienter og sundhedspersonale:

”Vi skal ikke møde patienterne med forudindtagethed, men som mennesker med specifikke ønsker for den sidste tid i livet. Det kræver dialog og forståelse, og ofte også praktisk hjælp til at overvinde barrierer.”

Bag om undersøgelsen

I årene 2011-2020 døde 36.323 danskere af lungekræft.  Det er dermed den mest dødelige form for kræft.

Undersøgelsen bygger på data fra 35.338 af disse patienter.

12 procent havde foruden kræftdiagnosen mindst én psykisk diagnose. Heriblandt var 513 patienter diagnosticeret med skizofreni og andre psykoser.

Videnskabelig artikel: Disparity in health care in end-of-life among patients with lung cancer and pre-existing mental disorders: A nationwide cohort study

Tidsskrift: Palliative Medicine

Forfattere: Nina Marie Videbech, Jan Brink Valentin, Søren Valgreen Knudsen, Anne Høy Seemann Vestergaard, Mogens Vestergaard, Torben Riis Rasmussen, Line Stjernholm Tipsmark, Søren Paaske Johnsen, Mette Asbjørn Neergaard og Amalie Helme Simoni