Virksomheders cybersikkerhed bliver styrket med ny uddannelse
Til januar er de første lærlinge fra ny cybersikkerhedsuddannelse klar til at komme ud i danske virksomheder og understøtte arbejdet med cybersikkerhed. Den nye uddannelse er et særligt speciale på uddannelsen til datakekniker, og de virksomheder, der ansætter og uddanner datalærlinge med speciale i cybersikkerhed, kan styrke deres sikkerhedsindsats mange år fremover.
DI og Dansk Metal har i regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg lanceret et nyt speciale til datateknikeruddannelsen med fokus på cybersikkerhed. Specialet skal imødekomme danske virksomheders og myndigheders øgede behov for kompetencer, der kan forhindre cyberangreb og sikkerhedsbrud.
- Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, har gjort det tydeligt for alle, ikke mindst for virksomhederne, at der er behov for at opruste inden for cybersecurity. Derfor er det også glædeligt, at der nu kommer et relevant tilbud inden for erhvervsuddannelserne, som kan styrke virksomhedernes modstandsdygtighed mod cyberangreb. Med udviklingen af dette speciale til datateknikeruddannelsen, styrker vi uddannelsens relevans, hvorfor vi også forventer at se flere lærepladser inden for området, siger Signe Tychsen Philip, vicedirektør i DI og næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg.
Lærlinge er klar til oplæring fra 1. januar 2026
Specialet trådte i kraft 1. august. Det betyder, at lærlinge på data- og kommunikationsuddannelsen, som ønsker at specialisere sig inden for cybersikkerhed, lige nu er i gang med deres grundforløb på erhvervsskoler over hele landet. I januar 2026 starter de på uddannelsens hovedforløb, som blandt andet finder sted i de virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med lærlingene.
Virksomheder der ønsker at bruge muligheden for at uddanne medarbejdere inden for cybersikkerhed, kan derfor allerede nu gå i dialog med kommende lærlinge på cybersikkerhedsspecialet.
En uddannelse der skaber fremtiden cyberspecialister
Cybersikkerhedsspecialet har i sagens natur stort fokus på kompetencer inden for cybersikkerhed. Lærlinge på uddannelsen lærer bl.a. at opsætte og konfiguere routere, switches og firewalls, at identificere sårbarheder i systemer og beskytte it-systemer mod hackerangreb og sikkerhedsbrud.
- Specialet sikrer lærlingene en solid og relevant viden om cybersikkerhed og ikke mindst, hvordan den viden anvendes i praksis. Lærlinge, der vælger denne uddannelse, vil være en gevinst for nærmest enhver virksomhed, da hackerangreb og sikkerhedsbrud er noget, som de fleste virksomheder og organisationer bliver nødt til at sikre sig i mod. Dermed er det også en uddannelse, som giver en stor fremtidssikkerhed for den enkelte, siger Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal, og formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg.
Bliv klogere på uddannelsen
Datateknikeruddannelsen med speciale i cybersikkerhed er en erhvervsuddannelse. Det betyder, at en stor del af uddannelsen finder sted i en oplæringsvirksomhed, hvor lærlingen bliver ansat til lærlingeløn og omsætter uddannelsens teori til praksis, samtidig med at lærlingen løser opgaver i virksomheden. I kortere perioder er lærlingene på skoleophold.
Hvis man som virksomhed ønsker at uddanne datalærlinge med speciale i cybersikkerhed, skal man godkendes til det.
Ansøg her om godkendelse [link til evg]
Læs mere om uddannelsen her, og hvordan man som virksomhed kommer i gang med at uddanne lærlinge [link til pdf]
Kontakter
Har du spørgsmål til uddannelsen?
Kontakt uddannelseskonsulent Alexander Haslund Brøndsholm på abj@iu.dk eller 21 89 41 72
Links
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Personvognsmekanikeruddannelsen skifter navn26.1.2026 09:19:33 CET | Pressemeddelelse
Uddannelsen til personvognsmekaniker skifter navn og får to nye specialer under sig. Med ændringen bevares den brede grunduddannelse, som den er i dag, samtidig med at værkstedernes stigende behov for kompetencer inden for de nyeste teknologier imødekommes.
Unge faglærte i ny podcast: Derfor fulgte vi vores drømme og valgte en uddannelse i industrien13.1.2026 10:37:44 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke altid enkelt at følge sine drømme og vælge uddannelse uden at lade sig diktere af forventninger og fordomme. I en ny podcastserie ’Familiens blå får’ møder vi syv unge mennesker, som har fulgt deres drømme og valgt en uddannelse stik imod omverdenens forventninger.
Elektriker, Kathalina Lemke, modtager 10.000 kr. fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat12.1.2026 14:50:41 CET | Pressemeddelelse
Elektriker Kathalina Lemke modtog mandag d. 12 januar Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat på 10.000 kr.
Metalindustrien hyldede modtagerne af ML-prisen 202524.10.2025 13:58:48 CEST | Pressemeddelelse
25 nyudlærte svende inden for metalindustrien blev fejret fredag formiddag i Industriens Hus i København ved den årlige uddeling af Metalindustriens Lærlingepris (ML-prisen)
Så mange medaljer høstede metalindustriens fagatleter til EuroSkills i Herning13.9.2025 22:31:37 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre konkurrencedage på hjemmebane til EuroSkills i Herning kan metalindustrien glæde sig over et af de bedste samlede resultater nogensinde. Det blev til tre sølvmedaljer, en bronzemedalje og seks Medallion for Excellence.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

