Rekordaktivitet i lokalplanarbejdet
Guldborgsund Kommune oplever et byggeboom, der giver rekordhøj aktivitet i lokalplanlægningen. Aldrig før har der været så mange lokalplaner i gang på én gang. 17 projekter arbejdes der allerede på, imens fem yderligere nu sættes i gang.

Der er travlt i planafdelingen i Guldborgsund Kommune – faktisk mere travlt end nogensinde før. Efterspørgslen på nye lokalplaner er på sit højeste, og kommunen har nu rekordmange planer under udarbejdelse.
Lige nu arbejdes der på 17 lokalplaner, og yderligere fem nye projekter er på vej ind i planprocessen. De fem er blevet udvalgt, efter at Teknik, Klima og Miljøudvalget på sit seneste møde har prioriteret mellem 31 ønsker til nye lokalplaner.
Da alle projekter ikke kan sættes i gang samtidig, har kommunen indført en ny og mere systematisk praksis, hvor udvalget to gange om året prioriterer, hvilke lokalplaner der skal igangsættes, efterhånden som de igangværende bliver afsluttet.
Styrket erhvervsservice
Den faste prioritering er en del af kommunens arbejde med at styrke erhvervsservicen og skabe mere forudsigelighed for både virksomheder og projektudviklere.
"Vi har sat erhvervsservice helt i centrum for vores planarbejde. Når vi prioriterer lokalplansager to gange om året, skaber vi både effektivitet og forudsigelighed. Det giver projektudviklerne en hurtig og klar afklaring. Vores dialog med erhvervslivet viser, at der er stor forståelse for, at der kan være ventetid – så længe man ved, hvornår det bliver ens tur," siger Jesper Blomberg, formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget.
De fem lokalplaner, der nu prioriteres til opstart, er:
-
Rækkehuse på Gedservej 225 i Nykøbing – nyt liv til et ældre boligområde.
-
Plejeboliger ved Kildebo i Sakskøbing – første projekt i den nye plejecenterstruktur.
-
Udvidelse af Orehoved Havn – for bedre udnyttelse af havnens muligheder.
-
Udvidelse af DLF i Nørre Alslev – mere plads til produktion og lager.
-
Gunslevholm Idrætsefterskole – med ny idrætshal, undervisningslokaler og spisesal.
Udvider planafdeling
Den store byggeaktivitet har også fået kommunen til at se på ressourcerne. For at kunne holde tempoet og imødekomme den stigende efterspørgsel opnormeres planteamet med flere medarbejdere – to stillinger er allerede slået op.
"Når der er så stor efterspørgsel på lokalplaner, skal vi selvfølgelig også have musklerne til at følge med, så vi kan bakke op om den store lyst, der er til at investere og skabe nyt i vores kommune. Derfor udvides planteamet, så vi kan holde tempoet og samtidig sikre kvaliteten i planlægningen," tilføjer udvalgsformanden.
Nøgleord
Kontakter
Jesper BlombergFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkStine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til bogcaféer20.1.2026 10:43:02 CET | Pressemeddelelse
Elsker du at læse? Ønsker du nye læseanbefalinger?
Giv børnene flere gode læseoplevelser14.1.2026 11:24:24 CET | Pressemeddelelse
Vil du gerne give børnene flere gode læseoplevelser? Eller trænger du selv til ny inspiration til børne- og ungdomsbøger?
Kan du lide at læse og vil du gerne være med i et fællesskab om læsning?14.1.2026 10:24:40 CET | Pressemeddelelse
Hvis du kan sige ja til ovenstående, så kan du melde dig til et gratis guidet fælleslæsningshold, som styres af Guldborgsund-bibliotekernes frivillige læseguide, Connie.
Nyt Bibliotek & Borgerservice åbner i Stubbekøbing12.1.2026 11:23:01 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 17. januar slår Stubbekøbing Bibliotek & Borgerservice dørene op til helt nye, lyse lokaler på Elversvej 2. Åbningen markeres med tale, snoreklip og fejring sammen med byens borgere
Ung Indflydelse: Sådan vil unge gerne høres og inddrages i det lokale demokrati8.1.2026 19:11:19 CET | Pressemeddelelse
Torsdag aften præsenterede unge fra Guldborgsund Kommune de samlede anbefalinger til, hvordan man kan øge unges demokratiske deltagelse i hverdagen og i lokalsamfundet. De unge har over det seneste halve år været en del af borgersamlingen 'Ung Indflydelse – Demokrati for Fremtiden' sammen med unge fra fire andre kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum