Få det gjort i tide: Novembervejr kommer ofte bag på bilister
Som bilist har man et ansvar for at køre med dæk, der passer til det aktuelle og forventede føre, lyder påmindelsen fra If.

If, Nordens største forsikringsselskab, opfordrer danske bilister til at planlægge skiftet til vinterdæk i god tid. Erfaringen viser, at det første snevejr ofte kommer bag på mange – og det kan få alvorlige konsekvenser i trafikken.
"November har de seneste fire år været garant for sæsonens første sne i Danmark, og vi ser hvert år, at de første dage med sne, is og sjap skaber farlige situationer på vejene. Vores klare opfordring er derfor: Få skiftet til egnede dæk i tide, da der ofte er ventetid på dækcentrene, når kulden først sætter ind," siger Rasmus Ruby-Johansen, ansvarlig for motorskader i If.
If anbefaler, at du foretager skiftet, når temperaturen ligger omkring eller under syv grader det meste af døgnet. Det er endnu ikke tilfældet i hele landet, men det kan ændre sig hurtigt – og derfor er det vigtigt at være på forkant.
Risikerer bøde
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at Færdselsloven blev præciseret 1. juli 2025. Det betyder, at det er nu tydeligt, at du som bilist har ansvar for at køre med dæk, der passer til det aktuelle og forventede føre.
"Som bilist skal du altid være opmærksom på, at din bil ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk til det konkrete føre. Hvis du kører videre på åbenbart uegnede dæk, risikerer du at få en bøde af politiet på 1.000 kroner pr. dæk," forklarer Rasmus Ruby-Johansen.
Kan betyde forskel på liv eller død
En optælling fra januar 2024, foretaget af Rådet for Større Dæksikkerhed, FDM og Dækimportørforeningen, viste, at hver tiende bilist stadig kørte på sommerdæk midt i vinteren. Det svarer til hele 238.000 personbiler.
"Det er et alt for højt tal. Sommerdæk har markant dårligere vejgreb ved lave temperaturer og sne. Det skyldes, at gummiet på sommerdæk bliver hårdt ved lavere temperaturer, hvilket hæmmer dækkenes evne til at gribe fat i vejen, og det giver en længere bremselængde. Sommerdæk og vinterdæk kan i sidste ende være forskellen på en opbremsning i tide eller en alvorlig ulykke," siger Rasmus Ruby-Johansen.
Gode råd til vinterklargøring af bilen
- Skift til egnede dæk af en god kvalitet. Tjek, at dækkene er i ordentlig stand, før de monteres.
- Smør silikone på gummilisterne i dørene, så de også kan åbne, når kulden sætter ind.
- Sørg for, at kølervæsken er frostsikret, så motoren ikke frostsprænges.
- Skrab altid is og sne af bilruderne, før du kører – også lygter og spejle. Husk, at det er et lovkrav, at man har godt udsyn.
- Medbring en sneskovl, refleksveste og tæpper i bilen.
- Få skiftet batteriet, hvis du flere gange har konstateret fejl.
- Skal du til udlandet, bør du tjekke landets regler om vinterdæk, snekæder mv.
Nøgleord
Kontakter
Jonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jmw@topdanmark.dkFølg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If advarer om stigende tyveri af kostbart GPS-udstyr19.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største forsikringsselskab, If, har i Danmark registreret en stigning på næsten 50 procent i GPS-tyverier – og tyveribølgen har ændret retning.
Varsel om vindstød af stormstyrke og risiko for kraftig regn: Her er 5 gode råd til boligejere2.10.2025 17:31:04 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens vejr er en påmindelse om, at boligejere gør klogt i at forberede hus og have på efteråret, lyder det fra Nordens største forsikringsselskab, If.
Nordens største forsikringsselskab lancerer ny AI-løsning til danske privatkunder2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitalisering er en afgørende prioritet for forsikringsselskabet If, der nu giver danske privatkunder adgang til en generativ AI-chatbot.
Forsikringsselskab i opråb: Mange virksomheder mangler en kriseplan ved cyberangreb30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikrovirksomheder og små virksomheder bør udarbejde en kriseplan i tilfælde af, at de bliver ramt af et cyberangreb, lyder opfordringen fra If.
Stor stigning i danske hjem: Her er 6 gode råd til at undgå farlige batteribrande13.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If, Nordens største forsikringsselskab, opfordrer til øget opmærksomhed og deler konkrete råd til brandsikring af danske hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum